Modtagere af Den Gyldne Socialrådgiver: ”Vi havde behov for at blive ved med at kæmpe”

De har advaret om lovbrud, indsamlet dokumentation om et alt for højt arbejdspres, som har ført til sygemeldinger og medarbejderflugt. De har igen og igen insisteret på dialog med den daværende ledelse – og da det ikke lykkedes at blive hørt, gik de i dialog med politikerne. De har investeret masser af tid og engagement i kampen for et bedre arbejdsmiljø, og da de endelig blev hørt, var det med en meget kontant og overraskende tilbagemelding: Politikerne havde afsat to millioner kroner til at ansætte fire ekstra socialrådgivere.

Det er resultatet efter en hæsblæsende periode, hvor socialrådgiverne Annette Møller Hammerum og Karen Møller, som er henholdsvis tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant fra Børne- og Familieafdelingen i Norddjurs Kommune, har stået i spidsen i kampen om et bedre arbejdsmiljø, hvor socialrådgiverne ikke bliver syge af at gå på arbejde, og hvor det er muligt at overholde loven.

Vedholdende og ukuelig indsats

På Dansk Socialrådgiverforenings digitale repræsentantskabsmøde den 20. – 21. november blev Annette Møller Hammerum og Karen Møller hædret med prisen Den Gyldne Socialrådgiver for at have ydet en særlig fagpolitisk indsats.

– I får prisen, fordi I er lykkedes med at skabe bedre rammer og arbejdsmiljø for kollegerne til gavn for børnene og familierne i Norddjurs Kommune igennem jeres vedholdende, ukuelige og engagerede indsats, sagde Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup.

Det er to kolleger fra Norddjurs Kommune, som har indstillet Annette Møller Hammerum og Karen Møller til prisen, og Mads Bilstrup citerede fra indstillingen, da han uddybede begrundelsen for, hvorfor netop de to socialrådgivere skulle have prisen.

– De har bidraget med at skaffe retvisende dokumentation for arbejdspresset i form af sagstalsopgørelser, sygemeldinger og medarbejderudskiftninger. Annette og Karen gik foran i en tid, hvor mange andre havde mistet troen på, at det for alvor ville kunne lykkes at ændre forholdene. På trods af op- og nedture, medgang og modgang blev de ved. Det har været forbilledligt, hvordan det er lykkedes at vende en stemning og et samarbejdsklima på trods af de hårde prøvelser.

’Vi gjorde bare vores arbejde’

De to prismodtagere kan ikke skjule, at de er meget overraskede over at blive hædret med Den Gyldne Socialrådgiver, for som de siger: ”Vi gjorde jo bare vores arbejde”. Overraskelsen kunne de absolut heller ikke skjule backstage, da de nogle dage inden den officielle overrækkelse fik at vide, at de var modtagere af prisen.

Mødet var digitalt, og det var Dansk Socialrådgiverforenings regionskonsulent, Stinne Willumsen, der har været tæt på hele forløbet, som havde inviteret de to socialrådgivere til et møde – under falskt påskud. De fik at vide, at hun ville gennemgå hele forløbet med dem. Men mødet var knap startet, før Mads Bilstrup tonede frem på skærmen. Og efter endnu en vildvej – om de havde tid til at deltage i et møde med socialministeren – fik de endelig at vide, hvad den skjulte dagsorden gik ud på: De skulle hædres med Den Gyldne Socialrådgiver.

Da var reaktionen: ”Vi er helt mundlamme – men tak”.

– Jeg tror ikke, at vi helt forstod hvad der skete, men jeg var meget beæret og overrasket. Vi arbejder jo i det, nogle kalder en udkantskommune lidt ude på landet. Sådan en pris plejer at gå til folk i de større byer, hvor nogle markante stemmer gør sig gældende. Det er jo nogle prominente socialrådgivere, som brænder for eksempelvis udsatte-området – vi brænder for vores arbejdsplads, siger Annette Møller Hammerum og griner, inden hun tilføjer:

– Det håber jeg, at alle socialrådgivere gør.

Og Karen Møller fortæller, at det har gjort stort indtryk på hende, at det nu bliver så tydeligt, at deres indsats har gjort en forskel.

– At være AMiR er måske ikke det, der bliver mest anerkendt, for det er først, når det går galt, at kollegerne har brug for en. Den Gyldne Socialrådgiver er med til at give mig følelsen af at blive sat pris på.

De bearbejdede ’chokket’ efter arbejdstid ved at sms’e til hinanden – det havde de begge behov for, fortæller Annette Møller Hammerum.

– Det var så uvirkeligt, og vi skulle lige fordøje det. Efter vi havde talt med Mads og Stinne, var det som om, at vi befandt os i en boble. Vores leder havde arrangeret, at vi blev fejret med champagne og chokolade. Vi sagde stille og roligt, at det stadig var en hemmelighed, men det var det ikke herude…

Og på spørgsmålet om, hvordan de kunne holde modet oppe i den periode, hvor mange af deres kolleger havde mistet troen på, at det ville lykkes at ændre arbejdsforholdene, kommer svarene prompte.

– Når arbejdsbetingelserne ikke er i orden, så vi kan udføre et ordentligt stykke arbejde, så risikerer man at blive desillusioneret. Men jeg kunne ikke acceptere eller leve med, at vores arbejdsvilkår blev forringet, fordi ressourcerne ikke rakte. Jeg havde behov for at blive ved med at kæmpe, siger Annette Møller Hammerum.

Og Karen Møller supplerer:

– At blive kritiseret af borgere og samarbejdspartnere for noget – også i medierne – som man ikke kan gøre noget ved her og nu, det slider på socialrådgiverrollen. Det er nogle arbejdsbetingelser, som andre lægger ned over hovedet på os. Det er en tredjedel af vores liv, vi tilbringer på jobbet, og hvis vi skulle kunne være i det, så måtte vi jo kæmpe. Både for vores kollegers, borgernes og vores egen skyld- Det var en meget turbulent periode i slutningen af 2018. Ikke alene på grund af mangel på ressourcer, men fordi vi også skulle håndtere en større omorganisering.

Påbud fra Arbejdstilsynet

Derudover havde Børne- og Familieafdelingen i juli 2018 fået et påbud fra Arbejdstilsynet. Her hedder det blandt andet, at medarbejderne ”hele tiden overskrider lovkravene i forhold til fristerne i deres sager, hvilket beskrives som hårdt set i lyset af det store ansvar, de sidder med i forhold til familierne og børnene”.

At socialrådgiverne endte med at sidder med gennemsnitligt at have 48 sager pr. socialrådgiver skyldes især, at der i en lang periode ikke var vikardækning under de mange sygemeldinger, og når kolleger valgte at stoppe.

– Vi havde kolleger, der rejste, kolleger der blev syge uden, at de blev erstattede. Deres sager blev fordelt ud på os andre, så der var mange sten på vejen, der var grunden til, at vi endte med at have alt for mange sager. Og det betød også, at arbejdsmiljøet havde trange kår, fordi man begyndte at vogte på sig selv og gøre opmærksom på, hvor travlt man selv havde: ’Jeg kan ikke tage flere sager’. Så i stedet for at være gode kolleger og hjælpe hinanden, blev vi individualister. Det var en hård tid, konstaterer Karen Møller.

’Det nytter at stå sammen’

De fremhæver, at sejren er kommet i hus i et tæt samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening, som blandt andet har hjulpet med at lave en handleplan, der skulle sikre en løsningsfokuseret dialog med ledelsen. Og sammen med konsulenter fra fagforeningen fik de også lavet en bekymringsskrivelse, som Dansk Socialrådgiverforening med opbakning fra DJØF, HK og BUPL sendte til kommunaldirektøren og lokalpolitikerne.

– Hvis de ikke var gået ind i det her, så havde der måske ikke ligget et forslag om en opnormering. Så vi tænker, at det nytter noget, at vi står sammen, pointerer de to socialrådgivere.

Derfor valgte de også begge at deltage i Dansk Socialrådgiverforenings kampagne ’Tid til socialt arbejde’, som kørte hen over efteråret og kulminerede med, at socialrådgivernes ’underretninger’ om deres arbejdsmiljø blev samlet i bogen ’Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen’. Dansk Socialrådgiverforenings formand og næstformand overrakte bogen til beskæftigelsesministeren og socialministeren.

– Tiden er kommet til at råbe politikerne op. Ikke bare i vores kommune, men over hele landet, lyder opfordringen fra tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten.

Vil dele æren

Annette Møller Hammerum og Karen Møller glæder sig over, at de nu med et sagstal på gennemsnitlig 25 sager pr. socialrådgiver ligger på et niveau, som matcher Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.

– Det gør en kæmpe forskel, når det handler om at kunne levere høj faglig kvalitet i socialrådgiverarbejdet.

– Vi er stolte af, at vi har fået Den Gyldne Socialrådgiver, og vi glæder os til at dele æren først og fremmest med vores kolleger, for hvis de ikke havde bakket os op, var vi aldrig kommet hertil, hvor vi er i dag. Men vi vil også dele æren med politikerne, for det er også deres fortjeneste, at det går bedre med arbejdsmiljøet. Og vi vil bruge den gyldne statuette til at holde op foran os og minde politikerne om, hvorfor det går bedre med det sociale arbejde i Norddjurs Kommune – og at det skal have lov at fortsætte.

---

Dokumentation
Den 12. april 2019 sendte Dansk Socialrådgiverforening, Region Nord med opbakning fra DJØF, HK og BUPL en bekymringsskrivelse til kommunaldirektøren i Norddjurs Kommune – samt til kommunalpolitikerne. Her blev der gjort opmærksom på den uholdbare situation i Børne- og Familieafdelingen.

”Opgaverne prioriterer sig selv i forhold til, at de sager, hvor det ”brænder”, eller hvor borgerne gør mest opmærksom på sig selv, er dem, der bliver handlet i. Konsekvensen bliver, at det forebyggende arbejde i Børne- og familieafdelingen ikke udføres i nødvendigt eller forventeligt omfang. Det kan have den konsekvens, at der ikke tidligere i et forløb iværksættes de rette foregribende foranstaltninger, men i stedet ligger hovedvægten på iværksættelse af de senere, mere indgribende og dyrere foranstaltninger som institutionsophold, anbringelser o.l. ”

Og der bliver opfordret til at investere i at ansætte flere socialrådgivere.

”Når det er lykkedes andre kommuner at nedbringe udgifterne til anbringelser og dyre foranstaltninger har det netop været på baggrund af investering i ansættelse af socialrådgivere på myndighedsområdet, der dermed kan nå omkring alle sager og arbejde foregribende, samtidig med at man har sikret sig et bredt udvalg af de rette mere forebyggende indsatser og foranstaltninger. Det er ganske enkelt kontraindiceret at forestille sig, at man kan spare penge ved at skære ned på medarbejderne i Børne- og familieafdelingen i det omfang vi ser gøre sig gældende i Norddjurs kommune – det bliver tværtimod dyrere i den sidste ende.”til 15 procent. For personer med dansk oprindelse er der sket en halvering fra 10 procent til 5 procent i perioden.

---

Det er 22. gang, at Dansk Socialrådgiverforening uddeler Den Gyldne Socialrådgiver. Med prisen følger en check på 10.000 kroner.