PRAKSISKLUMMEN: “Der er meget, vi skal have styr på”
Trætheden vandt over hendes behov for at kunne handle på sine bekymringer. Så det må vente til i morgen. Jeg håber, at vi når det.
Hun var ung. Ikke mere end i starten af 30’erne og alene med sin lille søn på tre år. Og så var hun alvorligt syg. Der var mange bekymringer i hendes situation. Bekymringer, som også rummer smerte, sorg og følelsen af at være tæt på afgrunden i en grad, som det kan være svært at forestille sig, når man ikke er helt tæt på døden.
Der var perioder, hvor sygdommen var stabil, og hvor hun kunne udskyde at forholde sig til sin smerte og bekymring i noget, der lignede en hverdag, indtil en dag, hvor det pludselig ikke gik længere. Hun ringede til mig. Jeg kunne med det samme høre det hurtige tempo i hendes sagte hvisken: ”Vi har lidt travlt nu. Der er så meget, vi skal nå at have styr på.”
Lægen havde lige været inde på hendes sengestue på kræftafdelingen. Sygdommen havde spredt sig. Der var ikke mere at gøre. Måske havde hun måneder tilbage, måske uger, måske dage. Hun havde mange planer for alt det, hun skulle nå at have styr på, inden hun skulle dø, men lige nu var det smerterne og følgerne af kræften, der satte dagsorden for, hvor meget hun kunne nå den enkelte dag. Det var så uforudsigeligt. Og nu var tiden ikke længere på hendes side.
Jeg stod ved hendes seng en time efter opkaldet. Hun sad oprejst i sengen med halvlukkede øjne. Hun var udmattet, men hendes lille krop kæmpede for at holde sig vågen. ”Jeg er så træt,” hviskede hun. ”Der er så meget, jeg skal nå at have styr på, men jeg er simpelthen for træt lige nu.”
Trætheden vandt over hendes behov for at kunne handle på sine bekymringer: Hvad skal der blive af sønnen, når hun dør, hvordan skal han forberedes på, at han skal miste sin mor, udarbejdelse af børnetestamente, vidnetestamente, økonomi og arv, udgifter til begravelse, brevet til hendes søn.
Men det må vente til i morgen. Jeg håber, at vi når det.
af Louise Marie Friis, der er sundhedssocialrådgiver ved Odense Universitetshospital og formand for DS’ Fagligt Selskab for Sundhedssocialrådgivere