Mig og mit arbejde: Mai-Britt Nielsen

Mai-Britt Nielsen er 48 år, bor i Aarhus med sin mand. Hun har siden november sidste år være projektansat på Sociolancen i Region Midt. Hun tager ud til borgere, der ringer 112, men som primært har brug for en socialfaglig indsats.

Jeg blev først uddannet socialrådgiver i 2012. Før det var jeg advokatsekretær i mange år, og vi arbejdede blandt andet med straffesager, så jeg overvejede at arbejde indenfor Kriminalforsorgen. Så undersøgte jeg socialrådgiveruddannelsen og tænkte: Det er det, jeg skal være!

Jeg holder af projekter. Jeg har allerede været med i flere, også i det jobcenter, jeg var ansat i før. Jeg kan godt lide at afprøve nye ting og metoder og se, hvad der virker. Det var også en del af drivkraften bag at søge jobbet på Sociolancen.

Sociolancen blev sat i gang for at hjælpe de borgere, der hyppigt ringer 112, men som måske primært har brug for en socialfaglig indsats. Det kan være den utrygge demente, der ringer fem gange om natten eller den psykisk syge misbruger, der ringer, fordi han trænger til nogen at snakke med.

Jeg er ”social- og psykiatrifaglig brobygger”. Jeg er kittet, mellem de mange forskellige indsatser og behandlingsmuligheder, hvis borgeren altså giver samtykke til, at jeg må snakke med de andre omkring ham – det kan være både pårørende og fagpersoner. Det har alle nu gjort indtil videre.

Jeg tager altid ud med en falckredder, som tjekker for eksempel blodtryk og hjerterytme, så vi er helt sikre på, at der ikke er noget fysisk galt. For så tilkalder vi en ambulance. Det gjorde jeg også i sidste uge, hvor en mor ringede om sin søn, som hun ikke kunne komme i kontakt med. Han er psykisk syg og har et alkoholproblem, og vi kendte godt til ham i forvejen. Da vi ankom, var der låst. Moren kommer med en nøgle, men det var os, der gik ind. Og vi fandt ham slemt tilredt på gulvet efter et fald. Vi fik ham selvfølgelig straks på sygehuset, og den dag følte jeg, at jeg gjorde en forskel.

Det gør jeg også, når mit barnebarn på halvandet år ser mig, hopper lidt og siger: ”Lege”. Det er fantastisk at være mormor. Når jeg er sammen med hende, må støvsugning, madlavning og alt det andet praktiske bare vente.