JURA: Hvad er en rimelig grund til ikke at møde op?
Hvis en sygemeldt borger på grund af driftsforstyrrelser eller manglende digitale kompetencer ikke kan tilgå kommunens breve, kan det udgøre en rimelig grund til ikke at møde op ved sygedagpengeopfølgningen.
Medvirker en sygemeldt ikke ved kommunens opfølgning på sygedagpengesagen, medfører det, at sygedagpengene bortfalder, hvis den sygemeldte ikke har en rimelig grund til ikke at medvirke. Det er en konkret vurdering, om den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at medvirke.
Har driftsforstyrrelser påvirket den sygemeldtes mulighed for at tilgå kommunens meddelelser sendt som digital post, kan den sygemeldte have en rimelig grund til ikke at medvirke ved kommunens opfølgning.
En borger kan vælge at tilgå sin digitale post fra kommunen via flere brugergrænseflader. Det er muligt at tilgå posten gennem flere såkaldte ”visningsklienter”, herunder e-Boks, Mit.dk, Digital Post-app og borger.dk. Den sygemeldte er ikke forpligtet til at tilgå sin digitale post fra offentlige afsendere via en anden visningsklient, når den visningsklient, som den sygemeldte har valgt, er nede eller ude af drift. Det betyder, at hvis den sygemeldte på grund af driftsforstyrrelser eller lignende hindringer ved visningsklienten har været afskåret fra at tilgå eller læse indholdet af meddelelsen fra kommunen, vil meddelelsen ikke kunne anses for at være kommet frem, før hindringen er ophørt.
Kommunen har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Når det bestrides, at en meddelelse sendt digitalt fra kommunen er kommet frem til den visningsklient, som den sygemeldte har valgt, har kommunen pligt til at undersøge, om meddelelsen er kommet frem til postløsningen, og om driftsforstyrrelser eller lignende hindringer ved visningsklienten har afskåret den sygemeldte fra at tilgå meddelelsen. Dette har Ankestyrelsen fastslået i principmeddelelse 33-23.
Mistede ret til sygedagpenge
I en sag fra Fredericia Kommune mistede en borger ret til sygedagpenge, fordi han ikke rettidigt fik svaret på en besked i e-Boks. Borgeren havde ingen digitale kompetencer og kunne ikke selv logge på e-Boks.
Borgerens hustru havde altid bistået sin ægtefælle med betjening af pc og digital kontakt, men hun var forud for hans sygemelding rejst til Grønland for at pleje sin alvorligt syge søster. Borgeren havde derfor ikke opdaget, at han havde modtaget post fra kommunen og reagerede derfor ikke på brevet.
Da hustruen kom hjem fra Grønland og opdagede, at der i mandens e-Boks var modtaget brev om, at han skulle have søgt sygedagpenge inden for en fastsat frist, sendte hun straks en anmodning på hans vegne. Anmodningen blev fulgt op med følgende besked til kommunen:
”Min kone der normalt ordner alt mit digitale og internet var ude at rejse for at være sammen med sin kræftsyge søster. Jeg kan ikke selv begå mig på nettet uden hjælp, … I håb om forståelse Med venlig hilsen AA”.
Fredericia Kommune fandt ikke, at sygemeldte havde oplyst om særlige undskyldende forhold og gav derfor ikke dispensation fra fristen. Ankestyrelsen stadfæstede afslaget. På vegne af borgeren anlagde hans fagforening 3F derefter sag mod Ankestyrelsen. Ankestyrelsen tabte sagen i byretten, men valgte at anke sagen til landsretten.
Landsretten udtalte, at som ved andre dispensationsbestemmelser må det bero på en helhedsvurdering af de konkrete omstændigheder ved fristoverskridelsen, om denne kan tilskrives særlige undskyldende forhold ud fra en almindelig forståelse af dette udtryk. I denne vurdering må blandt andet indgå årsagen til fristoverskridelsen, længden af fristen og fristoverskridelsen samt, om sygemeldte som følge af tidligere sygedagpengesager må antages at have været bekendt med anmeldelsesfristen og sagsgangene i øvrigt.
På denne baggrund og efter en helhedsvurdering af de konkrete omstændigheder ved fristoverskridelsen fandt landsretten ligesom byretten, at fristoverskridelsen måtte tilskrives særlige undskyldende forhold, og at sygemeldte var berettiget til sygedagpenge. Ankestyrelsen tabte således også sagen i landsretten.
John Klausen, professor (mso) i Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse