Lovgivning skal bane vejen for digitalisering
Et enigt folketing har besluttet, at ny lovgivning skal være digitaliseringsklar, så sagsbehandlingen kan automatiseres så meget som muligt.
Al ny lovgivning skal være digitaliseringsklar, så sagsbehandlingen kan automatiseres så meget som muligt. Det har et enigt Folketing besluttet. Det betyder blandt andet, at faglige skøn skal minimeres, mens afgørelser fremover i højere grad skal være baseret på objektive kriterier.
Det første forsøg på at føre denne politiske ambition ud i livet er dog indtil videre skudt til hjørne. Justitsminister Søren Pape (K) fremsatte før jul et lovforslag, som skulle ændre forvaltningsloven, blandt andet ved at give forvaltningerne mulighed for i højere grad at bruge agterskrivelser.
Ændringen skulle gøre det lettere at automatisere sagsbehandlingen, fordi man kan sende et udkast til afgørelse til borgeren, som så automatisk træder i kraft med mindre borgeren selv kommer med bemærkninger. Efter massiv kritik fra blandt andre Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal, der gik på, at forslaget i praksis ville fjerne partshøringen i mange sager, har Søren Pape nu meldt ud, at der ikke kommer et forslag om at opdatere forvaltningsloven på denne side af et folketingsvalg.
Dataunderstøttet tidlig opsporing
Også på et andet punkt er den digitaliseringsklare lovgivning gået lidt i stå. Regeringen har i forbindelse med både En Plan og Ghettopakken foreslået, at kommunerne skal have lov til at samkøre data på tværs af forvaltninger for at finde borgere, der kan have brug for hjælp.
Det må de ikke, som lovgivningen er i dag, fordi man ikke må bruge data til andet formål end det, de er indsamlet til. Og de bekendtgørelser, som skal beskrive, hvad kommunerne må, er endnu ikke vedtaget. Derudover meldte Liberal Alliance lige før jul ud, at de ikke var parate til at give kommunerne lov til at håndtere komplekse opgaver med samkøring af data, før de var langt bedre rustet til at passe på borgernes personoplysninger.
Det skete efter flere uheldige datalæk i Gladsaxe kommune, som netop har lagt navn til den model for dataunderstøttet tidlig opsporing, som regeringen ville udvide til hele landet. De politiske forhandlinger om bekendtgørelsen er gået i stå, men børne- og socialminister, Mai Mercado (K), fastholder, at hun arbejder på at finde en politisk løsning.
DS: Samtykke fra borger
Den politisk betændte bekendtgørelse gælder samkørsel af data fra alle borgere. Kommunerne kan i visse tilfælde allerede i dag samkøre data fra borgere, der har en sag i en forvaltning. Det gælder for eksempel i forbindelse med en skilsmisse, hvor de nye familieretshuse kan samkøre data med kommunerne uden borgernes samtykke, hvilket Dansk Socialrådgiverforening har kritiseret. I forbindelse med En Plan lykkedes det til gæld Dansk Socialrådgiverforening sammen med andre organisationer at få indført, at borgeren skal give samtykke, før man kan samkøre data fra forskellige forvaltninger.