Mig og mit arbejde: Mark Hinchely

Mark Hinchely er forstander på Mandecentret i København. Han bor i Smørum med sin kone, sin datter på 9 år og sin søn på 18 år – og har endnu en søn på 23 år, der er flyttet hjemmefra.

Mig og mit arbejde: Mark Hinchely

Foto: Lisbeth Holten

Jeg er opvokset i et hjem, hvor min mor var socialrådgiver. Det var vigtigt for hende, at jeg var med på klientbesøg, for eksempel på Sankt Hans, så jeg mødte folk, der var sårbare, og så dem som mennesker og ikke kun som diagnoser. Min mor mente, at socialrådgiver var den rigtige vej for mig, men i mange år var socialrådgiver det eneste, jeg ikke ville være. Alt andet var i spil. Indtil jeg fandt ud af, at det jo bare var det, jeg skulle.

Jeg har været på Mandecentret i ni år. Da jeg startede her, satte jeg fokus på at få beboere, for vi havde en halvtom beboelse, som ikke rigtig var kendt nok. Folk var ikke opmærksomme på, at man faktisk kunne bo her i en periode. Så jeg brugte tid på at fortælle om vores tilbud til dem, der taler med mænd, når de bliver skilt: Socialrådgivere, praktiserende læger, psykiatrisk skadestue og så videre. Nu har vi venteliste og en ny afdeling på vej på Frederiksberg.

Vores målgruppe er ”almindelige mænd”. Og hvad er det så? De er populært sagt som du og jeg. Det er for eksempel ikke mænd med ubehandlede psykiske lidelser eller misbrug.

Jeg kan godt lide, at det her er et af de få forebyggende steder. Man skal ikke samle folk op helt nede fra bunden. Vi forebygger, og vi kan skubbe mændene tilbage til et normalt liv, før det går rigtig galt.

Mænd går ofte rigtigt langt, inden de søger hjælp. De fikser ting, og når de så ikke kan fikse længere, så går ting i stykker for dem. Vi hjælper med at skabe struktur ud fra, hvad der er mandens mål i livet. Vi laver ikke projekter for manden, vores udgangspunkt er empowerment. Så manden er kaptajnen på skibet hele tiden. Han er ved roret. Vi er med som lods, for vi kender farvandet, men ved ikke, hvor han skal hen, eller hvad der er et rigtigt liv for ham.

Kvinder er generelt bedre til at søge rådgivning før en skilsmisse og søge hjælp i netværk. Jeg var engang til messe i Viborg, hvor jeg delte brochurer ud. Mit slogan var: Det er til din ven, der skal skilles, da mænd ofte har svært ved at søge hjælp.

En god dag er, når folk får gnist i øjnene. Man får et kram og de siger: ”Hey, tak.” I socialt arbejde er det sjældent med tak. Og når folk går herfra, og de har en vej i livet – så lykkes det virkelig. Og det gør det heldigvis for det meste.

I fritiden er jeg meget sammen med mine tre børn og min kone, som også er socialrådgiver. I det hele taget er familien og mine venner vigtige for mig, og jeg er ret socialt anlagt. Jeg går også på jagt. Det betyder meget for mig, for jeg kommer ud i naturen og væk fra den travle hverdag. Det er min meditation.