Mig og mit arbejde: Marie Soelberg

Jeg sidder i Modtageteamet, hvor vi tager imod alle akutte ting. Det er henvendelser fra for eksempel skoler, institutioner og nogle gange forældre. Indimellem sammenligner jeg det med at være på en skadestue: Vi får en del henvendelser, og så skal vi vurdere, hvad der er akut, som vi skal handle på her og nu – og hvad der skal sendes til Børn og Families andre teams. Det varierer virkelig meget, hvor travlt der er. I gennemsnit har vi to til ti henvendelser pr. dag.

I starten søgte jeg jobbet i Modtageteamet som et vikariat. Som nyuddannet er vikariater en god måde at prøve forskellige arbejdsområder. Men jeg har snart været her i to år, for jeg endte med at blive fastansat.

Jeg er helt vildt glad for at være her. Jeg kan lide variationen, og at jeg aldrig ved, hvad jeg møder ind til. Jeg møder mange udgaver af familier, jeg ser, hvordan man er som familie – og ser i det hele taget hele paletten af arbejdet med børn og unge. Det betyder også meget, at jeg sidder i et godt team. Vi støtter hinanden, når noget er svært, vi har det sjovt, der er højt til loftet, og alle er meget fagligt kompetente.

En god dag på jobbet er, når jeg tager hånd om de mennesker, jeg møder, behandler dem godt i de svære situationer, de står i – og de mærker, at jeg gerne vil dem. For det vil jeg gerne. Og så betyder det meget, at samarbejdet med de andre fagpersoner rundt om familien fungerer. Jeg kan blive helt høj over et godt samarbejdsmøde, hvor der bliver indgået gode aftaler for barnet.

Jeg blev uddannet i januar 2015, og så arbejdede jeg et halvt år, før jeg læste videre på kandidatuddannelsen. Jeg er nysgerrig og vil altid gerne vide mere, så jeg kunne tænke mig at få et mere teoretisk indblik i, hvad der skaber sociale problemer – og hvilke typer socialt arbejde, der findes. Det er en rigtig god teoretisk uddannelse. I de faglige drøftelser kan jeg mærke, at jeg har en ballast. Jeg tog den også, fordi jeg måske på sigt gerne vil arbejde i et ministerium og være med til at påvirke de vilkår og regler, vi arbejder efter.

Men teori er ikke nok. Jeg vil gerne arbejde nogle år som socialrådgiver, for det giver en god ballast, og lige nu er jeg så glad for mit arbejde, at jeg godt kan se mig selv i en kommunal forvaltning i mange år endnu. Jeg lever meget i nuet. Så hvis jeg trives, så er det helt fint.

Jeg har spillet håndbold i samme klub, siden jeg var syv år – og nu er jeg 28. Det er en af grundene til, at jeg er blevet i Helsingør. Det er omdrejningspunktet for mit sociale liv, og jeg har også mødt min kommende mand dernede. Jeg træner tre gange om ugen og spiller kamp i weekenderne. I det helt taget er jeg en stor fortaler for foreningslivet, og det har i den grad formet mig i forhold til at danne relationer. Du spiller på et hold, der skal fungere, så du skal kunne med mange forskellige mennesker.