Mit yndlingsord: Pragmatisk

Af Julie Nørremark Manum, socialrådgiver og familieplejekonsulent, Familieafdelingen, Børne- og ungeområdet, Frederiksberg Kommune.

Jeg kan lide ordet ”pragmatisk”, fordi det giver mig retning og fokus i socialrådgiverfaget, hvor lovgivningsændringer, omstrukturering og bureaukrati fylder meget. For mig handler det om at finde bæredygtige løsninger, der virker bedst for den enkelte – løsninger, der både er realistiske og meningsfulde. Det er et ord, der minder mig om at vælge handlinger med omtanke og fleksibilitet.