”Mit sporskifte var længe undervejs”
Der ligger ikke en bevidst plan bag, at Stinna Søberg Daoud Nielsen har bevæget sig ind på et nyt arbejdsfelt. Nu kan hun godt se, at der længe var optræk til, at hun skulle noget andet i sit arbejdsliv. Men hun er stadig socialrådgiver. Nu i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor hun blandt andet underviser fagprofessionelle i kommunerne i, hvordan de risikovurderer børn og unge med selvmordstanker.
Foto: Michael Drost-Hansen
Jeg er kommet ind i en verden, hvor jeg udvikler mig fagligt og personligt. Jeg har opgaver, jeg føler mig tryg i, fordi jeg kan trække på mine erfaringer fra en kommune, mens jeg på andre områder kommer ud af min komfortzone, fortæller Stinna Søberg Daoud Nielsen.
Det er næsten ikke til at holde styr på, hvor mange funktioner Stinna Søberg Daoud Nielsen har som socialrådgiver i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark i Odense. Hun arbejder både i forskningsenheden i Center for selvmordsforebyggelse og i Center for ADHD i neuro-ambulatoriet, og opgaverne er vidt forskellige. Derudover er hun koordinator for Psykinfo, som informerer om psykisk sygdom og mental trivsel. Som noget nyt er hun også fremskudt psykiatrimedarbejder i Headspace, hvor 12 til 25-årige kan få en anonym samtale om deres trivsel.
Stinna Søberg Daoud Nielsen har haft jobbet i lidt over to år. Inden da var hun ti år i Odense Kommune. Det sidste år var hun konsulent i et projekt om unge hjemløse. Forinden var hun i vagt og visitation, hvor hun havde den første kontakt med familier, som henvendte sig. Hun arbejdede samtidig med tidlig forebyggelse i en fremskudt indsats på skoler og kunne lide den konsultative rolle.
Stinna Søberg Daoud Nielsen vidste, at hun ville få et andet job i kommunen efter hjemløseprojektet. Men ikke hvilket.
– Jeg blev tilbudt at være myndighedsrådgiver i børnesager. Det har jeg prøvet, og jeg havde brug for flere faglige udfordringer, så jeg begyndte at kigge stillingsannoncer og fik øje på, at Børne- og Ungdomspsykiatrien søgte en socialrådgiver til at arbejde med indlagte unge. Jeg søgte og blev kaldt til samtale, men den nåede jeg ikke, for afdelingen sendte mig et opslag på en nyoprettet stilling, som med sine mange funktioner var som skræddersyet til mig.
God til formidling
I Center for selvmordsforebyggelse har Stinna Søberg Daoud Nielsen ansvar for den såkaldte behandlingskæde. Det er et samarbejde mellem kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrien, som skal sikre, at selvmordstruede får social støtte efter endt behandling i centret.
– Når det handler om børn og unge, skal der være tale om et reelt selvmordsforsøg, før de hører til hos os og skal have psykiatrisk behandling. Men kommunerne skal iværksætte forebyggende indsatser, og sammen med en sygeplejerske uddanner jeg kommunernes familiebehandlere, socialrådgivere, sundhedsplejersker og psykologer i, hvordan de risikovurderer børn og unge med selvmordstanker, fortæller Stinna Søberg Daoud Nielsen.
Ofte kan ønsket om at dø være udtryk for mistrivsel og ikke en egentlig lidelse, som kræver psykiatrisk behandling. Men fagpersoner kan komme i tvivl og vil ikke risikere et liv ved at undlade at handle.
– Jeg er god til at formidle, fordi jeg altid har cases, jeg kan trække på, når fagmedarbejdere bliver usikre på, hvilke børn de skal være opmærksomme på. En risikovurdering er et øjebliksbillede, så den kan være forskellig fra dag til dag. Derfor er det vigtigt at komme hele vejen rundt om barnet, og vi hjælper med viden og analyse- og screeningsredskaber.
Stinna Søberg Daoud Nielsen og hendes kollega taler ofte ud fra konkrete eksempler, som skitserer, at to fagpersoner kan vurdere det samme barn forskelligt, og at ingen af vurderingerne nødvendigvis er forkerte.
– Det vigtigste er, at en fagperson ikke står alene med selvmordsforebyggelse, men altid har nogle at sparre med. Derfor har vi netop lanceret en samarbejdsaftale, så kommunerne ved, hvad de forpligter sig til i behandlingskæden. Det har været lidt uklart, siger Stinna Søberg Daoud Nielsen, som kan blive kaldt ud til en kommune for at vejlede i, hvilke kompetencer der bør være i et forebyggelsesteam, og hvordan kommunen gør opmærksom på tilbuddet.
Skubber nervøsiteten væk
Det er både spændende og udfordrende at undervise, synes Stinna Søberg Daoud Nielsen.
– Vi har selv udviklet undervisningsmaterialet, og jeg præsenterer programmet og faciliterer dagen. Vi taler blandt andet om, at vi kan afvise en patient i psykiatrien, fordi PPR ikke har iværksat en indsats i skolen trods mistrivsel og skolefravær. Omvendt kan en sag være så kompleks, at kommunens indsats ikke er tilstrækkelig til at bringe barnet i trivsel. Så skal vi ind over. På den måde deler vi viden.
Der sad over 50 deltagere i lokalet, første gang Stinna Søberg Daoud Nielsen holdt kurset. Nervøsiteten blev skubbet til side, da hun opdagede, at det giver energi, at få en kursusdag til at lykkes, så de kommunale fagpersoner bliver klædt på til at opspore børn i risiko for selvmord.
– Det er sjovt, når vi to undervisere spiller hinanden gode. Jeg bliver mere og mere sikker i vores materiale fra gang til gang, siger den 37-årige socialrådgiver.
Hun deltager også i en konference med over 100 deltagere, som Center for selvmordsforebyggelse holder hvert år. På dagen er hun konferencier og holder oplæg.
– Jeg bruger mine erfaringer til at bygge bro mellem kommuner og psykiatri. Det er nok min vigtigste opgave. Jeg bringer min praksiserfaring som tidligere socialrådgiver i en kommune i spil, så vi taler et fælles sprog, og jeg hjælper med at fordele sektoransvaret for at hjælpe udsatte børn og unge ud af mistrivsel eller psykisk sygdom.
Bruger erfaring fra kommunen
Mens Stinna Søberg Daoud Nielsen udelukkende underviser og sparrer med fagprofessionelle om selvmordsforebyggelse, møder hun både børn og forældre i neuro-ambulatoriet, som udreder og behandler børn og unge med ADHD og autisme.
– Jeg taler med patienter om deres behov for støtte, og jeg koordinerer med hjemkommunen, så vi sikrer, at de får vejledning og sociale indsatser, mens vi er i gang med udredningen. Jeg kan lide at være sammen med dem, der har brug for hjælp, men jeg har ikke myndighed, så jeg fortæller alene om muligheder. Det går ikke, at forældrene siger til deres kommune, at psykiatrien har lovet dem tabt arbejdsfortjeneste. Den afgørelse træffer kommunen.
Overgangen fra kommune til region har ikke været svær for Stinna Søberg Daoud Nielsen, som netop ville væk fra at være myndighed.
– Børnefaglige undersøgelser og afgørelser kræver en masse dokumentation. Nu laver jeg et referat af, hvad jeg har talt med en patient eller forældrene om. Det er en enorm lettelse. Men det er nyttigt, at jeg kender lovgivningen og processerne i kommunernes sagsbehandling, for så kan jeg være med til at kvalificere vores underretninger, så de bliver lette at gå til. Jeg har også erfaringer fra børne- og forældresamtaler, og jeg er vant til at samarbejde med PPR, skoler og familiebehandlere. Alt det trækker jeg på.
”Spring ud i det”
Det er især, når Stinna Søberg Daoud Nielsen underviser, at hun bliver udfordret, fordi hun bruger meget af sig selv. Samtidig er kursisterne forskellige, så undervisningen skal altid tilpasses. Men skulle hun blive så dreven til det, at hun ikke længere kommer ud af sin komfortzone, skal der nok opstå andre muligheder.
– Der kommer løbende projekter, som kan give mig nye måder at udvikle mig på.
Stinna Søberg Daoud Nielsen har efteruddannet sig i den gode samtale, som hun underviser psykologer, læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger og ergo- og fysioterapeuter fra Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark i. Ellers har hun selv lært sig de kompetencer, hun har brug for i jobbet, da hun med egne ord både er videbegærlig, lærenem og god til at tænke i løsninger.
– Jeg arbejdede lidt med formidling i Odense Kommune, men slet ikke på et niveau som her. Jeg er typen, som springer ud i det og får det til at lykkes. Men på sigt vil jeg gerne have en uddannelse i projektledelse.
Hendes bedste råd til andre socialrådgivere, som overvejer at skifte spor inden for faget, flugter med hendes tilgang til sit job.
– Spring ud i det. Jeg var nervøs for skiftet, men når jeg tænker over det, havde det været undervejs længe, fordi jeg løbende fik andre funktioner i kommunen. På den måde fandt jeg ud af, at det er spændende at arbejde konsultativt, siger Stinna Søberg Daoud Nielsen.
CV Stinna Søberg Daoud Nielsen
37 år, socialrådgiver i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense
- Efteruddannelse Den gode samtale.
- 2021- Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense.
- 2011 – 2021 Odense Kommune, først som vikar og fra 2012 som fastansat.
- 2011 Uddannet fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
Bag om temaet
Socialrådgiveruddannelsen åbner døre til mange forskellige karriereveje. Hvad skal du overveje, hvis du ønsker at lave et markant sporskifte fra et fagligt område til et andet? Kræver det nye kompetencer ud over den erfaring, du har med fra dit seneste job? Kan et sporskifte styrke arbejdsglæden og sikre faglig udvikling?
Mød fem socialrådgivere, som har foretaget et markant sporskifte inden for faget og læs om deres overvejelser, udfordringer og gode råd.