Mig og mit arbejde: Klara Hau Johnsen

Jeg faldt for den helhedsorienterede tilgang i socialrådgiverfaget, som favner den kompleksitet, der er i verden – og at man så skal handle på den. Efter nogle år som socialrådgiver i forskellige job, tog jeg et år på Økologisk landbrugsskole. Jeg er meget glad for naturen, og jeg havde et stykke tid haft en drøm om at kombinere natur, dyr og socialt arbejde. Da jeg kom tilbage fra landbrugsskolen, var jobbet som medarbejder på Sundholm Aktivitetscenter ledigt, og det var jeg så heldig at få.

Det er et aktivitets- og samværstilbud efter paragraf 104, og vi har valgt at have beskæftigelse som omdrejningspunkt. Jeg er på aktiviteten ”Byhaven og Terræn”, og her er opgaven at holde området rent og pænt, passe afgrøder og dyr – og for eksempel også at tage imod børnehaver og vuggestuer, som kommer herud.

Vi har nogle reelle driftsopgaver, der skal løses, så når vi ikke har brugere til at hjælpe, har vi travlt. Det er frivilligt at være her, så jeg ved aldrig, hvor mange der dukker op om morgenen. Typisk kommer der 12 til 15 stykker. Men der kan også være dage, hvor der er to eller 20.

Man kan komme i social beskæftigelse, som er rettet mod alle uden en bolig, men man kan også blive sendt herud via jobcenteret. Vores målgruppe er folk i kaotiske livsomstændigheder. De har haft hårde liv, hårde opvækster og har typisk et stort forbrug af rusmidler.

Vi prøver at skabe lidt struktur i deres hverdag. Vi spiser morgenmad klokken 8, frokost klokken 11 og en kaffepause derimellem. Ofte starter folk med at komme klokken 8 og kaste op – og ikke kunne spise. Efter en uge kan de måske begynde at spise lidt yoghurt. Det er små skridt fremad.

Vi prøver at stille krav, som folk rent faktisk kan leve op til, og det er meget meningsfyldt. Vi oplever rigtig ofte, at de kommer med kæmpe skyldfølelse og håbløshed over, at de er endt på Sundholm. Og de kan ikke arbejde, for de drikker tre flasker vodka om dagen. Hos os kan vi sige: Du må gerne komme med en promille, du må gerne drikke, men du skal sige det. Og det er dejligt, hvis du spiser en ostemad for første gang i to måneder.

Vi stiller som samfund generelt mange krav til folk, som de ikke kan leve op til. Som socialrådgivere skal vi være med til at modarbejde strukturer og regler og rammer, som undertrykker folk. Det skal vi stå sammen om, og det kunne jeg ønske mig, at vi gjorde endnu mere.

Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg meget tid ude ved min hest, som går på Amager Fælled og laver naturpleje. Samværet med hesten giver ro. Jeg tænkte også engang, at jeg ville ud på landet og bo. Men nu har jeg et arbejde, som jeg er meget glad for – og der får jeg dækket en del af behovet for landliv. Jeg føler mig helt utrolig privilegeret.