LEDER: Politikerne skal i arbejdstøjet på handicapområdet

For nylig var jeg ude og besøge to seje socialrådgivere, som var ved at implementere VUM 2.0 i deres kommune – den nye version af voksenudredningsmetoden. Den bliver materialiseret i et opdateret it-system, som skal guide socialrådgiverne igennem en lang række sagsskridt. Jeg tabte langsomt kæben, mens det gik op for mig, hvor mange klik og skrivefelter, det drejer sig om. Og min bekymring blev endnu større ved tanken om, at mine fagfæller den kommende tid manuelt skal overføre sagerne fra ét system til et andet.

Vi står midt i et vadested i handicapdebatten. Det politiske niveau har været oppe på de helt høje nagler med krav om at flytte området fra kommuner til regioner, om at handle nu på de mange fortællinger fra borgere, som oplever ikke at få hjælp. Alt imens kan jeg se, at socialrådgiverne nogle steder sidder med 150 sager, og at der ikke er taget tilstrækkelige skridt til at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, hverken når det gælder arbejdsmiljø, økonomi eller sagstal.

Socialrådgivere sidder i dag med så mange sager, at man flere steder er nødt til at regne med overskridelse af tidsfris­ter, fordi det er urealistisk at kunne følge op til tiden, og mange socialrådgivere oplever, hvordan en tiltagende presset økonomi i kommunerne modarbejder muligheden for at kunne bevillige den hjælp, som borgerne har brug for.

Jeg er sikker på, at der er gode elementer i VUM 2.0, men de er ikke i nærheden af at løse de problemer, området står overfor. Tvært imod vil det på den korte bane tage mere tid fra de borgere, som har brug for at blive set og have fremdrift i deres sager.

I Dansk Socialrådgiverforening kommer vi (også) i den kommende valgperiode til at arbejde for et løft af vilkårene for at levere godt socialrådgiverarbejde på handicapområdet. Det, vi har set indtil nu, er slet ikke nok.