Mig og mit arbejde: Ruth Bäckström Jensen
Ruth Bäckström Jensen bor i Odense med sin mand. Har tre voksne sønner og tre børnebørn. Arbejder som afsnitsleder i Børn- og ungerådgivningen, Odense Kommune
Jeg blev uddannet i 1984, og jeg var ung og ikke helt sikker på hvilken gren af det sociale arbejde, jeg skulle kaste mig over. Jeg prøvede både at være på et psykiatrisk bosted og arbejdede også med kontanthjælp, revalidering, børn og unge og pension. I 1991 blev jeg ansat på områdekontor Rosengård i Odense som flygtningerådgiver.
Jeg endte med at komme over på det generelle børn- og unge-område og blev fagspecialist i en årrække frem til 2013, hvor vi fik den nye overgrebspakke. Så fik jeg som faglig koordinator opgaven med at bygge et team op omkring modtagelse af nye underretninger og visitation.
Siden blev jeg afsnitsleder for teamet, og jeg har i dag 15 medarbejdere. Vi tager os af underretninger, visitation, rådgivning til samarbejdspartnere, tværfaglige samarbejdsfora – for eksempel på skoler – og så en fjerde funktion: Socialrådgivning på skolerne.
Det har nok ligget i kortene, at jeg skulle lede. Jeg er rimelig rolig og omgængelig, kan koordinere, systematisere – og så er det centrale værdier for mig at være respektfuld, anerkendende og ydmyg. Relationer og udvikling interesserer mig. Det gør regneark til gengæld ikke.
Jeg har 34 års erfaring som socialrådgiver, så min store fordel er, at der ikke er mange situationer, jeg ikke har prøvet før. Derfor tør jeg godt sige: Rolig nu, is i maven, vi skynder os lige langsomt. 10 minutters tænkepause kan være givet godt ud i en presset situation.
Den erfaring bruger jeg også, når jeg passer Odense Kommunes Børn- og ungevagtstelefon, som har 50 års jubilæum i år. Jeg har været med i 17 år og passer telefonen en uge ad gangen hver sjette uge – i alle de timer, hvor forvaltningen ikke er åben. Hvis du er inkarneret socialarbejder, så er det at passe vagttelefonen det ypperste. Du har brug for alle dine kompetencer, for når du skal agere udenfor almindelig arbejdstid, så står du indimellem med kæmpe udfordringer og et stort ansvar, hvor du alene skal træffe en beslutning.
Det kan være forældre, der har problemer med teenagebørn, det kan være en skolelærer, der er bekymret for et barn, det kan være sygehuset, der står med et barn, der har taget en overdosis. Jo mere folk er ”oppe og køre”, jo mere skal jeg lytte og være nærværende – og så finder vi som regel en løsning. Vores direktør sagde en gang til mig: Ved du godt, du bliver kaldt Akut Ruth? Og ja, det ved jeg. Det er da lidt sjovt. Jeg elsker mit arbejde.
Min fritid handler meget om min familie. Min mand gennem 39 år, mine tre sønner, et par svigerdøtre – og mine guldklumper: Tre børnebørn. Vores fælles interesser er lystfiskeri og natur, som også kan nydes i fritidshuset i Sverige. Vi rejser også meget, og jeg går mange lange ture. Det er min måde at få tingene på plads i hovedet på.