Opvækst eller tilvækst – er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Mange socialt udsatte borgere i en kommune kan påvirke kommunens økonomi blandt andet på grund af lavere skatteindtægter og højere udgifter til sociale foranstaltninger. Denne analyse undersøger, om høje andele af socialt udsatte i landkommunerne skyldes tilflytninger. Analysen ser på flyttemønstre blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger.

For at undersøge forskelle mellem land og by tages der udgangspunkt i Danmarks Statistiks opdeling af Danmarks kommuner i fem forskellige typer. Analysens primære fokus er landkommunerne, som er karakteriseret ved at have en forholdsvis lav tilgængelighed til jobs og ved, at den største by i kommunen har maks. 30.000 indbyggere. I analysen sammenlignes landkommunerne primært med hovedstads- og storbykommunerne, som her er samlet i én gruppe, så der kan foretages sammenligninger mellem land og (stor-)by, mens tal for oplandskommuner og provinsbykommuner ikke fremgår af figurerne for at øge overskueligheden.

Tilflytterne i landkommunerne

I gruppen af kontanthjælpsmodtagerne er 16 procent flyttet til hovedstads- og storbykommunerne fra en anden kommunegruppe eller udlandet inden for en femårsperiode, det vil sige, at bopælskommunen i 2014 er forskellig fra bopælskommunen i 2019. Andelen er højere i landkommunerne, nemlig 30 procent. Et tilsvarende mønster ses blandt førtidspensionister. Andelen af tilflyttede førtidspensionister er 5 procent i hovedstads- og storbykommunerne og 9 procent i landkommunerne. Blandt forældre til børn med iværksatte anbringelser er andelen af tilflyttere i landkommunerne ca. 20 pct. Det er højere end i hovedstads- og storbykommunerne, hvor andelen er 14 procent. For forældre til børn med alvorlige underretninger er andelen af tilflyttere i landkommunerne 22 procent mod 14 procent i hovedstads- og storbykommunerne.

Det generelle billede på tværs af disse fire grupper af socialt udsatte er således, at landkommunerne har en højere andel tilflyttere blandt de socialt udsatte grupper end hovedstads- og storbykommunerne. Mønstret er omvendt, hvis der kigges på alle 15-64-årige i befolkningen. For denne gruppe er der 17 procent af alle 15-64-årige tilflyttere i hovedstads- og storbykommunerne imod 13 procent tilflyttere i landkommunerne.

Nettotilflytning af socialt udsatte

For grupperne af socialt udsatte er der altså en højere andel af tilflyttere i landkommunerne end i hovedstads- og bykommunerne.

Men der er naturligvis også socialt udsatte, der flytter fra for eksempel landkommunerne, det vil sige, at det er relevant at undersøge nettotallene – hvor mange flere flytter til end fra? Nettotilflytningen kan godt være positiv i alle kommuner, da tallene inkluderer flytninger fra udlandet.

En væsentlig del (11.600 ud af 28.100 svarende til 41,2 procent) af kontanthjælpsmodtagerne, der er tilflyttere inden for femårsperioden, havde en ukendt bopælskommune i 2014, hvilket hovedsageligt skyldes at bopælen var i udlandet. Det kan bunde i, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere inkluderer personer på integrationsydelse.

I landkommunerne er der en nettotilflytning af alle de fire grupper af socialt udsatte borgere, det vil sige, at flere er flyttet til end fra. Men der er forskel på, hvor mange borgere det drejer sig om. Nettotilflytningen er antalsmæssigt lavest for forældre til børn med iværksatte anbringelser og alvorlige underretninger og højest for kontanthjælpsmodtagere. Flere førtidspensionister og forældre til børn med iværksatte anbringelser er flyttet fra hovedstads- og storbykommunerne end til, det vil sige, at hovedstads- og storbykommunerne har en negativ nettotilflytning. Der er omvendt en positiv nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere og forældre til børn med alvorlige underretninger.

Hvis man sætter nettotilflytningen i forhold til den samlede gruppe af socialt udsatte i de to typer af kommuner, får man den andel af grupperne, som kan forklares ved, at flere flytter til end fra. I landkommunerne kan 14,3 procent af kontanthjælpsmodtagerne i 2019 henføres til nettotilflytning inden for fem år. I hovedstads- og storbykommunerne drejer det sig om 7,0 procent. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne er det en mindre andel, der udgøres af tilflyttere inden for en femårsperiode (2,2-9,0 procent).

For hele gruppen af 15-64-årige er der en nettotilflytning i både landkommunerne og hovedstads- og storbykommunerne. Blandt tilflyttede kontanthjælpsmodtagere kommer 39 procent fra personer med ukendt kommune i 2014, hvilket indikerer en vis tilflytning fra udlandet i denne gruppe. For førtidspensionister og forældre til børn med iværksatte anbringelser kommer den største andel af tilflytterne fra provinsbykommunerne.

---

Analysens hovedkonklusioner:

Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere.

• Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterne kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er for eksempel 30 procent mod 16 procent i hovedstads- og storbykommunerne.
• I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne, imens cirka 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet.
• I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 procent af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 procent. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 procent til 9,0 procent).
• Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 procent og i Langeland Kommune er andelen 31,7 procent.
• Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 procent af alle førtidspensionister i kommunen.

Du kan læse analysen i fuld længde hos Danmarks Statistik med uddybning af metode og med bilag på dst.dk/da/Statistik/Analyser/