JURA: Mange fejl i fleksløntilskud
Kommunerne har svært ved at anvende reglerne for fleksløntilskud korrekt, og det er vanskeligt for borgerne at gennemskue beregningsgrundlaget. Der er formentlig fejl i et ganske stort antal sager.
De fleste kontrollerer, om de får den korrekte løn ved at gennemgå deres lønseddel. Personer ansat i fleksjob efter 1. januar 2013 får løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, der er udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud fra kommunen. Mange personer i fleksjob kontrollerer dog ikke, om kommunens beregning af fleksløntilskud er korrekt. Det er der imidlertid god grund til at gøre. Ankestyrelsen har i 2020 omgjort cirka 50 procent af de sager om fleksløntilskud, som styrelsen har modtaget fra kommunerne. Den høje omgørelsesprocent vidner om, at kommunerne har svært ved at anvende reglerne korrekt.
Hvorfor så mange fejl?
Fastlæggelsen af den fleksjobansattes lønindtægt, som kommunen bruger til at beregne fleksløntilskuddet, giver anledning til mange fejl. En typisk fejl opstår, når kommunen skal vurdere, om en indtægt skal betragtes som lønindtægt og dermed skal indgå ved beregningen, eller der er tale om en arbejdsfri indtægt, som ikke skal indgå. Det betyder, at værdien af personalegoder som for eksempel fri bil, fri telefon, fri kost og logi, arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring med videre ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet (se Ankestyrelsens Principmeddelelse 39-19).
Der opstår ofte fejl, hvis den fleksjobansatte i en måned har fået udbetalt for eksempel en bonus eller lignende. Der kan både ske fejl i selve vurderingen af, om en indtægt må betragtes som lønindtægt eller som en arbejdsfri indtægt. Er der tale om en lønindtægt, der dækker over arbejde for flere måneder, eller er den i øvrigt optjent over flere måneder, gælder der særlige regler for, hvordan den skal indgå i beregningen.
Lønloft anvendes forkert
Der sker mange fejl i sager, hvor kommunerne nedsætter den fleksjobansattes fleksløntilskud på grund af lønloftet. I måneder, hvor for eksempel udbetaling af ferietillæg indgår i beregningen, bliver der ofte anvendt et forkert lønloft. Loftet skal forhøjes med et beløb svarende til det ferietillæg, som en fuldtidsansat ville have ret til. Mange fleksjobansatte har som følge heraf fået for lidt udbetalt i tilskud (se Ankestyrelsens Principmeddelelse 51-16). Hvis en person ikke er månedslønnet men 14-dages lønnet, er der også kommuner, der ikke har reguleret lønloftet svarende til, om der er to eller tre lønudbetalinger i den pågældende måned.
Det er som i andre sager kommunens ansvar at sikre, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag. Kommunen skal blandt andet sikre, at arbejdsgiveren giver oplysninger om, hvad lønloftet udgør (se Ankestyrelsens Principmeddelelse 16-18 og 39-19).
Svært for borgere at opdage fejl
Hvis en fleksjobansat retter henvendelse til kommunen, fordi pågældende mener, at der er fejl i kommunens beregninger for tidligere perioder, vil dette normalt være en anmodning om genoptagelse af kommunernes afgørelser om fleksløntilskud. Kommunerne skal genoptage sagen, hvis der er begået fejl. Afslag på genoptagelse er en afgørelse, der kan påklages til Ankestyrelsen, uanset at klagefristen på fire uger er overskredet for de konkrete afgørelser.
Kommunernes afgørelser om fleksløntilskud består ofte kun af en udbetalingsmeddelelse, som den fleksjobansatte modtager hver måned i forbindelse med udbetalingen. Udbetalingsmeddelelsen indeholder kun meget sparsomme oplysninger om beregningen af fleksløntilskuddet, og opfylder ofte ikke kravene til begrundelse i forvaltningslovens § 24. Nogle kommuner sender også en såkaldt beregningsoversigt til den fleksjobansatte, men denne overholder heller ikke altid kravene til begrundelse. Beregningen i beregningsoversigten er ofte meget svær at gennemskue for en fleksjobansat uden særligt kendskab til reglerne.
Sådan beregnes fleksløntilskuddet
- Tilskuddet beregnes på baggrund af lønnen i fleksjobbet og kan derfor være forskelligt fra måned til måned. Kommunen beregner en måneds fleksløntilskud med udgangspunkt i et beløb, som svarer til 98 procent af dagpengenes højeste beløb (18.936 kr. i 2021).
- Tilskuddet nedsættes med 30 procent dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.264 kroner.
- Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 procent af den lønindtægt, der overstiger 15.264 kr. pr. måned før skat.
- Lønnen fra arbejdsgiver og det beregnede fleksløntilskud må tilsammen ikke overstige lønnen for en fuldtidsansat, som er ansat på ordinære vilkår i den pågældende stilling – det såkaldte lønloft.
- Hvis den fleksjobansattes løn og det beregnede fleksløntilskud overstiger lønloftet, nedsætter kommunen fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.
- En betydelig del af alle fleksjobansatte er berørt af dette lønloft, fordi de ikke er specielt højtlønnede.
John Klausen
Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse