Profession: ”Min faglighed bliver usynlig, når jeg ikke må kalde mig socialrådgiver”

Det gav Monica Lykke Nielsen en følelse af faglig stolthed at kunne underskrive sig socialrådgiver. Men en dag tilbage i 2013 blev hendes titel på både e-mails og breve automatisk ændret til beskæftigelsesrådgiver.

– Det syntes jeg ikke var særlig rart. Jeg vil gerne være mit fag bevidst, men det føles som om, min faglighed bliver usynlig, når jeg ikke må kalde mig socialrådgiver, siger hun.

Monica Lykke Nielsen fortæller, at hun og kollegaerne fik den forklaring, at deres titel skulle sende et klart signal om, at det er beskæftigelse, der er på dagsordenen, når man skal til møde på jobcenteret. Hun oplever forskellen på at være socialrådgiver og beskæftigelsesrådgiver som helt symbolsk.

– Jeg ser netop min socialfaglighed som en modvægt til det store beskæftigelsesfokus, der er i jobcentrene. Jeg arbejder med sygedagpenge, og her er det vigtigt at huske helhedssynet, som jo netop er det, vi kan som socialrådgivere. Men det er der ikke altid plads til med den lovgivning, der er på beskæftigelsesområdet, siger hun.

Monica Lykke Nielsen oplever, at det giver borgerne en tryghed at vide, at hun er socialrådgiver. Derfor sørger hun altid for at præsentere sig som socialrådgiver, når hun møder borgerne første gang.

– Og nogle gange kommer jeg da også til at underskrive mig socialrådgiver, fordi det er det, jeg er, siger hun.

Foretrækker socialrådgivertitlen

Da Monica Lykke Nielsen fik sin nye titel i 2013, fulgte der også en æske med visitkort med, hvor der står, at hun er beskæftigelsesrådgiver. Men den ligger urørt i skuffen. I stedet stikker hun borgerne en lap papir med sit navn og telefonnummer. Hun er langt fra den eneste socialrådgiver, der laver krumspring for at holde fast i socialrådgivertitlen, selv om de officielt har fået tildelt en anden titel.

I en rundspørge, som er sendt ud til alle Dansk Socialrådgiverforenings offentligt ansatte medlemmer, er der mange eksempler på socialrådgivere, der dagligt retter deres autosignatur til socialrådgiver, selv om den dagligt bliver rettet tilbage igen af IT-afdelingen.

Af de knap 2.000 socialrådgivere, der har svaret på rundspørgen, benytter halvdelen titlen socialrådgiver, nogle i kombination med en titel, der beskriver deres funktion som for eksempel mentor eller misbrugskonsulent. Den anden halvdel bruger titler som sagsbehandler, beskæftigelsesrådgiver, jobrådgiver og familierådgiver.

Af de knap 1.000 socialrådgivere, som kalder sig noget andet end socialrådgiver, ville to ud af tre hellere bruge titlen socialrådgiver. De fleste svarer, at det er ledelsen, der har bestemt, at de ikke må bruge deres socialrådgivertitel, og 180 socialrådgivere svarer, at der på deres arbejdsplads er et decideret forbud imod at bruge titlen socialrådgiver. De fordeler sig på 50 forskellige kommuner og enkelte regionale og statslige arbejdspladser.

Den mindre gruppe, som har det fint med at bruge andre titler end socialrådgiver, fordeler sig over forskellige områder, og nogle har en myndighedsfunktion, andre ikke har. Flere er tilfredse med deres titler som faglig koordinator, tilsynskonsulent, behandler og lignende, som mere præcist beskriver deres funktion.

Forbuddet mod at kalde sig socialrådgiver sker primært på beskæftigelsesområdet blandt socialrådgivere, der har en myndighedsfunktion. Det er også her, vi finder størstedelen af de socialrådgivere, som hellere ville bruge socialrådgivertitlen. Mange forklarer i rundspørgen, at det er vigtigt for dem at kunne adskille sig fra de mange medarbejdere i jobcentrene, som ikke har en socialfaglig uddannelse.

Overskueligt for borgerne

Det problem har de ikke i Jobcenter Esbjerg, for her er der stort set kun ansat socialrådgivere i de afdelinger, der har at gøre med ledige, der har problemer ud over ledighed. Derfor burde vi også prale af, at vi er socialrådgivere, i stedet for at skjule det, mener Janni Hygum, der er tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i en af afdelingerne i jobcenteret.

– Hvorfor ikke være stolte af, at vi har ansat socialrådgivere til at varetage det arbejde, som socialrådgivere er gode til, spørger hun.

Janni Hygum oplever, at både borgere og samarbejdspartnere spørger hende, hvilken uddannelse hun har, siden hun kalder sig beskæftigelsesrådgiver.

– De tænker, at man ikke er uddannet socialrådgiver, når man hedder beskæftigelsesrådgiver, fordi sådan er det mange andre steder. Derfor bliver der stillet spørgsmål ved min faglighed, og jeg føler, at jeg hele tiden skal forsvare den. Det kunne vi undgå, hvis vi måtte kalde os socialrådgivere, siger hun.

Men det ville være forvirrende for borgerne, hvis der stod socialrådgiver på mødeindkaldelsen fra jobcenteret, mener Pia Damtoft, som er jobcenterchef i Esbjerg – og socialrådgiver.

– Socialrådgivere arbejder jo både som familierådgivere i børne- familieafdelingen og som beskæftigelsesrådgivere i jobcenteret. Vi vil gerne gøre det klart for borgerne, at her i jobcenteret hjælper vi dig med at komme i beskæftigelse, siger hun.

Muligheden for at underskrive sig med både ’beskæftigelsesrådgiver’ og ’socialrådgiver’ har ikke været til overvejelse i Jobcenter Esbjerg.

– Vi vil gerne gøre det så overskueligt for borgerne som muligt og har derfor valgt et meget simpelt layout, hvor alle har samme titel, siger Pia Damtoft.

Hun har ikke tidligere været bekendt med, at borgere og samarbejdspartnere skulle sætte spørgsmålstegn ved socialrådgivernes faglighed på baggrund af titlen som beskæftigelsesrådgiver.

– Det vil jeg da reflektere over og gå i dialog med medarbejderne omkring, siger hun.

Fik titlen tilbage

Efter næsten et års dialog mellem medarbejdere og ledelse lykkedes det faktisk socialrådgiverne i jobcenteret i Kalundborg at få deres socialrådgivertitel tilbage. Det var her, ideen til rundspørgen om brugen af socialrådgivertitlen opstod.

Den 14. februar 2022 skrev socialrådgiver Cecilie Lund et opslag i Facebook-gruppen ’Jeg er socialrådgiver’, der lød sådan her:

”Der er nu afklaring på, at vi i min kommune ikke længere må benytte os af vores titler. Som de eneste i kommunen må jobcentret nu kun kalde sig rådgivere.”

Opslaget fik i løbet af kort tid 163 kommentarer fra socialrådgivere i hele landet, der enten havde oplevet det samme, eller bakkede op om, at socialrådgiverne i Kalundborg Jobcenter burde kunne kalde sig socialrådgivere.

– Det kom bag på mig, at det fik så meget opmærksomhed, men det viser jo bare, hvor vigtigt det er at få fokus på det her. Det handler om, at vi skal beskytte vores profession og stå ved vores faglighed, siger Cecilie Lund.

I Kalundborg forholder det sig anderledes end i Esbjerg. Mette Søgaard, der er tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i jobcenteret i Kalundborg, oplyser, at cirka 20 ud af de omkring 180 medarbejdere i jobcenteret er uddannede socialrådgivere. Hun vurderer, at der burde ansættes mindst dobbelt så mange, hvis alle med myndighedsfunktion skulle være socialrådgivere.

Socialrådgiverne i Kalundborg Jobcenter oplevede det derfor som et forsøg på at dække over, at så mange medarbejdere ikke har en socialfaglig uddannelse, at alle medarbejdere skulle kalde sig rådgivere.

– Jeg følte nærmest, at man prøvede at skjule, at socialrådgiverne overhovedet eksisterer som profession. For hver gang man skal anerkende, at socialrådgiverne eksisterer, skal man også forholde sig til, at størstedelen af dem, man har ansat, hverken er socialrådgivere eller socialformidlere, siger Cecilie Lund.

Hun oplevede, at ledelsen hellere ville ansætte ufaglærte med et par års erhvervserfaring end nyuddannede socialrådgivere.

– Nogle af dem blev rigtig dygtige sagsbehandlere. Men for nogle af de borgere, der har allerflest problemer, resulterede det i, at de har en sagsbehandler, der har 9. klasse som højeste uddannelsesniveau, som ikke har lært noget om etik, dilemma, moral, hvad et socialt problem består af, som ikke har lært metoder til at have samtaler med borgerne, som ikke har haft juraundervisning, siger Cecilie Lund.

Faglig garanti

Cecilie Lund er nu skiftet til et jobcenter i en anden kommune, hvor hun gerne må kalde sig socialrådgiver.

– Det betyder rigtig, rigtig meget for mig. Socialrådgivertitlen er en form for faglig garanti. Det er også det, vi hører borgerne sige – de vil have en uddannet socialrådgiver eller socialformidler til at varetage deres sag, siger Cecilie Lund.

Kort efter hun stoppede i jobcenteret i Kalundborg, lykkedes det tillidsrepræsentant Mette Søgaard at få taget beslutningen om socialrådgivertitlen op til genovervejelse. Det skete i forbindelse med, at hele den omorganisering, hvor de nye titler blev indført, skulle evalueres.

– Hver gang vi har haft mulighed for det, har vi sagt, at det var en meget stor frustration for os, at vi ikke måtte kalde os socialrådgivere. Mange kollegaer søger væk fra jobcenteret, det er der mange grunde til, men en af dem er da, at man ikke føler sig anerkendt, når man ikke må bruge sin titel som socialrådgiver, siger Mette Søgaard.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ledelsen i jobcenteret i Kalundborg. Mette Søgaard fortæller, at ledelsen på baggrund af en evaluering fandt ud af, at det havde skabt en reaktion, de ikke havde regnet med.

– På et møde med ledelsen blev vi til sidst enige om, at vi stadig alle skal underskrive os rådgivere, men at vi, der har den uddannelse, gerne må skrive socialrådgiver eller socialformidler bagefter. Og vi er rigtig glade for at have fået vores titler tilbage, siger Mette Søgaard.

DS: Gå i dialog med ledelsen

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er det inden for ledelsesretten at beslutte, hvilke funktionstitler de ansatte skal benytte. Men formand Mads Bilstrup mener, at det er uhensigtsmæssigt at forbyde socialrådgivere at benytte deres uddannelsestitel, sådan som socialrådgivere fra 50 kommuner oplever.

– Vores rundspørge viser, at mange af vores medlemmer har et stærkt ønske om at benytte deres socialrådgivertitel. Det påvirker deres trivsel og faglige stolthed at få frataget retten til at underskrive sig med deres uddannelsestitel. Og i Dansk Socialrådgiverforening har vi også svært ved at få øje på saglige argumenter for, at man ikke må kalde sig det, man er: Socialrådgiver.

– Vi anbefaler, at det på de arbejdspladser, hvor ledelsen har truffet beslutning om en anden titel, også skal være muligt at benytte sin socialrådgivertitel. Ligesom vi i Esbjerg og Kalundborg har bakket op om medarbejderne, vil vi fra Dansk Socialrådgiverforening også støtte de tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der ønsker at gå i dialog med ledelsen om at få deres socialrådgivertitel tilbage.

---

Disse titler bruger socialrådgiverne

35 procent af de socialrådgivere, der har deltaget i Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge, bruger titlen socialrådgiver.

15 procent kalder sig socialrådgiver og en anden titel, som beskriver deres funktion.

De resterende 50 procent af socialrådgiverne i rundspørgen bruger andre titler – blandt andre disse:

• Sagsbehandler
• Beskæftigelses­rådgiver
• Jobrådgiver
• Jobkonsulent
• Rådgiver
• Familierådgiver
• Koordinerende sagsbehandler

Kilde: Rundspørge til alle Dansk Socialrådgiverforenings offentligt ansatte medlemmer. 2.043 socialrådgivere har valgt at deltage i undersøgelsen.

---

2 ud af 3 vil hellere kalde sig socialrådgiver

Halvdelen af socialrådgiverne i Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge bruger en anden titel end socialrådgiver. Af dem vil to ud af tre hellere kalde sig socialrådgiver. Vi har spurgt dem, hvad årsagen er til, at de ikke bruger titlen socialrådgiver.

Kilde: Rundspørge til alle Dansk Socialrådgiverforenings offentligt ansatte medlemmer.
De 956 socialrådgivere, der har svaret, at de benytter en anden titel end socialrådgiver, har svaret
på spørgsmålet, om de hellere ville kalde sig socialrådgiver, og hvorfor de ikke gør det.

---

Forbud i 50 kommuner

180 socialrådgivere svarer i Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge, at der på deres arbejdsplads er forbud imod at bruge titlen socialrådgiver.

50 kommuner og enkelte statslige og regionale arbejdspladser. Langt størstedelen arbejder inden for beskæftigelsesområdet og har myndighedsopgaver.

---

Bag om historien
Hvad betyder det for socialrådgivernes faglighed og trivsel samt borgernes retssikkerhed, når socialrådgivere ikke må bruge deres uddannelsestitel? Dansk Socialrådgiverforening har lavet en rundspørge, som viser, at i 50 kommuner oplever socialrådgivere et decideret forbud mod at bruge titlen socialrådgiver. Problemet er størst på beskæftigelsesområdet, hvor socialrådgivere skal bruge titler som jobkonsulent eller beskæftigelses­rådgiver. Ekspert vurderer, at forbud mod at bruge socialrådgivertitlen svækker fagets omdømme.

---

På Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskabsmøde 18. og 19. november 2022 vil der være fokus på socialrådgivernes faglighed og kernekompetencer – og repræsentantskabet skal træffe beslutning om, hvor vidt hovedbestyrelsen skal arbejde for autorisation af socialrådgiverfaget.
» Læs mere om repræsentantskabsmødet på socialraadgiverne.dk/REP22