Opholdskrav på forsørgelsesområdet
JURASPALTEN: Som følge af skatteaftalen fra februar 2018 blev opholdskravet for ret til uddannelses- og kontanthjælp skærpet, og der blev indført et beskæftigelseskrav fra 1. januar 2019. Herudover fremgår det af aftalen, at der skal indføres opholdskrav for flere andre forsørgelsesydelser.
Som følge af skatteaftalen af 6. februar 2018 blev opholdskravet for ret til uddannelses- og kontanthjælp skærpet, og der blev indført et beskæftigelseskrav fra 1. januar 2019. Herudover fremgår det af aftalen, at der skal indføres opholdskrav for flere andre forsørgelsesydelser, herunder arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, fleksløntilskud og ledighedsydelse.
Indførelse af opholdskrav for retten til dagpenge er udmøntet i lovforslag L 13, som blev vedtaget den 20. december 2018, og lovforslaget om opholdskrav på de øvrige ydelsesområder skal fremsættes i februar 2019.
Opholdskrav for ret til dagpenge
Af L 13 fremgår det, at medlemmer af en a-kasse skal have haft lovligt ophold i DK/EU/EØS/Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de seneste 12 år for at opnå ret til dagpenge. Er opholdskravet ikke opfyldt, vil personen have ret til integrationsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
L 13 er tænkt som et værn mod misbrug af dagpengesystemet fra borgere fra tredjelande, men vil i vidt omfang ramme borgere i Danmark, som har uddannet sig eller arbejdet i tredjelande, selv om disse personer har været medlem af en a-kasse både før, under og efter udlandsopholdet. I visse tilfælde er en person undtaget fra opholdskravet, herunder f.eks. hvis personen har gennemført en integrationsgrunduddannelse.
Opholdskravet for ret til dagpenge vil også få betydning for retten til feriedagpenge samt syge- og barselsdagpenge i de tilfælde, hvor retten til disse ydelser afhænger af, om personen opfylder opholdskravet i forhold til dagpenge. I disse situationer vil en arbejdsgiver tilsvarende miste retten til refusion.
På kant med retssikkerheden?
I L 13 henvises der til, at opholdskravet for dagpenge er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet Højesteret har fastslået dette i forhold til kontanthjælpssystemet. Men hvor kontanthjælpssystemet er fuldt ud skattefinansieret, er dagpengesystemet et forsikringssystem, hvorfor denne sammenligning ikke fuldt ud giver mening. Samtidig fremgår det af L 13, at der er en risiko for, at opholdskravet i forhold til syge- og barselsdagpenge ikke vil være foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Endelig medfører lovforslagets tilbagevirkende kraft, at borgere, som har opholdt sig udenfor DK/EU/EØS/Schweiz i sammenlagt mere end 5 år ud af de seneste 12 år, vil miste retten til dagpenge m.v. i op til 7 år, hvilket tilsvarende gælder for en medfølgende samlever eller ægtefælle. For børn sidestilles opholdet i udlandet med ophold i DK, hvis barnet har opholdt sig i DK i sammenlagt mindst 7 år inden det fyldte 18 år.
L 13 trådte i kraft den 1. januar 2019 og indfases gradvist i perioden fra 2019-2021.
Læs lovforslag L 13 på www.ft.dk og skatteaftalen på www.skm.dk
Jannie Dyring er cand.jur., ph.d. og mediator (MMCR), juridisk rådgivning-, konsulent- og kursusvirksomhed.