“Mit udgangspunkt er den tætte dialog med medlemmerne”

Ligegyldigt om dagen byder på en overenskomstforhandling, et møde med en socialordfører eller direktøren for Kriminalforsorgen, en konference med andre interesseorganisationer, eller hvad der ellers måtte stå i Mads Bilstrups tætpakkede kalender, så har han altid for øje, at socialrådgiverne skal kunne mærke Dansk Socialrådgiverforenings fingeraftryk helt ude i deres praksis. Og samtidig forsøger han altid selv at tage udgangspunkt i socialrådgivernes praksis, når han udtaler sig i pressen, kommer med politiske forslag eller forhandler med arbejdsgiverne.

– Noget af det, der har overrasket mig positivt i mine to første år som formand, er, hvor ofte Dansk Socialrådgiverforening bliver inviteret ind som en vigtig aktør, når der skal drøftes socialpolitik. Men det skyldes naturligvis det faktum, at vi hele tiden med udgangspunkt i en tæt dialog med medlemmerne har deres viden og indsigt tæt på vores politikudvikling. Det giver os en stor troværdighed og bliver respekteret af alle vores samarbejdspartnere, siger Mads Bilstrup, der i efteråret blev genvalgt som formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Gribende fortællinger

Noget af det, der har sat et stort og varigt aftryk på den socialpolitiske debat i løbet af de første to år, Mads Bilstrup har været formand, er de mange gribende fortællinger, som socialrådgiverne sendte ind i forbindelse med kampagnen Tid til socialt arbejde.

– Det er svært at overvurdere betydningen. Vi har brugt socialrådgivernes fortællinger i medierne, og de har gjort et stort indtryk på både borgere og politikere. Rigtig mange har fået øjnene op for, at socialrådgivere hver dag knokler for at hjælpe og støtte mennesker i svære situationer, men at vilkårene for det sociale arbejde mange steder er alt for ringe – og at det påvirker både socialrådgivere og udsatte mennesker, siger Mads Bilstrup.

At sætte fokus på de problematiske arbejdsbetingelser er første skridt på vejen til at gøre op med socialrådgivernes dårlige omdømme, mener Mads Bilstrup.

– Vi har et stort omdømmeproblem, som vi til stadighed arbejder med. Vi er nået et stykke, blandt andet ved at vores samarbejdspartnere i de andre interesseorganisationer er begyndt at rette kritikken mod den politiske styring af vores arbejde i stedet for at kritisere os og vores fag. Men vi er slet ikke i mål endnu, siger Mads Bilstrup.

Vi er først lige begyndt

Bogen ’Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen’ er overrakt til socialministeren og beskæftigelsesministeren, men arbejdet med at forbedre betingelserne for socialrådgivernes arbejde stopper ikke her.

– Tværtimod er vi først lige begyndt. Vi tænker arbejdsmiljø ind i alt, hvad vi gør. Fortællingerne fra arbejdsmiljøkampagnen har vi også taget med ind i vores krav til den nye overenskomst, som vi snart skal til at forhandle. Noget af det, der gik igen i fortællingerne, var oplevelsen af at være overladt til sig selv i et nyt job, og derfor er et af vores krav til arbejdsgiverne, at socialrådgiverne skal have ret til introforløb og mentorordninger, siger Mads Bilstrup.

Arbejdsmiljøet var sammen med lønnen og en højere pension noget af det, der gik igen i socialrådgivernes tilbagemeldinger om deres ønsker til den nye overenskomst. På baggrund af medlemmernes tilbagemeldinger udtog Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse en række krav, som sammen med de andre fagforeningers krav blev udvekslet med arbejdsgiverne før juleferien (se boks her på siden).

Ud over overenskomsten er de vejledende sagstal en hjørnesten i arbejdet for at sikre socialrådgiverne et bedre arbejdsmiljø. De er for nylig blevet opdateret, og der er udviklet vejledende standarder for socialrådgivernes faglighed og arbejdsmiljø, som kan bruges som supplement på arbejdspladserne.

– En stor del af det her arbejde kan kun ske ude på arbejdspladserne, og som en hjælp til det har vi udviklet et dialogspil, som tillidsrepræsentanterne, arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne kan bruge til at tage hul på snakken sammen med medarbejderne, fortæller Mads Bilstrup.

Samtidig bliver der selvfølgelig arbejdet for at forbedre socialrådgivernes arbejdsmiljø fra centralt hold. Blandt andet har Dansk Socialrådgiverforening været tæt inde over tilblivelsen af den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

– Det er en stor sejr, at vi har fået ligestillet det psykiske arbejdsmiljø med det fysiske. Nu skal bekendtgørelsen rulles ud, og her skal vi fortsat have opmærksomhed på, hvilke forpligtelser arbejdsgiverne får for at sikre socialrådgiverne et sundt psykisk arbejdsmiljø, siger Mads Bilstrup.

Viden og indsigt

Også i det politiske arbejde fylder socialrådgivernes arbejdsmiljø rigtig meget, og her er fortællingerne fra arbejdsmiljøkampagnen guld værd.

– Der går en lige linje fra socialrådgivernes oplevelser i praksis til de input, vi er kommet med til den kommende Barnets Lov. Dansk Socialrådgiverforening foreslår blandt andet, at der skal være to socialrådgivere på de vanskelige børnesager, og at socialrådgiverne skal have krav på efteruddannelse og supervision, siger Mads Bilstrup.

Hele Dansk Socialrådgiverforenings forslag til et nyt system på børneområdet ’Tæt på Barnet’ er udarbejdet i et tæt samarbejde med socialrådgiverne på børneområdet.

– Styrken i det forløb har været den tætte dialog med medlemmerne. Den viden og indsigt vi har i det, der foregår ude på arbejdspladserne, har resulteret i et rigtig godt udspil, hvis jeg skal sige det selv, men det har også gjort os interessante som samarbejdspartnere, fortæller Mads Bilstrup.

DS’ udspil er inspireret af et frikommuneforsøg, som blandt andre Gladsaxe Kommune har deltaget i. Derfor inviterede Mads Bilstrup og Ditte Brøndum socialminister Astrid Krag (A) på online-besøg i Gladsaxes familieafdeling, hvor en række socialrådgivere fortalte om deres gode erfaringer med en tidlig og hurtig indsats til udsatte familier.

– Efter det møde har jeg kunnet mærke, at Astrid Krag har været meget interesseret i erfaringerne fra frikommuneforsøget og vores udspil, siger Mads Bilstrup.

Regeringens udspil til Barnets Lov er ved redaktionens slutning endnu ikke fremlagt. Mads Bilstrup håber meget at kunne genkende elementer fra DS’ forslag i regeringens udspil.

For som medlem skal man opleve, at ens fagforening har været med til at præge det arbejde, man laver til daglig, med nogle tydelige socialfaglige fingeraftryk på den lovgivning, vejledning og bekendtgørelse, man arbejder med, mener Mads Bilstrup.

Den tætte kobling mellem medlemmernes praksis og det faglige og politiske arbejde, som Mads Bilstrup varetager fra sekretariatet i København, men også af og til fra hjemmekontoret i Aarhus, har været noget besværliggjort af corona-pandemien, for at udtrykke det på Mads Bilstrups vanlige midtjyske og underspillede facon.

– Jeg vil jo meget, meget gerne ud til klubmøder, faggruppemøder, komme ud i landet og være en del af dialogen og diskussionerne på socialrådgivernes arbejdspladser. Den direkte dialog med medlemmerne er så vigtig for at forstå, hvad der sker i socialrådgivernes arbejdsliv. Det er noget, jeg kommer til at prioritere, når corona-situationen tillader det igen. Jeg glæder mig allermest til at kunne drikke en kop kaffe med en socialrådgiver igen, siger Mads Bilstrup.

Vi skal lære af corona

Ligesom alle andre glæder Mads Bilstrup sig til, at vi engang kan vende tilbage til en mere normal hverdag efter corona-pandemien.

– Corona har været negativ for Danmark og for meget af det sociale arbejde. Men der har også været nogle positive effekter, som vi har lært meget af. Som fagforening har vi skullet opfinde nye måder at være i dialog med medlemmerne på. Til vores webinarer har tilslutningen faktisk været større end til almindelige fysiske møder, så det kommer vi også til at bruge efter corona, siger han.

Nedlukningen kastede også det sociale arbejde ud i et socialt eksperiment, som vi nu kan lære af. Mange socialrådgivere på landets jobcentre oplevede et langt større fagligt råderum under nedlukningen.

– Frem for detaljeret processtyring med krav om fire samtaler af en halv times varighed hvert halve år kom socialfagligheden mere i spil. Der var plads til at lytte, rådgive og selv vurdere, hvilke borgere, der havde brug for samtaler, og i hvor lang tid, siger Mads Bilstrup.

Erfaringerne er givet videre – omkring 170 socialrådgivere skrev i sommer et åbent brev til ministeren, nogle har holdt møder med ordførere på Christiansborg, andre har fortalt om erfaringerne til medierne – og Mads Bilstrup bruger enhver lejlighed til at gøre det samme.

– Vi skal blive ved med at fortælle, hvordan tid til socialt arbejde og fagligt handlerum er afgørende forudsætninger for at hjælpe og støtte udsatte mennesker videre i livet. Og det gælder, uanset om vi arbejder med udsatte voksne, ledige, børn, syge eller mennesker med handicap, siger han.

At få socialfagligheden tilbage i fokus på beskæftigelsesområdet bliver et af Mads Bilstrups store fokusområder i 2021. Regeringen har indført et værdighedsmål, bebudet en nærhedsreform og planlagt en afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet.

– Vi kommer til at gribe de her dagsordener og bruge dem til at sætte fokus på, at der er brug for mindre styring og mere faglighed på beskæftigelsesområdet, siger Mads Bilstrup.

Fællesskabets styrke

En anden vigtig læring fra corona-pandemien er betydningen af vores stærke fællesskab i disse utrygge tider.

– Her i Danmark har vi været gode til at stå sammen under corona. Vi holder afstand, bruger mundbind og arbejder hjemmefra. Vi har tillid til hinanden og til myndighederne, og til trods for forskellene mellem os føler vi os som en del af et større fællesskab, siger Mads Bilstrup.

Sådan er det ikke i alle lande. Mange andre steder trives konspirationsteorier og modstanden mod myndighedernes restriktioner, der opfattes som en del af elitens undertrykkelse af befolkningen. Samtidig er det økonomiske og sociale fundament så svagt, at prisen for corona-restriktionerne for mange mennesker bliver uoverskuelig høj.

– Det er lande, som i mange, mange år har oplevet stigende ulighed, dårligere velfærd og forringelser af løn og arbejdsvilkår. Lande, hvor fagbevægelsen står svagt, modsat her i Danmark, hvor vi er en af samfundets grundpiller, siger Mads Bilstrup.

OK21: Svære forhandlinger i udsigt

Når forhandlingerne om OK21 snart går rigtig i gang, er det vigtigt at huske, at gode løn- og ansættelsesvilkår ikke kun er afgørende for den enkelte, men også fundamentet for vores tillid til myndigheder og institutioner, mener Mads Bilstrup.

– Forhandlingerne bliver spændende, men også svære. Corona-krisen fortsætter med store konsekvenser – først og fremmest selvfølgelig for dem, der bliver syge – men også for Danmarks økonomi, virksomhederne og de mange privatansatte, som har mistet eller vil miste deres job. Ingen ved, hvornår vi igen vender tilbage til en mere normal hverdag, så økonomien kommer på fode igen, understreger han.

Arbejdsgiverne siger med deres krav, at lønmodtagerne skal udvise samfundssind og være tilbageholdende med lønkrav.

– Vi vil selvfølgelig minde arbejdsgiverne om, at socialrådgiverne i høj grad udviser samfundssind og har gjort det under hele corona-krisen:

Vi socialrådgivere har med kreative løsninger og en kæmpe arbejdsindsats sikret, at samfundets udsatte børn og voksne fortsat har fået hjælp og støtte. Sammen med andre offentligt ansatte har vi bidraget til, at samfundet fungerer trods nedlukning og smittefare, siger Mads Bilstrup.

Vi skal derfor bruge fællesskabets styrke til at stå fast på, at vi fortjener en ordentlig løn. At vi fortjener en god økonomi, når vi forlader arbejdsmarkedet. Og at vi fortjener gode arbejdsvilkår, så vi ikke slides ned af stress, mener han.

Reallønnen skal sikres

Som landets mest stressede faggruppe bliver vi nødt til at få nogle bestemmelser ind i den næste overenskomst, som kan være med til at beskytte os i vores arbejdsliv, så vi undgår psykisk nedslidning, fremhæver Mads Bilstrup. Det er særligt udsigten til, at en nyuddannet socialrådgiver på 25 år skal være på arbejdsmarkedet, til han eller hun bliver 75 år, der nødvendiggør nogle helt konkrete rettigheder, som gør, at man kan holde til at være socialrådgiver i 50 år.

– Det kan være ret til supervision og ret til løbende videre-/efteruddannelse, det kan være intro- og mentorordninger til nye i faget og det kan være bedre seniorrettigheder, så man får mulighed for langsomt at geare ned til en pensionisttilværelse, hvor man faktisk kan nyde sit otium, siger Mads Bilstrup.

Et andet kardinalpunkt for ham er, at værdien af socialrådgivernes løn ikke må blive forringet. Lønnen skal som minimum følge med prisudviklingen.

– Vi skal sikre reallønnen. Det er vores absolutte topprioritet. Med den indsats, som socialrådgiverne og andre offentligt ansatte har ydet under corona-krisen, så skal vores løn kunne følge med prisudviklingen. Det er minimum. Og så vil vi selvfølgelig også arbejde for forbedringer af lønnen, siger Mads Bilstrup.

Han minder om, at det er kampen for bedre løn og arbejdsvilkår gennem overenskomster, som historisk set har skaffet lønmodtagerne de mest markante fremskridt.

– Og sådan vil det fortsat være. Vi skal sammen vise, hvad et stærkt fællesskab kan. Jeg lover, at jeg vil kæmpe med alt for at få den bedst mulige løsning for socialrådgiverne i Danmark, siger han.

---

Socialrådgivernes krav til OK21

• Sikring af reallønnen og forbedringer af lønnen
• Højere pension (for socialrådgivere i kommuner og regioner)
• Ret til supervision
• Ret til introduktion og mentorordninger for nye i faget
• Bedre seniorrettigheder

Læs mere på socialraadgiverne.dk/OK21

---

3 vigtige sejre

1. Opgør med fattigdomsydelser
   Efter massiv kritik fra Dansk Socialrådgiverforening og andre interesseorganisationer af de såkaldte fattigdomsydelser indførte regeringen i efteråret 2019 et midlertidigt børnetilskud til at afbøde konsekvenserne af kontanthjælpsloftet for børnefamilier. Kort efter nedsatte regeringen en ydelseskommission, som skal finde en afløser for kontanthjælpsloftet. Kommissionens udspil forventes i foråret 2021.
2. Psykisk arbejdsmiljø sidestilles med det fysiske
   Den 1. november 2020 fik Danmark som ét af de første lande i Europa en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har for første gang samlet de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø i én bekendtgørelse, sådan som et bredt flertal i Folketinget blev enige om med arbejdsmiljøaftalen fra 2019. Bekendtgørelsen forpligter arbejdsgiverne til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø.
3. 10-årsplan for psykiatrien
   I finansloven for 2020 blev det besluttet at afsættes 600 mio. kr. årligt til at styrke psykiatrien. Samtidig satte regeringen gang i arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien. Som en del af Psykiatri-Alliancen har Dansk Socialrådgiverforening været med til at formulere otte konkrete forslag til at løfte psykiatrien.

---

Køreplan for OK21

• Før juleferien udvekslede Forhandlingsfællesskabet, på vegne af alle organisationer på det offentlige område, krav med arbejdsgiverne i kommunerne, regionerne og staten. Både de generelle krav og DS’ specielle krav.
• I januar forhandler Forhandlingsfællesskabet med arbejdsgiverne om de generelle krav, og DS forhandler med arbejdsgiverne om socialrådgivernes specielle krav.
• I februar bliver der – ifølge planen – indgået et generelt forlig for alle offentligt ansatte, og herefter indgår DS og arbejdsgiverne et forlig om socialrådgivernes specielle krav.
• I marts og april bliver overenskomsten sendt til urafstemning blandt DS’ medlemmer.

» Følg med i overenskomstforhandlingerne på socialraadgiverne.dk/OK21, i DS’ nyhedsbrev og på de sociale medier.