Ønske: Aldrig mere høje sagstal

Socialrådgivere, tillidsrepræsentant og ledere opfodrer politikere i Københavns Kommune til at vinke definitivt farvel til alt for høje sagstal – og på baggrund af erfaringerne fra forsøget på Lærkevej også i fremtiden sikre rammer og vilkår, hvor fagligheden bringes i spil til gavn for borgerne

Socialrådgiver Marlene Neubert var med i forsøgsprojektet på Jobcenter Lærkevej i København, hvor man gik fra at have cirka 200 sager til 50.

– Det var en stor forandring. Jeg oplevede en høj grad af metodefrihed og tillid fra ledelsen. Der blev plads til faglighed i beskæftigelsesindsatsen. 25 minutter til en borgersamtale, som vi maksimalt måtte bruge inden forsøget, rækker ikke til en håndholdt indsats, fortæller Marlene Neubert og fortsætter:

– Der var pludselig tid til at tage på hjemmebesøg, når det var nødvendigt for at skabe en god relation til borgeren og progression i deres sag. Jeg tog på flere hjemmebesøg, hvor jeg eksempelvis hjalp en borger med at få ringet til lægen. En anden borger, som led af angst, mødte jeg også uden for jobcenteret hos hans kontaktperson. Tidligere tabte vi mange borgere, fordi vi ikke havde tid til at være fleksible og imødekomme deres behov.

– Det bliver mere på borgernes præmisser frem for systemets. De føler sig set og hørt. For eksempel var der en borger, som plejede at hente sit barnebarn fra skole hver onsdag. Der blev tilrettelagt en aktivering, som tog hensyn til borgerens ønske om at kunne fortsætte den tradition. Det betød, at han ikke havde fravær i sin aktivering, men til gengæld oplevede et reelt samarbejde.

Marlene Neubert fremhæver også betydningen af, at sagsbehandlerne blev udstyret med en mobiltelefon, så borgerne kunne ringe direkte til deres sagsbehandler.

– De kunne altid få fat i os – og skulle ikke først forbi omstillingen. Jeg havde tastet mine borgere ind på telefonen, og det giver en anden oplevelse, at jeg tager telefonen, når den ringer, og siger ’hej Brian’. For vores borgere var det en stor omvæltning.

I dag arbejder Marlene Neubert forsat på Jobcenter Lærkevej – nu i afdelingen ’Flere skal med 6’. Hun arbejder 30 timer om ugen og har ansvar for 30 aktivitetsparate borgere med anden etnisk baggrund. Og hun håber, at sagstallet forbliver på et rimeligt niveau.

Optimisme

Oven på de gode erfaringer med forsøget på Lærkevej er socialrådgivernes tillidsrepræsentant, Edna Nersesjan, optimistisk. På Jobcenter Lærkevej er der ingen afdelinger, hvor sagstallet igen har sneget sig op på over 200. Takket være midler fra blandt andet STAR-projektet ’Flere skal med 2’ kører samtlige 12 afdelinger i jobcenteret med et sagstal på mellem 35 til 60 sager afhængig af målgruppe og sagsbehandlerens funktion.

– Jeg kan ikke forestille mig, at vi får så høje sagstal igen. Men det har ikke været en gratis omgang. Det er hårdt arbejde at have 50 sager med en klar forventning om, at man får borgerne videre. Med et lavt sagstal kan vi opbygge en god, anerkendende og motiverende relation til borgere, komme rundt om hele sagen, og der er tid til at arbejde tværfagligt. Det har betydet, at vi har kunnet afslutte flere sager til job og uddannelse, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.

– Jeg håber og vælger at have tiltro til, at de gode erfaringer med lavere sagstal påvirker politikerne, så de vil fortsætte en investeringstankegang – også selv om puljemidlerne ophører, siger Edna Nersesjan.

Når puljemidlerne stopper…

Mette Landbo, som var leder af forsøgsafdelingen på Jobcenter Lærkevej – og nu er leder af den afdeling, hvor Marlene Neubert arbejder – håber, at politikerne vil afsætte midler til at opretholde et lavt sagstal pr. medarbejder.

– Med midlerne fra STAR kan vi lige nu fortsætte det gode arbejde, men det er væsentligt, at politikerne er opmærksomme på, at når puljemidlerne fra STAR ophører slut 2021, så står vi i en helt anden situation. Så har vi behov for midler til området, hvis man ønsker at opretholde kvaliteten i borgermødet og sagsarbejdet, hvor vi under forsøget skabte progression i sager, hvor der ikke havde været progression i årevis. At sidde med så få sager gør, at sagsbehandlerne kan rykke tættere på borgerne og give dem en ordentlig hjælp, så de kan komme videre i tilværelsen – enten tættere på arbejdsmarkedet eller til et andet forsørgelsesgrundlag.

– Det tættere samarbejde med borgerne giver en helt anden arbejdsglæde og mulighed for at udfolde det faglige rum. Det kan man ikke med 225 sager – så bliver det langt hen ad vejen en administrativ ekspeditionsøvelse, hvor der bliver fokus på registrering og kontrol og ikke så meget på indhold, lyder det fra Mette Landbo.

Mening for borgerne

Chef for Jobcenter Lærkevej i København, Maria Bødker Boje, ønsker også, at det i fremtiden bliver muligt at fastholde et lavt sagstal.

– Jeg er stolt af vores arbejde i forsøgsafdelingen, hvor der har været mange forandringer, tilpasninger, opkvalificeringer og en vedholdende insisteren på at skabe mere mening for borgerne. Det går stille og roligt i den rigtige retning. Jeg håber, at vi også efter projektmidlerne fra ’Flere skal med 2’, kan arbejde med lavere sagstal, men det er en politisk beslutning.

Budgetforhandlinger

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) til, hvordan hun vil sikre, at sagsbehandlerne ikke igen kommer til at sidde med et alt for højt sagstal.

Til gengæld svarer konstitueret administrerende direktør Jeppe Bøgh Andersen:

”Det er positivt, at både medarbejdere og borgere har haft en god oplevelse med forsøget med færre sager pr. medarbejder. Herfra handler det om at finde det fremtidige niveau, og spørgsmålet om antallet af sager bliver afgjort ved de årlige budgetforhandlinger, hvor der tages stilling til de indsatser, som udløber.”
Budgetforhandlingerne i Københavns Kommune er så småt i gang og afsluttes i løbet af efteråret.