JURA: Overgangen til voksenlivet for unge med handicap
En tilbagevendende problemstilling, der har fyldt meget både i medierne, hos børn og unge med handicap, deres forældre og fagprofessionelle på området, er overgangen fra barn til voksen og dermed ofte et skift mellem forskellige systemer og lovgivning.
Rammerne for hjælp og støtte ændrer sig væsentligt, når unge med handicap bliver voksne. Overgangen er forbundet med særlige udfordringer for de unge, da det ofte vil have stor praktisk betydning for deres hverdag, at de fylder 18 år og dermed formelt bliver voksne. At forberedelsen af overgangen til voksenlivet er både veltilrettelagt og sammenhængende er derfor helt afgørende for denne gruppe af unge og deres familier. Den skal planlægges i god tid, så der sikres kontinuitet og tryghed omkring fremtiden for den unge. I praksis har det dog ikke altid fungeret sådan. I serviceloven har man forsøgt at præcisere forpligtelsen.
Pligt til tidlig forberedelse
I januar 2021 trådte en ny bestemmelse i servicelovens paragraf 19a i kraft. Hermed har kommunerne fået en forpligtelse til at iværksætte forberedelse til overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år. Forpligtelsen retter sig mod ”unge med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter serviceloven”. Det samme gælder for unge, hvis forældremyndighedsindehavere modtager hjælp efter serviceloven alene med afsæt i den unges handicap.
Formålet er at skabe sikkerhed for, at kommunen igangsætter planlægningen af overgangen til voksenlivet i god tid, således at både kommunen, den unge og forældrene er godt forberedte på overgangen, og således at den unge ikke står med et udækket hjælpebehov, når den pågældende fylder 18 år. Det er bestemt ikke en ukendt tanke og ses da også allerede reguleret i for eksempel handleplaner for unge med behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 og 12.
Konkret betyder forpligtelsen, at kommunen kort efter den unges 16 års-fødselsdag skal kontakte den unge og dennes forældre med henblik på at påbegynde forberedelsen. Her skal være en dialog om overvejelserne om overgangen, herunder overvejelserne om de konkrete temaer, som nævnes i bestemmelsen.
Tværgående og helhedsorienteret
Det fremgår af bestemmelsen, at forberedelsen skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Dette følger imidlertid allerede af regler i både serviceloven og retssikkerhedsloven om kommunernes ansvar for at sikre tværgående og helhedsorienteret sagsbehandling, og at den foregår i dialog med parterne. Formålet må således være at tydeliggøre gældende ret og understøtte kommunerne i at løfte det eksisterende, kommunale ansvar.
I bestemmelsen præciseres hvilke forhold vedrørende den unge, der skal overvejes i forberedelsen, herunder den unges uddannelses-, beskæftigelses-, forsørgelses- og boligforhold, sociale forhold samt behovet for hjælp og støtte som følge af nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse efter serviceloven og/eller anden lovgivning.
Når det nævnes i bestemmelsen, at kommunen skal oveveje ”øvrige relevante forhold”, vil det eksempelvis kunne dreje sig om den unges netværk og relationer, fritidsliv og sundhedsmæssige forhold, som har betydning for den unges overgang til voksenlivet.
Relevante overvejelser kan rette sig mod faktorer, der kan øge den enkelte unges oplevelse af livskvalitet og trivsel, og understøtte den unges vaner, interesser og netværk (Se L 17 2020-21 på ft.dk).
Da forberedelsen ofte må varetages på tværs af kommunens forvaltninger og med inddragelse af personale med forskellige ekspertiseområder, kompetencer og fagligheder, er det forudsat, at kommunen forholder sig til og eventuelt fastsætter nærmere interne retningslinjer og processer for tilrettelæggelsen på baggrund af forvaltningernes indretning.
Trine Schultz
Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på børne- og ungeområdet
Ingen klageret
Forberedelsen af overgangen skal være afsluttet, således at kommunen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.
Det bemærkes i forarbejderne til bestemmelsen, at forpligtelsen i paragraf 19 a, stk. 1, til at igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, har til formål at lovfæste de processkridt, kommunen skal tage i forbindelse med forberedelsen af den unges overgang til voksentilværelsen.
Da sådanne processkridt ikke er at betragte som egentlige afgørelser, hvorover der kan klages til Ankestyrelsen, indebærer lovændringen ikke i sig selv en selvstændig klageadgang.