JURA: De svageste borgere udnytter ikke retssikkerheden i klagesystemet
Der er ikke alene store problemer med mange alvorlige fejl i sociale sager. Noget tyder også på, at specielt de svageste grupper af borgere ikke altid formår at udnytte den retssikkerhed, der skulle være i klagesystemet.
Når en borger klager over en kommunes afgørelse, skal kommunen revurdere og behandle sagen igen. Det er kun, hvis kommunen fastholder afgørelsen, at klagen sendes til Ankestyrelsen. Flere kommuner har ”klageteams” med særligt kvalificerede medarbejdere. Der er sager, hvor kommunen i forbindelse med revurderingen retter fejl og ændrer afgørelsen. Disse sager sendes ikke til Ankestyrelsen og indgår ikke i omgørelsesprocenterne. Der er altså et ”mørketal”, der ikke indgår i statistikken.
Alle kommuner skal hvert år på et møde i kommunalbestyrelsesmøde behandle danmarkskortet over omgørelsesprocenter. I 2022 blev kravene til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet skærpet. Kommunalbestyrelsen skal også tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til at styrke den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres om beslutningen.
Mange kommuner og Kommunernes Landsforening (KL) har være kritiske over opgørelserne af omgørelsesprocenter i danmarkskortet. I efteråret 2021 har kommunale sagsbehandlere fra 12 kommuner talt de afgørelser, som de har truffet på børne- og voksenhandicapområdet i løbet af fire uger. Formålet var at blive klogere på, hvor mange og hvilke afgørelser, kommunerne træffer indenfor servicelovens område i forhold til børn, unge og voksne med handicap.
Kommunernes optællinger viste blandt andet, at de 12 kommuner i løbet af fire uger traf 518 afgørelser på børnehandicapområdet og 219 afgørelser på voksenhandicapområdet. Der var få borgere, der klagede, og kun 1,09 procent af afgørelserne på børnehandicapområdet og 2,28 procent af afgørelserne på voksenhandicapområdet blev omgjort (KL-undersøgelse: Kommunernes afgørelser på handicapområdet, 29. august 2022).
Det kunne tyde på, at de reelle fejlprocenter på handicapområdet er nærmest bagatelagtige. En sådan opgørelse bygger dog på en antagelse om, at borgeren altid klager over en fejlbehæftet afgørelse, og at de afgørelser, der ikke bliver påklaget, er fejlfrie. Dette er dog åbenbart forkert og direkte misvisende i forhold til omfanget af fejl. En række praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen af sager, der ikke er påklaget af borgeren, har gennem årene dokumenteret fejlprocenter på niveau med omgørelsesprocenterne.
Brug af sanktioner
I 2023 har Ankestyrelsen eksempelvis gennemført en undersøgelse, der ser nærmere på kommunernes brug af skærpet rådighedssanktion for job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Praksisundersøgelsen omfatter 14 udvalgte kommuners praksis i 61 konkrete sager. I 52 af sagerne ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i Ankestyrelsen som en klagesag – svarende til en fejlprocent på 85. Blandt de 61 sager var der 26 sager om aktivitetsparate borgere, i disse sager var fejlprocenten 100. Alle de undersøgte sager, der vedrører borgere, der har omfattende problemer ud over ledighed, ville være blevet omgjort, hvis borgeren klagede. I 2022 gennemførte Ankestyrelsen en tilsvarende undersøgelse af ”almindelige” sanktioner – her var fejlprocenten på 51.
I 2022 behandlede Ankestyrelsen 885 klagesager vedrørende sanktioner. Omgørelsesprocenten var ”kun” 31. Fejlprocenten i de sager, hvor borgeren faktisk klager, er tilsyneladende lavere end i de sager, hvor borgeren ikke klager.
Der er ikke alene store problemer med mange alvorlige fejl i sociale sager, noget tyder også på, at specielt de svageste grupper af borgere ikke altid formår at udnytte den retssikkerhed, der skulle være i klagesystemet.
Når kommunens afgørelse bliver ’omgjort’
- I 2022 behandlede Ankestyrelsen 1976 sager på børnehandicapområdet – 49 procent blev omgjort. Ankestyrelsen behandlede 950 sager på voksenhandicapområdet – 39 procent blev omgjort. På hele social- og beskæftigelsesområdet behandlede Ankestyrelsen i 2022 18.420 sager og omgørelsesprocenten var 30.
- Når en afgørelse ændres, ophæves eller hjemvises, betyder det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Når en sag hjemvises, er den normalt behæftet med så væsentlige retlige mangler, at den er ugyldig. Hvis fejlene er uvæsentlige, og afgørelsen er rigtig, bliver sagen stadfæstet og tæller ikke med i omgørelsesprocenten. Ankestyrelsen udtaler i mange sager kritik af kommunens fejlagtige sagsbehandling uden, at sagen bliver omgjort.
John Klausen
Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse