Kontanthjælpsloft øger risiko for anbringelse

I har sammenlignet familier, hvor moren havde over seks sammenhængende måneder på kontanthjælp, med familier, som ikke modtog kontanthjælp, fordi de var i beskæftigelse eller kun modtog kontanthjælp i kortere perioder. I har kigget på dem før og efter kontanthjælpsloftet blev indført i 2004. Hvad viste den sammenligning?
Den viste, at efter kontanthjælpsloftet blev indført, så steg børnenes risiko for at blive anbragt med 25 procent, hvis de kom fra en familie, hvor moren havde over seks sammenhængende måneder på kontanthjælp.

Overraskede det jer?
Det kom ikke helt bag på os, for internationale studier viser det samme: At når de økonomiske forudsætninger ændrer sig for forældrene, så påvirker det børnenes risiko for at blive anbragt.

Hvad er forklaringen på de flere anbringelser?
Ydelserne i Danmark er stadig relativt høje, så det er ikke i første omgang, fordi forældrene ikke har råd til at have børnene hjemme. Men når presset stiger på økonomien, så stiger presset på hele familien.

Hvad ved vi om, hvordan det påvirker børns trivsel, når der bliver skåret i forældrenes ydelser?
Børnene samler jo den stress op, der ligger i hjemmet. Og internationale studerier viser også, at forældrene er tilbøjelige til at forfalde til uhensigtsmæssige opdragelsesmetoder.

Har nogen kigget på, om kontanthjælpsloftet har haft andre afledte effekter?
Der er altid afledte effekter af den slags reformer, og i 2003 havde man for eksempel markant mindre evidens på, hvad økonomi betyder for børns trivsel, end vi har nu. Ud over det, vi har undersøgt, så kan der være mange andre afledte effekter. For eksempel kunne man forestille sig, at mindre ydelser også kan have en effekt på mindstelønnen.

Peter Fallesen, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og lektor i sociologi ved Stockholms Universitet.