LEDER: Mere end ‘bare’ en fridag

Hvorfor har vi i Dansk Socialrådgiverforening kastet så mange kræfter efter at bevare store bededag? Er det ikke lidt meget for en enkelt fridag – hvad med alle de andre vigtige sager, der har betydning for socialrådgivernes arbejdsliv? Sådan har flere medlemmer spurgt mig. Svaret er, at det har vi gjort, fordi vi står i en historisk situation, hvor det er meget afgørende, hvordan vi som fagforening og lønmodtagere reagerer på regeringens helt uhørte indgriben i vores overenskomster.

Regeringens forslag om at afskaffe store bededag har sendt chokbølger gennem den danske fagbevægelse. Ikke alene vil regeringen have os til at arbejde mere. Lovforslaget vil simpelthen droppe aftaler, der er indgået ved tidligere overenskomster. Det er aldrig sket før, at en regering på den måde – på et tidspunkt uden strejke eller lockout – helt umotiveret har annulleret dele af en overenskomst ved lov. Vi står i en helt historisk situation.

Regeringens forslag handler også om vores arbejdsforhold. At forringe socialrådgivernes mulighed for at restituere er den helt forkert vej at gå! Vi er vilde med vores fag, men vores arbejde er krævende, og vi har brug for at restituere for at kunne holde til et langt arbejdsliv.

Får den store modstand så regeringen til at droppe sit forslag? Noget tyder på, det bliver svært. Men selv hvis regeringen ikke gør, skal den erfare, at den slags tiltag er uacceptable og politisk dyre for dem. Hvis regeringen ikke mærker modstand på det her fra netop fagbevægelsen, hvad skulle så forhindre dem i at tage vores omsorgsdage, seniordage eller lidt af 6. ferieuge, næste gang de mangler penge og arbejdsudbud?

Derfor bliver vi nødt til at sætte særligt og talstærkt ind. Ikke fordi andre kampe ikke er vigtige. Men fordi vi står i en så historisk og indgribende situation, hvor det bliver helt afgørende, hvor stor modstand forslaget møder.