Ny bog: Sådan skaber I handlekraftige fællesskaber på jeres arbejdsplads

Positive forandringer af vores arbejdsliv kommer ikke af sig selv, og de kommer sjældent ved, at tillidsrepræsentanten går alene op til ledelsen og beder om dem. Forbedringerne sker, når kollegaer går sammen, involverer sig i en fælles sag og arbejder strategisk med at nå et konkret mål. Det er budskabet i den nye bog ’Deltagereffekten’, som Dansk Socialrådgiverforening har udgivet sammen med otte andre fagforeninger.

Bogen giver en række redskaber til at opbygge handlekraftige fællesskaber på arbejdspladserne, og så er den spækket med eksempler på kollegaer, der har taget ansvar for deres egen arbejdssituation og insisteret på at forbedre den.

Et af de gode eksempler er en gruppe socialrådgivere i Aarhus, der for et par år siden formåede at få sat penge af i kommunens budget til 10 nye stillinger i deres afdeling, som havde store problemer med arbejdsmiljøet på grund af tidspres og alt for mange sager pr. medarbejder.

Forud gik en lang proces, hvor nogle medarbejdere i den pressede afdeling havde forsøgt at råbe ledelsen op. Men ledelsen ville ikke se udfordringerne i øjnene, fordi de havde den opfattelse, at det kun var en lille gruppe af medarbejdere, der brokkede sig. Det fortæller Stinne Willumsen, der dengang var fællestillidsrepræsentant i Aarhus, i bogen.

Kollegaernes historier var nøglen

Da Stinne Willumsen kom ind i sagen, var det første hun gjorde derfor at invitere alle 50 medarbejdere i afdelingen til et frokostmøde og samle deres historier. Det blev til et 15 siders dokument, hvor kollegaerne blandt andet fortæller, at de går syge på arbejde for ikke at komme bagud og lavede fejl på grund af tidspresset.

”Strategien virkede (se box nedenfor, red.). Med 15 siders beskrivelser og historier fra socialrådgivere i alle teams blev ledelsen endeligt overbevist. Ledelsen erkendte for første gang, at arbejdspresset var det altoverskyggende problem, og at det ikke kun var nogle få medarbejdere, der havde denne opfattelse,” fortæller Stine Willumsen i bogen.

Kollegaernes historier var nøglen til at få ledelsen som medspillere over for de politikere, der reelt havde magten til at tildele de nødvendige ressourcer.

Kunne ikke have gjort det alene

Samme oplevelse har Tina Larsen haft. Hun er tillidsrepræsentant i afdelingen for voksenhandicap i Furesø Kommune og fællestillidsrepræsentant for alle socialrådgivere i kommunen. Hun har deltaget i et af Dansk Socialrådgiverforenings kurser for tillidsrepræsentanter, som netop introducerer de strategier, der er beskrevet i bogen om at bygge handlekraftige fællesskaber, der skaber fremskridt for og med kollegerne.

En viden hun kunne bruge, da hendes afdeling for et par år siden fik et påbud fra Arbejdstilsynet for deres psykiske arbejdsmiljø. I forsøget på at rette op på det dårlige psykiske arbejdsmiljø oplevede Tina Larsen, at hun og ledelsen talte helt forbi hinanden. Indtil alle kollegaerne satte sig rundt om et bord og gennemgik ledelsens plan for, hvordan de ville imødekomme påbuddet.

– Da ledelsen læste de to-tre sider, vi havde skrevet, så kom der en helt anden tone. Det blev meget tyde ligt, hvor forskellig en oplevelse vi havde af, hvad der foregik. Og jeg tror, det var det, der gjorde, at ledelsen tænkte ’Hold da op, det her er alvorligt.’ Det kunne jeg ikke have gjort alene, siger Tina Larsen.

Rigtig stærkt mandat

I Furesø Kommune endte de også med at få tildelt flere ressourcer til den pressede afdeling. Ikke kun på baggrund af påbuddet fra Arbejdstilsynet, men som en del af en genopretningsproces, efter afdelingen havde fået kritik fra revisionen for alvorlige fejl i dokumentationsarbejdet.

– Vi gjorde opmærksom på, at hvis vi skal i mål med det her, så kræver det nogle flere personaleressourcer, og at I tilfører nogle penge til området. Og som en del af den proces fik vi nogle flere medarbejdere og er nu nede på et rimeligt fornuftigt sagstal, siger Tina Larsen.

Hun oplever, at samarbejdet med ledelsen blev meget bedre, da det gik op for ledelsen, at hun som tillidsrepræsentant havde sine kollegaer i ryggen.

– Det fede i den proces var at føle, at vi var en hel medarbejdergruppe, der stod sammen om det. Og det var også det, der gjorde, at jeg kunne være i det, når jeg sad over for ledelsen. Jeg vidste, at jeg havde folk med, jeg havde et rigtig stærkt mandat, og det vidste ledelsen også godt, siger Tina Larsen.

Gennembrud i lokal løn

Det er ikke kun arbejdsmiljøet, der har fået et nøk opad, da socialrådgiverne i voksenhandicapafdelingen i Furesø Kommune begyndte at handle i fællesskab. Det fik lønnen også. Tidligere har der stort set ikke været lønforhandlinger på arbejdspladsen, fortæller Tina Larsen.

– Vi har altid fået at vide, at der ikke er nogen penge at komme efter. Men så blev vi enige om, at vi alligevel gerne ville have en lønforhandling alle sammen. Hvis der ikke var nogen penge, kunne vi måske få noget andet, siger Tina Larsen.

Herefter begyndte hver medarbejder at booke ledelsen til en medarbejderudviklings- og lønsamtale. Men inden da bookede de deres tillidsrepræsentant til en snak om, hvad de egentlig selv mente, at de var værd.

– Jeg havde lavet anonyme søljediagrammer over, hvor meget de forskellige i afdelingen får i løn, så hver kollega kunne se, hvor de lå i forhold til resten af afdelingen, fortæller Tina Larsen.

Nogle kollegaer begyndte også at tale åbent med hinanden om, hvad de fik i løn. Især de unge og nyuddannede.

– Det var rigtig fedt, for mange kunne bruge det direkte til deres lønsamtale. ”Jeg blev jo ansat på samme tidspunkt som hende, og vi laver det samme, og jeg ved at hun får mere i løn end mig”. Det er ret svært for ledelsen at argumentere imod, siger hun.

Det var Tina Larsen, der som tillidsrepræsentant stod for selve lønforhandlingen.

– Men jeg stod meget stærkere, fordi vi havde lavet en fælles strategi, og fordi ledelsen skulle forholde sig til hver enkelt. Det, synes jeg faktisk, er et rigtig godt eksempel på, at det kunne jeg ikke have gjort alene, siger hun.

---

Inspiration: Strategien virkede

Socialrådgiverne i Aarhus udviklede sammen følgende strategi:

1. Vi skal overbevise vores nærmeste ledelse om, at problemet er alvorligt og ikke kan løses, medmindre vi gør noget ved arbejdsmængden.
2. Vi allierer os med de andre faggrupper, ikke mindst HK.
3. Vi arbejder aktivt på en fælles forståelse med den nærmeste ledelse, så de bliver medspillere i stedet for modspillere.
4. Når vi har opnået de tre første resultater, går vi til den overordnede ledelse i kommunen og derefter til politikerne, som har magten til at tildele ressourcer.
5. Hele vejen igennem vil vi samarbejde og bruge kollegernes viden og historier.

Kilde: ”Deltagereffekten”

Handlekraftige fællesskaber

Bogen ”Deltagereffekten” er skrevet til fagligt aktive, tillidsfolk og medarbejdere i fagbevægelsen, og er udgivet i partnerskab med Dansk Socialrådgiverforening, 3F, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Fødevareforbundet NNF, LO, HK Privat Østjylland & HK Service Hovedstaden.