Kommunalt misbrug truer sociale jobindsatser
Odense Kommune har brugt frikommuneforsøg til at spare millioner på beskæftigelsesindsatsen. Kommunen planlægger at opnormere for igen at holde loven. Men et reelt løft af indsatsen bliver dyrt, vurderer DS, der gentagne gange har advaret kommunen.
Konstante omstruktureringer, et presset arbejdsmiljø og op mod 140 sager pr. socialrådgiver – næsten tre gange så mange som DS’ vejledende sagstal – har i årevis været hverdag for socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet i Odense Kommune.
I 2011 blev Odense frikommune og fik dispensation fra en række regler om blandt andet opfølgning. Denne dispensation brugte kommunen til at spare millioner af kroner ved at skære i antallet af samtaler med alle kontanthjælpsmodtagere.
Det har blandt andet medført, at der er ledige i kommunen, som ikke har haft en samtale med en sagsbehandler i flere år.
Dansk Socialrådgiverforening har gentagne gange advaret om, at kommunens praksis er i strid med loven.
– Vores medlemmer er nærmest desperate over, hvad kommunen udsætter borgerne for, og hvor dårligt, de er i stand til at hjælpe, på grund af de enormt høje sagstal. Odense Kommune har misbrugt frikommuneforsøget til at indføre en praksis, der er i strid med loven, lyder det fra Anne Jørgensen, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd.
1. juli 2017 udløber frikommuneforsøget, og Odense Kommune har ifølge Fyens.dk udsigt til at skulle bruge omkring 25 millioner kroner ekstra om året, når lovgivningen igen skal overholdes.
Håb om bedre arbejdsmiljø
Odense Kommune har fremlagt en plan for omlægning af beskæftigelsesindsatsen, og den giver ifølge de odenseanske socialrådgiveres fællestillidsrepræsentant, Tina Mortensen, håb om bedre arbejdsvilkår for socialrådgiverne.
– Der bliver opnormeret og tilført nogle kompetencer til forvaltningen. Det giver håb om, at socialrådgivernes arbejdsmiljø bliver mindre presset – medmindre altså, at sagsbehandlerne bliver pålagt ekstra arbejdsopgaver, siger Tina Mortensen, som både over for ledelsen og i dagspressen har gjort opmærksom på problemerne i kommunen.
Hun er usikker på, om opnormeringerne reelt vil give det nødvendige løft af indsatserne, når frikommuneforsøget udløber, og hun frygter, at de aktivitetsparate ledige kan få endnu sværere ved at overkomme deres sociale eller helbredsmæssige problemer og blive jobparate.
Reelt indsatsløft bliver dyrt
I Odense Kommunes byråd fortæller rådmand for kommunens Beskæftigelses- og Socialforvaltning, De Konservatives Steen Møller, at byrådet i slutningen af april vil tage stilling til yderligere investeringer på 50 millioner kroner til jobrettede indsatser i kommunen.
– Vi tager blandt andet inspiration fra Aabenraas investeringer i beskæftigelsesindsatsen, fortæller Steen Møller.
Anne Jørgensen advarer dog mod at sammenligne Odenses plan med investeringerne i Aabenraa.
– Det er glædeligt, hvis Odense byråd lader sig inspirere af eksempelvis Aabenraa. Men det vil umiddelbart kræve større investeringer end det, Odense lægger op til.
Hun påpeger, at den langt mindre Aabenraa Kommune alene i ét projekt investerede 68 millioner kroner over en treårig periode som led i styrkelsen af jobindsatsen.
– Samtidig havde Aabenraa et bedre udgangspunkt for indsatserne. I Odense var det nødvendigt at opnormere i februar 2017 for overhovedet at kunne overholde lovgivningen, når frikommuneforsøget ophører.
At indføre håndholdte indsatser som i Aabenraa vil kræve et langt lavere sagstal for socialrådgiverne, ligesom det også er nødvendigt med investeringer i tilbud til udsatte ledige, som kommunen har nedprioriteret for at finde ekstra midler.
– Men hvis Odense rent faktisk ønsker at være visionære og investere i reel styrkelse af indsatserne, vil vi naturligvis støtte op. Men jeg vil se den endelige plan for investeringerne, før jeg tør tro på det, siger Anne Jørgensen.