Kontorrobotter skal give plads til mennesket

Førerløse busser og madvogne på hospitaler betjent af robotter er ifølge forskerne inden længe en realitet, men social interaktion er stadig en af de udfordringer, som kunstig intelligens har svært ved at tackle, så på den måde er socialrådgiverne som faggruppe på ingen måde truet. Men derfor er der alligevel ifølge Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, grund til at blande sig i den teknologiske udvikling.

– I stedet for at vente på, at andre forfølger en effektiviseringsstrategi, så skal vi tage medejerskab ved at rejse krav og tage styring, så vi sikrer, at udviklingen bliver til gavn for borgerne og kvaliteten af det sociale arbejde, og også for et bedre arbejdsliv for socialrådgiverne, siger Majbrit Berlau.

Det er baggrunden for, at Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse på sit møde i december besluttede at udvikle en teknologistrategi og til det formål nedsatte en ressourcegruppe (se side 26), som skal være med til at forberede og kvalificere debatten i hovedbestyrelsen.

– Hvis man bare siger teknologi, vil de fleste socialrådgivere tænke på elendige og tidskrævende it-systemer, og det er der ikke mange, som synes, er specielt fremtidssikrende. Så hovedbestyrelsen har nedsat ressourcegruppen, fordi det er afgørende for vores faggruppe at intervenere i den teknologiske udvikling allerede nu. Det er vigtigt, at vi er med til at sætte ideer i gang, men også at vi er med til at rejse krav om, hvordan vi skal have teknologien til at spille på vores område, forklarer Majbrit Berlau.

Mere tid til borgerne

Majbrit Berlau pointerer, at der allerede findes en række teknologiske tiltag, som hvis de blev udviklet til det sociale område, ville medføre en øget kvalitet af samtalen med borgeren, mere borgerinddragelse og kortere sagsbehandlingstid. Hun henviser til, at i USA bruger advokater allerede maskiner med kunstig intelligens i deres sagsbehandling.

– Det er nogle af de ting, som vi drømmer om at få forbedret i hverdagen. Og det vil lette arbejdspresset og dermed forbedre arbejdsmiljøet. Og det vil give os mere tid til det borgernære arbejde, fordi vi ikke skal bruge vores tid på at sidde og skrive i fem forskellige it-systemer hver gang, vi ser en borger, forklarer Majbrit Berlau og skitserer følgende fremtidsscenarie:

– Talegenkendelse, som er en slags robotsekretær, er bare en lille start på noget, som kan blive fantastisk. Hvis man forestiller sig, at man under mødet med borgeren har en mobiltelefon liggende på bordet og ikke nok med, at der er talegenkendelse i den, men den skriver også journalen, mens man taler, og den sørger for at registrere og dokumentere. Borgeren kan se det hele på en skærm, og er på den måde sikret medinddragelse hele vejen. Og opstår der under samtalen en situation, hvor man har brug for at tjekke op på en paragraf, så siger man bare: Søg. Så er computeren i mobiltelefonen i stand til at gennemtrawle 30.000 siders beskæftigelseslovgivning og på kort tid finde frem til den rigtige paragraf.

Robotter og fagligt skøn

Hvis fremtidig lovgivning skal tilpasses digitaliseringens muligheder og begrænsninger, kan der så være en risiko for, at det kommer til at påvirke mulighederne for at udføre det faglige skøn?

– Det er en risiko, som vi skal være opmærksomme på, men jeg vil vove den påstand, at hvis vi spiller vores kort rigtigt nu og har fokus på, at det er socialrådgiverne, der udøver skønnet, mens computeren foretager de automatiserede opgaver, så bliver det ikke et problem, siger Majbrit Berlau og uddyber:

– Men det er klart, at vi er nødt til at reagere, hvis vi oplever, at både lovgivning og metoder begynder at bevæge sig i en retning, hvor det er så standardiseret, at alt kan automatiseres, for så taber man det individuelle fokus på borgeren, og skønnet bliver klemt. Hvis det er standardpakker, borgerne får, så begynder det sociale arbejde at miste sin legitimitet, for det er de færreste borgere, der kan bruge standardpakker til noget. Og det er noget af det, som vi i hovedbestyrelsen og ressourcegruppen skal arbejde med.

Samarbejde med KL

Trods begejstringen anerkender Majbrit Berlau, at digitaliseringen kan skabe en række udfordringer for arbejdsmarkedet – og derfor ønsker Dansk Socialrådgiverforening også at afdække, hvad organisationen selv kan gøre, og hvor det er oplagt at samarbejde med andre.

– På nuværende tidspunkt har vi inviteret KL til et samarbejde, for vi har en fælles interesse i at kvalificere det sociale arbejde. Og det ser vi store perspektiver i, lyder det fra Majbrit Berlau.

Og i KL bekræfter Gitte Duelund, som er programchef for digitale projekter på social- og ældreområdet, at interessen er gengældt:

– Der er gode potentialer i, at vi bliver bedre til i et samarbejde at få øje på, hvordan vi får brugt de nye muligheder langt bedre, end vi gør i dag – og også mulighederne for at dele viden. Vi skal sikre, at der ikke er noget, som går ind og fratager socialrådgiverne en faglighed. Det skal altid være redskaber, der understøtter eller udvikler fagligheden. Og det er i virkeligheden det perspektiv, som jeg synes er både vigtigt og spændende.

 

DS’ egne ”teknologi-eksperter”

Hovedbestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforening har besluttet at udvikle en teknologistrategi, og har derfor nedsat en ressourcegruppe, som skal være med til at forberede og kvalificere debatten i hovedbestyrelsen. Ud over DS’ formand, Majbrit Berlau, er følgende fire socialrådgivere medlem af ressourcegruppen:

Ditte Brøndum

• Hovedbestyrelsesmedlem og arbejder med udsatte unge i Gladsaxe Kommune.
• Superbruger i it-systemet DUBU (Digitalisering – Udsatte Børn og Unge), som hun bruger hver dag.
• Pointerer, at det er set alt for mange gange, at systemer, der ikke er testet ordentligt igennem, bliver implementeret til stor frustration for en masse mennesker, der kommer til at spilde kostbar tid, som de kunne have brugt på borgerne. Glæder sig til den dag, hvor robotterne kommer så langt, at de kan lave alt bureaukratiet – og socialrådgiverne kan få lov til at bruge tiden på borgerne.

Esben Hofmeister

• Arbejder som koordinerende sagsbehandler i Ressourceenhedsforløbet, Jobcenter Aarhus og er derudover tillidsrepræsentant-suppleant.
• Oprindeligt uddannet arkitekt og produktdesigner med speciale i brugerorienteret design fra Arkitektskolen Aarhus i 2006. Overbygning med et stærkt fagligt fokus på kombinationen af innovationsprocesser, ny teknologi og det brugercentrerede menneskelige perspektiv.
• Har arbejdet tre år på en stor, dansk tegnestue. Uddannede sig til socialrådgiver i 2013, og finansierede studierne via studiejobs som webmaster – og tager både sin design- og socialfaglighed med ind i arbejdet i ressourcegruppen.

Louise Legind

• Er ansat som forretningsspecialist i KMD, hvor hun er med til at udvikle et it-system til jobcentre. Hendes rolle er blandt andet at sikre, at relevante arbejdsgange bliver understøttet korrekt. Er optaget af, hvordan fagligheden bevares ved digitaliseringen af socialt arbejde, og hvilken indflydelse digitalisering kan have på arbejdsgange og metoder inden for socialt arbejde.
• Blev uddannet som socialrådgiver i 2002 og har efterfølgende arbejdet inden for beskæftigelsesområdet herunder primært integration og unge, og har været ansat i KMD siden 2013.
• Er medlem af beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening.

Jesper Nissen

• Er ansat som faglig konsulent i ”Udvikling og styring” i Fredericia Kommune. Primære arbejdsopgaver er implementering og optimal udnyttelse af it- systemer. Han pointerer, at der kan være en stor synergi mellem effektiv udnyttelse af de teknologiske muligheder og det sociale arbejde – og at det er vigtigt at arbejde hårdt for det, for ellers kan teknologien stjæle socialrådgivernes tid og evne til at udøve faget.
• Blev uddannet i 2002 og har arbejdet i forskellige stillinger indenfor beskæftigelsesområdet i Fredericia Kommune alle årene. Først som sagsbehandler på integrationsområdet, siden som koordinator og nu som faglig konsulent.
• Medlem af bestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd.