Ytringsfrihed: Fra tanke til handling
Som medlem af DS' arbejdsgruppe om etik og ytringsfrihed gør jeg mig mange tanker om både etikken i det arbejde, jeg selv udfører, og mine muligheder for at ytre mig.
KLUMME FRA PRAKSIS: Som medlem af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsgruppe om etik og ytringsfrihed gør jeg mig mange tanker om både etikken i det arbejde, jeg selv udfører, og mine muligheder for at ytre mig. For nylig deltog jeg i et oplæg via Region Nord om, hvordan fagligheden er under pres på grund af forskellige faktorer som for eksempel lovgivning, organisering af arbejdet og mangel på ressourcer. Når fagligheden presses, gør etikken også.
Jeg hører jævnligt fra de sygemeldte, som jeg som privatansat arbejder med, hvordan retorikken er gået fra: ”Det skal afklares, om sygedagpengeretten kan forlænges” til: ”Dine sygedagpenge stopper”.
Jeg mener ikke, at det er fagligt eller etisk okay at kommunikere på den måde. Men spørgsmålet er jo, om det er den enkelte socialrådgivers holdning, som kommer til udtryk, eller om det er et udtryk for, at fagligheden er presset, og at det er derfor, at den sygemeldte mødes på denne måde. Uanset årsagen, så tænker jeg, at det er vigtigt, at vi taler højt om det.
Hvordan er det så bedst at ytre sig? Skal jeg skrive breve til politikerne? Både de lokale og dem på Christiansborg? Skal jeg forsøge at komme i medierne? Skal jeg ytre mig på Facebook? Vi er nok mange, der oplever Facebook som en oplagt platform, hvis man vil have et budskab ud, men man skal være forberedt på, at debatten kan gå i alle retninger.
Jeg har tidligere ytret mig om det at få børn. Jeg fik blandt andet en kommentar om, at jeg ikke fortjente folkepension, fordi jeg ikke bidrog med børn til samfundet. Så man skal være klar til uforudsete holdninger og barsk kritik, når man siger noget højt. Det kræver lidt hård hud på sjælen. Og at ytre sig som fagperson skal altid gøres i respekt for tavshedspligten og etikken – herunder skal man være opmærksom på, om man udtaler sig på egne vegne eller som myndighed.
Alt i alt synes jeg ikke, at det er så nemt at gå fra tanke til handling, når der er noget, som jeg gerne vil sige højt, og derved gøre mig til repræsentant for en holdning, eller blot fortælle den gode historie om det arbejde, vi som socialrådgivere udfører hver dag. Men jeg vil arbejde på at finde modet, for socialrådgivere har en vigtig stemme, som skal høres i debatten.