Minimumsbudget er et pejlemærke – ikke en facitliste

De nye minimumsbudgetter fra Rockwoolfonden har udløst en del debat. Regeringens lave ydelser betyder, at en lang række familier må klare sig for beløb omkring eller lige under minimumsbeløbet. Nogle mener, at minimumsbudgetterne er for høje. Men hvad skal tages med i et minimumsbudget, og hvad kan man bruge det til?

Hvad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Det svinger fra cirka 10.000 kroner for en enlig person uden børn til 23.200 kroner for et par med tre børn.

Det viser den nye rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ”Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste, man kan leve for?”, som er lavet i samarbejde med CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Undersøgelsen fastlægger nye minimumsbudgetter for forskellige familietyper i Danmark.

Minimumsbudgetterne er ifølge rapporten beregnet ud fra et forbrug, hvor man kan opretholde en ”beskeden”, men dog ”sund” tilværelse. Det vil sige, at familierne udelukkende køber forbrugsvarerne i discountbutikker, kun benytter cykel eller offentlig transport, aldrig spiser ude – og kun kaster sig ud i enkelte udgiftskrævende sociale aktiviteter som eksempelvis en årlig tur i Tivoli. Derudover er bil, alkohol og tobak ikke medregnet i minimumsbudgetterne. Man har også mulighed for et årligt kontingent til for eksempel medlemskab i en fodboldklub til sine børn.

Kontanthjælp og minimumsbudget

Undersøgelsen viser, at der er markant forskel på, hvad det koster danske familier at have et forbrug, som er almindeligt og rimeligt, og hvad man kan klare sig for på et minimumsbudget. I gennemsnit er de månedlige udgifter for at opretholde et almindeligt og rimeligt forbrug hele 85 procent højere end de månedlige udgifter til minimumsbudgettet. Set over hele barnets livsforløb er det antaget, at udgifterne pr. barn er omkring 50 procent lavere i minimumsbudgettet i forhold til et almindeligt normalbudget, når udgifter til institutioner ikke medregnes. Konkret betyder det, at det på et minimumsbudget koster 701.000 kroner at opfostre et barn, mens det ved et normalt forbrug koster 1.366.000 kroner.

Minimumsbudgetterne for de forskellige familietyper viser, at børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet, har forbrugsmuligheder, der ligger langt under, hvad der svarer til et rimeligt og almindeligt forbrug – det såkaldte referencebudget. Derimod gælder det, at de har forbrugsmuligheder, som ligger lige omkring eller under minimumsbudgettet. Er familierne på integrationsydelse, skal de klare sig for langt mindre end minimumsbudgettet. Det samme gælder, hvis kontanthjælpsfamilier også bliver berørt af 225-timers reglen.

Opsparing til varige goder

Minimumsbudgettet er ifølge Rockwool Fonden et langtidsbudget, og er udarbejdet ud fra en antagelse om, at familien allerede besidder varige goder som eksempelvis køleskab, TV, computer og sofa. For at kunne leve op til budgettet er det derfor nødvendigt med en vis månedlig opsparing, som sikrer, at man

kan købe de varer, som har lang levetid. Og for en familie med to voksne og to børn udgør varige forbrugsgoder en budgetpost på 485 kroner pr. måned.

I undersøgelsen gøres der desuden opmærksom på, at garderoben i minimumsbudgettet indeholder de samme ting som i normalbudgettet, men at det er anskaffet i de billigst mulige tøjkæder som Føtex, H&M, Skoringen og Kaufmann. Og der er ikke afsat penge til smykker – dog er der afsat 1000 kroner til et ur, som skal holde i 15 år. Det pointeres, at levetiden på tøj, sko og tilbehør forudsættes at vare væsentlig længere i minimumbudgettet end i normalbudgettet.

Endelig indgår der i minimumsbudgettet kun udgifter til almindeligt håndkøbsmedicin. Familier med højere udgifter til medicin på grund af sygdom vil derfor ikke kunne holde sig inden for minimumsbudgettet.

Hvad er et beskedent niveau?

Det er CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse – som har leveret baggrundsmaterialet til minimumsbudgetterne. Vurderingen af forbrug er foretaget af eksperter på de forskellige forbrugsområder. Derudover er budgetterne blevet drøftet og kommenteret i en fokusgruppe med repræsentanter fra private hjælpeorganisationer, som har kontakt med socialt udsatte og fattige familier. Og Finn Kenneth Hansen, økonom og forskningsleder i CASA fortæller, at det har været et stort arbejde – som efter hans vurdering har givet et brugbart resultat.

– Ekspertgrupperne har taget stilling til, hvad der er et beskedent niveau. Hvor mange par underbukser skal en person eksempelvis have? Hvis forudsætningen er, at de vasker en gang om ugen, skal man have syv par underbukser. Og hvilken kvalitet skal de så være i? Det er helt nede i detaljen, for hvordan skal man ellers få en norm eller nå frem til et beløb? Eksperterne er nødt til at forudsætte, for eksempel hvor meget tandpasta og sæbe en familie skal bruge. Det er et kæmpe arbejde, som ikke bare kan afvises med, at ”folk bare kan leve for 15.000 kroner”, for nu ved vi rent faktisk, hvad det helt konkret koster at leve beskedent. Det kan dokumenteres ned i mindste detalje, siger han og tilføjer, at udgifterne til mad er baseret på afprøvning af forskellige madopskrifter, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Kritik af minimumsbudget

Ved offentliggørelsen af minimumsbudgetterne for forskellige familietyper viste det sig, at Rockwool Fonden i en af rapportens centrale tabeller havde lavet en regnefejl ved opgørelsen af minimumsbudgetterne, da man havde glemt at fratrække supplerende boligudgifter til el, vand og varme. Direktøren gik ud i pressen og beklagede fejlen. Regnefejlen affødte imidlertid en kritik af minimumsbudgettet, som blandt andet gik på, at man havde glemt supplerende boligudgifter til el, vand og varme og havde medtaget udgifter til indkøb af bøger.

Finn Kenneth Hansen fastslår, at der er tale om misforståelser, da udgifter til el, vand og varme indgår i minimumsbudgettet, mens indkøb af bøger ikke gør, da det forudsættes, at de lånes på bibliotek.

– Det er ærgerligt, at der er lavet en regnefejl fra Rockwool Fondens side, fordi det har sat spørgsmålstegn ved minimumsbudgettet. Blandt andet har den liberale tænketank CEPOS i en sammenligning af minimumsbudgettet med rådighedsbeløbet på kontanthjælp været ude med en kritik af nogle af de enkeltudgifter, som indgår i minimumsbudgettet som for eksempel udgifter til A-kasse, og et Netflix-abonnement.

Han pointerer, at minimumsbudgettet ikke er udarbejdet i forhold til, hvilken ydelse familierne er på – og altså ikke ud fra om familierne er på kontanthjælp, men er bestemt ud fra menneskelige og sociale behov samt ud fra, hvad der er almindeligt i det danske velfærdssamfund.

– Eksperterne har ment, at udgifter til A-kasse bør indgå samt, at Netfl ix-abonnement er en billig måde at se film på. Eksperterne har også ment, at børnefamilierne bør have mulighed for drift af bil, hvilket Rockwool Fonden ikke har ment, hvorfor børnefamilierne i minimumsbudgetterne kun har udgifter til cykel og offentlige transportmidler, forklarer Finn Kenneth Hansen og uddyber:

– Det er en grundlæggende misforståelse at forholde sig til enkeltposter i budgettet. Minimumbudgettet er et normativt budget, baseret på normer og standarder og afspejler et nødvendigt og beskedent forbrug. Minimumbudgettet er en model for, hvad det koster at leve et beskedent liv – ikke et formynderbudget. Minimumsbudgettet er ikke et budget, der siger noget om, hvordan familierne har det eller for den sags skyld, hvordan de skal leve, men det er beskedent i forhold til et forbrugsniveau, der afspejler det almindelige og rimelige forbrug. Og minimumsbudgettet  ligger langt under det rimelige og almindelige.

Finn Kenneth Hansen konkluderer, at det ikke blot er usagligt, når CEPOS tager enkeltposter ud af sammenhængen – det fjerner også fokus. – Det væsentlige er, at vi med budgetmetoden kan blive klogere på, hvad det koster at leve et almindeligt liv i Danmark, hvis ens forbrug er nødvendigt og beskedent. Det vil sige det forbrug, man også må forvente sig af personer på de laveste indkomster.

Forsker: Minimumsbudget er brugbart

Finn Kenneth Hansen understreger, at minimumsbudgetterne på ingen måde kan bruges som en facitliste, da familier er meget forskellige og agerer forskelligt. Minimumsbudgetterne er ikke møntet på kontanthjælpsmodtagere, da der som nævnt er taget udgangspunkt i basale menneskelige og samfundsskabte behov.

– Det er rigtigt, som det har været fremført i debatten, at minimumsbudgettet ikke nødvendigvis matcher udsattes behov og faktiske levevis. Der kan være ekstraudgifter til medicin – og måske også til cigaretter og alkohol. Det er vanskeligt at lave et minimumsbudget, som forudsætter, at folk er syge, og hvor medicinudgifterne kan svinge fra mellem 500 og 2000 kroner om måneden. Derfor er minimumsbudgetterne ikke en facitliste, men et pejlemærke.

På den baggrund kan man bruge minimumsbudgettet til at sige, at hvis man som kontanthjælpsmodtager har medicinudgifter i den størrelsesorden – eller andre udgifter, som ikke er med i minimumsbudgettet – så vil man som konsekvens heraf skulle foretage prioriteringer, som giver yderligere afsavn i hverdagen.

Til gengæld mener Finn Kenneth Hansen, at det er oplagt at bruge de nye minimumsbudgetter som byggesten til at lave en ny fattigdomsgrænse – hvis det skulle blive et politisk ønske igen. Han henviser til, at Ekspertudvalget om Fattigdom – som blev nedsat af den daværende regering bestående af  Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti – i 2013 anbefalede at bruge budgetmetoden – frem for 50 procent af medianindkomsten – til at foretage robusthedstjek af en fattigdomsgrænse.

– Minimumsbudgettet giver et indblik i, hvad det reelt koster at leve. Men det er som sagt ikke en facitliste. Derfor vil det heller ikke være givet, at minimumsbudgettet skulle være lig med en fattigdomsgrænse. Det er et politisk spørgsmål.

 

Berigtigelse: Minimumsbudgetter

I artiklen ”Forsker: Minimumsbudget er et pejlemærke – ikke en facitliste” i Socialrådgiveren 1/2017 har vi på baggrund af interview med Finn Kenneth Hansen, økonom og forskningsleder i CASA, skrevet og citeret Finn Kenneth Hansen for, at der optræder en regnefejl i Rockwool Fondens Forskningsenheds rapport ”Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste man kan leve for” i tabellen side 16.

Vi har modtaget følgende berigtigelse fra Finn Kenneth Hansen, CASA:

”Jeg beklager, at jeg har kaldt tallene i en tabel for en regnefejl. Talgrundlaget og tallene i rapporten er alle korrekte.”

På den baggrund beklager fagbladet Socialrådgiveren også at have viderebragt, at minimumsbudgettet indeholdt en regnefejl.

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem CASA og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

 

Hvad er et minimumsbudget?

  • Minimumsbudget er et mål for, hvor meget det koster at opretholde et liv med et beskedent forbrug for forskellige familietyper.
  • Et beskedent forbrug tager udgangspunkt i, hvad man kan kalde de menneskelige og samfundsskabte behov. Ud over basale behov som husly, mad og vand skal man for eksempel have mulighed for personlig hygiejne og pleje, at have et enkelt sæt tøj til festlige lejligheder og kunne tage en enkelt tur i Tivoli eller lignende, hvis man har børn.
  • Budgetterne omfatter 10 forbrugsområder, som enten retter sig mod det enkelte individ eller mod husholdningen. For eksempel inden for hygiejne og sundhed indgår der 61 produkter – alt fra kam til håndkøbsmedicin.
  • For hver forbrugsområde har et ekspertpanel vurderet, hvilke varer, der skal indgå. Herefter er der indhentet priser på hver vare og tjeneste, og alle disse priser gange mængder udgør herefter minimumsbudgettet. Det billigste alternativ er valgt dog uden at slække på kvaliteten med hensyn til sundhed og miljø. Cigaretter og alkohol er ikke med i minimumsbudgettet.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed

 

Læs mere

  • Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste man kan leve for?” på rockwoolfonden.dk
  • Tjek Rockwool Fondens nye budgetberegner på http://budgetberegner.rff.dk/
  • Hvad koster det at leve beskedent? Og hvordan ser et dansk minimumsbudget ud? af Finn Kenneth Hansen i Social Årsrapport 2016 ”Den danske velfærdsmodel – udvikling eller afvikling?”på casa-analyse.dk
  • AE’s analyse ”Minimumsbudget og fattigdomsydelse: Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for” på ae.dk
  • ”Kontanthjælpsloftet klemmer familier med teenagebørn hårdest”, 19. december, politiken.dk