PRAKSISKLUMMEN: Luk de nye socialrådgivere ind
"Lige som vi har et ansvar for at åbne vores arbejdspladser for praktikanter, bør vi tage ansvar for at lukke nye fagfæller ind, invitere til samtale og ansætte dem."
Det er svært at få et job som socialrådgiver, hvis man ikke har erfaring. Og det er svært at få erfaring som socialrådgiver, hvis man ikke engang kommer til samtale… Sådan var budskabet i et opslag på Facebook.
Hende, der skrev, søgte efter sparring på ansøgning og CV. Da jeg temmelig ofte læser den slags, bød jeg ind.
Det førte til feedback, som forhåbentligt kan føre den spritnye socialrådgiver nærmere sit første job:
Dit CV er din ansøgning, skriv dig ind i det job, du søger ved at fortælle, hvad du har lavet før, og hvad du er uddannet til. Hav tjek på grammatik, tegnsætning og stavning – når der er 130 ansøgere, skal der ikke meget til at miste en samtale. Drop floskler, drop at beskrive alt det du kan, hvis du er helt ny. Fortæl om dit potentiale, og gør det tydeligt, at du vil være en del af det faglige fællesskab.
Men rådene var jo kun halvdelen af det, som opslaget satte i gang. Den anden del – kritikken af, hvor svært det er at blive lukket ind i fællesskabet som nyuddannet, blev hængende hos mig efterfølgende.
For lige som vi har et ansvar for at åbne vores arbejdspladser for praktikanter, bør vi tage ansvar for at lukke nye fagfæller ind, invitere til samtale og ansætte dem. Jo stærkere en arbejdsplads, jo mere erfarent team, des mere bør vi give rum og mulighed for de nye. For de kommer med noget: Nysgerrighed, evne til at stille spørgsmål, vilje til at lære… Det at lære fra sig er også en gave. Det giver blik for faglig styrke, refleksion over praksis – og nyt liv til arbejdsgange og procedurer.
Så hvad siger I? Alle jer, der får tonsvis af tunge ansøgere, og som kan vælge fra øverste hylde: Skal vi prøve at give lidt mere plads? Prøve at åbne lidt mere op? Så vi kan blive stærkere fællesskaber med mere rum til de nye.