Karen Ellemann: Vi ændrer ikke kontanthjælpsloftet
Den nu tidligere socialminister lagde ud med anerkendelse af socialrådgivernes arbejdsindsats, men var ikke meget for at diskutere kontanthjælpsloft.
Lad mig starte med det vigtigste budskab: Tak for en betydningsfuld indsats. I skal have den tak, og I skal dele den med andre. I brænder for det, I gør, og det mærker vi.
Den nu tidligere social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) indledte sin tale til repræsentantskabet med at række hånden ud til socialrådgiverne, og ministeren lagde fokus på de mange områ- der, hvor der var enighed:
– Vi har et fælles mål om at hjælpe dem, der har det svært, og vi har et fælles fokus på mål og effekt.
Hun talte blandt andet om den nye, sociale investeringsfond på 250 millioner kroner, der skal være med til at fremme og udvikle blandt andet nye metoder. Hun talte også om at få dokumentation for, hvad der virker, og om sine store forventninger til nye frikommune-forsøg.
Men hun gjorde det også klart, at det ikke kunne betale sig at diskutere kontanthjælpsloftet ret meget.
– Jeg er klar over, at I ikke er enige i alle regeringens beslutninger, for eksempel kontanthjælpsloftet. Men det kommer vi ikke til at ændre.
Flere af spørgerne i den efterfølgende debat ville dog alligevel gerne udfordre ministeren på kontanthjælpsloftet. En spurgte ind til Rockwool Fondens udregning af et minimumsbudget for eksempel for en familie med to børn:
– Omkring 20 procent af de familier lever under minimumsbudgettet. Hvor skal de finde pengene?, ville spørgeren gerne vide.
En anden spørger pegede på, at kontanthjælpsloftet betød, at familier skulle flyttes fra deres nuværende boliger og hele deres netværk – og om ministen mente, at man bare skulle flytte dem til de dele af landet, hvor der var billige boliger?
Flere billige boliger
Det havde Karen Ellemann flere kommentarer til.
– Ja, der er fattigdom. Ja, der er mennesker, der har en stram økonomi. Men man kunne også spørge: Hvorfor er mand og kone begge to på kontanthjælp? Og vi skal huske, at det ikke er en permanent situation at være på kontanthjælp. Jeg går også ud fra, at I mener, at det er en midlertidig ydelse? Og det løser ikke problemet at sætte ydelsen op, svarede ministeren.
Hun pegede flere gange på, at både kommunerne og de almennyttige boligselskaber har en pligt til at sørge for, at der er billige boliger til rådighed.
– Man kunne jo se på borgmestrenes ansvar for, at der er en mangfoldighed af boliger til rådighed?
Majbrit Berlau fik det sidste ord i sin tak til Karen Ellemann – og formanden signalerede, at det sidste ord så nok ikke er sagt i dén diskussion:
– Tak til Karen Ellemann. Vi bliver vedholdende ved med at diskutere fattigdom, for jeres egne undersøgelser viser, at jeres politik fastholder udsatte mennesker i systemet – og I ved det jo godt.
Det sagde Ellemann også
”Med vores ti mål for social mobilitet har vi sat en retning. Flere skal være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet, på en uddannelse eller for eksempel i en forening.
”Afbureaukratisering er en bunden opgave for mig. Jeg har sat en oprydning i gang i forhold til statistikkerne på børneområdet, og det har for eksempel betydet 12.000 færre indberetninger fra kommunerne. Selvfølgelig skal der kun indberettes noget, der bliver brugt.
”Socialområdet har haltet bagud på vidensområdet. Vi mangler viden om, hvad der virker. Ofte hører jeg: Spørgsmålet er, om man kan finde ud af at måle – og på hvad? Og er det besværet værd? Men hvis vi kan beskrive en indsats, så kan den også udbredes, og så giver det bedre brug af ressourcerne.