OK18 skal være en løsning for alle
LEDER: Vi håber, at vi nu har landet et forlig, som vi kan være tilfredse med. Men i skrivende stund er det umuligt at sige, om det er det mest realistiske scenarie.
”Det er svært at spå – især om fremtiden”. Sådan lyder et kendt ordsprog, og jeg vil sige, at det sjældent har været mere aktuelt end lige netop nu. For når du læser dette, udspiller ét af følgende scenarier sig:
- Der er landet et forlig med arbejdsgiver, som I snart skal stemme om … eller:
- Forligsinstitutionen har udskudt konflikten, og arbejder stadig på et forlig … eller:
- Konflikten er gået i gang, og de 10 procent medlemmer, som vi selv har udtaget, er begyndt at strejke, og om få dage bliver en væsentlig del af jer lockoutet af arbejdsgiver.
Vi håber meget på det første: At vi nu har landet et forlig, som vi kan være tilfredse med. Men alt arbejde i Forligsinstitutionen er fortroligt, så i skrivende stund er det umuligt at sige, om det er det mest realistiske scenarie.
Uanset hvordan den næste tid forløber, kan vi konstatere, at vi ved dette års overenskomstforhandlinger har mødt en usædvanligt stejl arbejdsgiver på den anden side af bordet, som har set de offentligt ansatte som udgifter – som røde tal på bundlinjen, man skal spare på, i stedet for investeringer i god velfærd til borgerne.
Til gengæld står vi historisk stærkt og samlet i fagbevægelsen under OK18. På tværs af faglige organisationer er vi enige om, at overenskomstforhandlingerne skal sikre de offentligt ansatte lønforbedring. Vi er enige om, at vi ikke skal have forringede seniorvilkår i en tid, hvor vi samtidig bliver bedt om at arbejde længere. Vi er enige om, at lærerne skal have reelle forhandlinger af deres arbejdstid, for hvis én faggruppes arbejdstid er reguleret af en lov, i stedet for en forhandlet aftale, så er spørgsmålet kun, hvem den næste faggruppe bliver. Vi er enige om, at nok er nok – OK18 skal være en løsning for alle!
Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvad alternativet er? Alternativet er en løsning kun for arbejdsgiver, hvor vi accepterer, at de offentligt ansatte ikke får andel i de gode tider i Danmark, hvor vi accepterer, at vores arbejdsvilkår bliver dårligere, og at det offentlige arbejdsmarked reduceres til et sekunda-arbejdsmarked.
Lige nu turnerer jeg og resten af Hovedbestyrelsen rundt i hele landet for at tale med jer om situationen – og forhåbentlig snart for at præsentere et forlig. Vi bliver så stolte og glade over den kampgejst og det stærke faglige fællesskab, som vi møder i alle vores klubber. Det er en vanskelig tid, men aldrig har vi stået stærkere sammen i DS end netop nu.
Bliv ved med at passe på hinanden!