Nyttige tips til myndighedsarbejdet

Ankestyrelsen offentliggør af og til nogle afgørelser, som ikke er målrettet et konkret bevillingsområde, men hvor fokus er på nogle overordnede – ofte processuelle – temaer. Det er værd at være opmærksom på afgørelser af denne slags, idet de kan rumme nyttige råd til forvaltningsprocessen.

I denne spalte behandles to nyere principafgørelser. 2-18 drejer sig om en sag, hvor en kommune har udskrevet en borger af et midlertidigt botilbud med henvisning til borgerens manglende samarbejde om indsatsmålene. Ankestyrelsen slår fast, at kommunen godt kan bringe en indsats til ophør med henvisning til borgerens manglende samarbejde. Kommunen skal dog i den forbindelse dokumentere, at borgerens mulige nedsatte funktionsevne ikke er årsagen til, at borgeren ikke kan samarbejde omkring indsatsmålene.

Hvis kommunen kan belyse at borgeren på trods sin funktionsnedsættelse er i stand til at samarbejde omkring indsatsmålene, men ikke gør det, skal kommunen vejlede borgeren om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis borgeren forsat ikke samarbejder.

Agterskrivelse – høring og afgørelse

I principafgørelse 50-18 drejer sagen sig om et tilbagebetalingskrav grundet borgerens manglende oplysninger om ændring af husstandens indkomstgrundlag i relation til bevilling af en daginstitutionsplads. Her slås det fast, at en agterskrivelse kan få virkning som en afgørelse – det vil sige, at den både kan fungere som en høring og som en egentlig afgørelse.

Det skal dog være tydeligt for borgeren, at agterskrivelsen efter udløbet af høringsfristen, vil få virkning som en afgørelse, hvis borgeren ikke er fremkommet med bemærkninger til agterskrivelsen. Det skal videre tydeligt fremgå, hvilken retsvirkning afgørelsen får, fra hvilken dato afgørelsen gælder, og at borgeren ikke vil få en selvstændig afgørelse efter udløbet af høringsfristen. Og endelig skal de almindelige krav til begrundelse, klagevejledning mv. være opfyldt.

Begrebet ”Forhåndsklage”, herunder om borgeren kan indgive en forhåndsklage, behandles også i denne principafgørelse. At borgeren ”forhåndsklager” betyder, at borgeren, forinden endelig afgørelse er truffet, tilkendegiver at ville klage over afgørelsen, når denne træffes.

I de tilfælde, hvor det tydeligt fremgår af borgerens klage, at den skal betragtes som en klage over en kommende afgørelse, og der samtidig ikke er tvivl om, at der vil være tale om samme resultat i den endelige afgørelse, skal borgerens forhåndsklage betragtes og behandles som en klage.

Myndigheden skal i disse tilfælde i afgørelsen gøre borgeren opmærksom på, at afgørelsen allerede betragtes som påklaget, og at borgeren særskilt skal gøre opmærksom på det, hvis afgørelsen alligevel ikke ønskes påklaget. Der skal i disse tilfælde ikke gives ny klagevejledning – men afgørelsen skal genvurderes på almindelig vis.

Læs principafgørelserne på ast.dk

Karen Elmegaard er cand. jur. og chefkonsulent i Høje-Taastrup Kommune