JURA: Nyt lovforslag indskrænker metodefrihed med begrundelse i retssikkerhed
Nye regler skal sikre, at grønlandsk sprog og kultur vægtes i tvangsanbringelsessager. Standardiserede psykologiske test, der ikke er tilpasset grønlandske forhold, fjernes fra vurderingerne, og en ny enhed med specialiseret viden skal bistå kommunerne.
Grønland er i fokus, og på børnerettens område får det konsekvenser for sager om tvangsanbringelse af grønlandske børn i Danmark. Der skal tages hensyn til grønlandsk sprog og kultur i større omfang end tidligere, når sagerne oplyses.
Det er altid en konkret vurdering, hvordan en sag oplyses tilstrækkeligt, men fremover er brugen af standardiserede psykologiske test til vurdering af forældreevne-kompetencer med mere i disse sager afskaffet. Det viser regeringens udkast til lovforslag, som består af to elementer:
- Oprettelse af en særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, som kommunerne skal bruge i udredningen (ny § 171 a i barnets lov)
- En gennemgang af alle igangværende anbringelsessager, hvor standardiserede psykologiske test, der ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur, er blevet anvendt med det formål at vurdere, om sagerne bør genoptages (ny § 171 b i barnets lov).
Risiko for fejlvurdering
Lovforslaget er et resultat af den debat, der i de senere år har været om processen i disse sager. Kritikken har især handlet om de psykologiske test, der anvendes til at vurdere forældrenes kompetencer, og som ikke er tilpasset den grønlandske målgruppe. Det har medført, at grønlandske forældre risikerer at få en lav testscore, hvilket kan føre til fejlvurderinger som for eksempel at konkludere, at de har nedsatte kognitive evner, uden at der er faktisk belæg for det.
Dette er blandt andet blevet fremhævet i et notat fra Institut for Menneskerettigheder fra 24. maj 2022 og i VIVE-rapporten ”Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark”, 2022. Rapporten viste, at der er en overrepræsentation af grønlandske børn i anbringelsessager.
Kriterier for tvangsanbringelse
Det er vigtigt at fastslå, at lovforslaget ikke ændrer på de eksisterende kriterier for tvangsanbringelse (barnets lov § 47), som dermed stadig vil finde anvendelse.
Afgørelser træffes fortsat af børne- og ungeudvalget, og indstillingen til udvalget skal, jf. barnets lov § 51, indeholde den børnefaglige undersøgelse, der afdækker barnets eller den unges ressourcer og udfordringer, herunder en vurdering af forældrenes kompetence, men denne er fremover udarbejdet med støtte af fagfolk i VISO. Man kan sige, at med lovforslaget indskrænkes metodefriheden med begrundelse i retssikkerhedshensyn.
Anden kulturel baggrund
Med lovforslaget gøres en særlig indsats for at sikre, at grønlandske familiers kulturelle værdier og skikke bliver beskyttet og respekteret, og at disse værdier ikke bliver en hindring i vurderingen af forældrenes kompetencer. Der henvises til Danmarks forpligtelser i medfør af ILO-konvention nr. 169 og den historiske situation for personer med grønlandsk baggrund i Danmark. Dette er blandt andet vurderet at være relevant, fordi grønlandske børn i Danmark som nævnt er overrepræsenteret i anbringelsesstatistikken.
I henhold til Ankestyrelsens rapport ”Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner” (2023), bliver der hyppigere underrettet om familier med ikke-vestlig baggrund, end med dansk baggrund, men der sker færre anbringelser. Kommunerne har peget på, at det kan være vanskeligt at vurdere familier med en anden kulturel baggrund, hvilket kan føre til fejlvurderinger i forhold til opdragelse og sundhedsfaglige vurderinger. Spørgsmålet er, hvilke initiativer, der bør tages for at imødegå denne underrepræsentation af børn med ikke-vestlig baggrund?
Loven forventes at træde i kraft 1. maj 2025.
» Læs hele lovforslaget L 139 på ft.dk.
Oprindelige folks rettigheder
Danmark har tiltrådt Den internationale Arbejdsorganisation (ILO’s konvention 169 om oprindelige folks rettigheder, og er dermed forpligtet til at beskytte den oprindelige befolkning i Grønland (Inuit), hvilket blandt andet betyder, at når børn anbringes fra en grønlandsk familie, skal de sociale, kulturelle og religiøse værdier og skikke beskyttes.
Hanne Hartoft, Lektor, ph.d., Juridisk Institut, Aalborg Universitet