JURA: Udvidet pligt til partshøring
Forvaltningslovens partshøringspligt regulerer kun en del af partshøringspligten. Der er også pligt til partshøring på uskrevet grundlag i visse situationer, og der er pligt til at inddrage borgeren efter retssikkerhedslovens § 4.
Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne. Dette fremgår af forvaltningslovens §19 og er grundlæggende viden for alle, der træffer afgørelser i den offentlige forvaltning. Partshøring efter forvaltningslovens § 19 er dog ikke altid tilstrækkeligt til at overholde forpligtelsen til at partshøre.
Ankestyrelsens afgørelser
I Vestre Landsrets dom af 12. januar 2021 (U.2021.1588V) var Ankestyrelsens afgørelse om ophør af ret til sygedagpenge ugyldig på grund af manglende partshøring. Kommunen havde truffet afgørelse om, at sygemeldtes ret til sygedagpenge ophørte, fordi kommunen vurderede, at kvinden ikke længere var uarbejdsdygtig, jf. sygedagpengelovens § 7.
Den sygemeldte klagede, og Ankestyrelsen traf afgørelse om, at kvinden fortsat var uarbejdsdygtig, men at hun ikke var berettiget til sygedagpenge, da hun ikke opfyldte mindst en af betingelserne for at forlænge sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27.
Der var ikke fremkommet nye oplysninger under Ankestyrelsens behandling af sagen, og der blev derfor ikke partshørt efter forvaltningslovens § 19. Landsretten fandt dog, at klageren havde haft en sådan interesse i at se beslutningsgrundlaget og skulle have haft lejlighed til at komme med sine bemærkninger, at der burde have været gennemført en partshøring, før Ankestyrelsen traf afgørelse.
Ankestyrelsen havde ikke godtgjort, at den manglende partshøring var konkret uvæsentlig, og afgørelsen var derfor ugyldig. Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande og er berettiget til at træffe afgørelsen efter et andet hjemmelsgrundlag. Dommen understreger, at der på ulovbestemt grundlag kan være pligt til partshøring, hvilket var tilfældet, fordi Ankestyrelsen behandlede sagen efter et andet hjemmelsgrundlag end kommunen.
Ulovbestemt partshøring
Der er også andre situationer, hvor der gælder en udvidet partshøringspligt. For eksempel i forbindelse med uansøgt afskedigelse af offentligt ansatte på grund af samarbejdsvanskeligheder, uegnethed og disciplinære reaktioner. I disse situationer skal den ansatte have en redegørelse for sagen, der som udgangspunkt skal være skriftlig og indeholde forvaltningens foreløbige opfattelse af sagen, herunder den retlige kvalifikation af sagens oplysninger og den bevismæssige vurdering af disse. Det er blandt andet fastslået af Højesteret i U.2002.1269H.
Kommuners afgørelser på socialområdet
Når kommunen træffer afgørelser på det sociale område, skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, jf. retssikkerhedslovens § 4. Dette har også betydning for pligten til at partshøre.
I Vestre Landsrets dom af 7. juli 2006 (U.2006.2912V) var kommunes afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge ugyldig på grund af manglende partshøring, og borgeren blev tilkendt erstatning på 150.000 kroner. Landsretten lagde til grund, at ”Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 4 skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. På den baggrund må retten vurdere, at sagsøgeren har haft en sådan interesse i at se hele beslutningsgrundlaget og at have haft lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger, at der burde have været gennemført en partshøring […] Da sagsøgte ikke har godtgjort, at den manglende høring har været uden betydning for afgørelsen, er denne ugyldig.” Problemet var ikke oplysninger om sagens faktiske grundlag og overholdelse af forvaltningslovens § 19, men at borgeren skulle have mulighed for at se hele beslutningsgrundlaget.
Retssikkerhedslovens § 4
På det sociale område er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at pligten til partshøring ikke nødvendigvis er opfyldt ved overholdelse af forvaltningslovens § 19. Det er ikke tilstrækkeligt, at borgeren er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, borgeren skal også kende hele beslutningsgrundlaget for, at retssikkerhedsloven § 4 om inddragelse af borgere i sagsbehandlingen er overholdt.
John Klausen
Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse