LEDER: Lad os tale om social kontrol
"På vegne af landets socialrådgivere er jeg klar til at diskutere flere initiativer."
Foto: Lisbeth Holten
TV 2-dokumentaren ’Du må ikke blive for dansk’ har sat fokus på social kontrol, æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser. Alviras barske historie gør dybt indtryk.
Derfor er det også en debat, vi skal tage alvorligt. Men hvis forklaringen på et kompliceret problem reduceres til, at socialrådgivere underlader at gribe ind –af frygt for beskyldninger om racisme, fordi vi har berøringsangst, eller fordi vi deler kulturel baggrund med familierne, så risikerer vi at afspore en vigtig debat.
Jeg tror oprigtigt ikke, at berøringsangst er en central forklaring. Det er et synspunkt, jeg gerne vil udfordres på, og hvis der findes berøringsangst, skal vi også kunne tale om dét. Men en del af vores kernefaglighed er netop at gå ind i det svære. Hver dag håndterer vi sager om vold, overgreb, omsorgssvigt og social kontrol. Hvis et barn ikke bliver grebet i tide, skyldes det sjældent, at vi ikke tør eller ønsker at gribe ind. Det skyldes langt oftere, at sagerne er ekstremt vanskelige og svære at løse.
Social kontrol foregår bag lukkede døre. Børn kan være bange for konsekvenserne af at fortælle. Der kan være tale om hermetisk lukkede familier. Samtidig bygger vores arbejdsmåde som udgangspunkt på dialog og samarbejde med forældrene. Først når der er alvorlig mistanke om fare for barnets trivsel eller sikkerhed, kan der gribes ind uden samtykke.
Vores diskussion bør derfor handle om, hvordan vi tidligere får øje på børn og unge, som er udsat for social kontrol, og hvordan vi sikrer, at de møder den rette hjælp. Hvad kræver det af viden og uddannelse hos alle landets socialrådgivere? Bør vi arbejde for mere specialisering på området? Er der behov for lovgivningsmæssige opstramninger?
Jeg hæfter mig ved, at regeringen vil lave en handleplan. På vegne af landets socialrådgivere er jeg klar til at diskutere flere initiativer. Vi skal videre fra debatten om berøringsangst og tale om, hvordan vi får øje på de børn og unge, som har brug for samfundets beskyttelse. Det skylder vi dem.