JURA: Kommunernes anvendelse af observationer i sociale sager

Observation af borgere i deres hjem bruges af mange kommuner i varierende omfang. Men observationer må kun anvendes, når oplysningerne ikke kan skaffes på anden vis. I nogle tilfælde er praksis i strid med flere grundlæggende regler og principper.

Det følger af blandt andet officialprincippet, at kommunerne er forpligtet til at sikre, at der er tilstrækkeligt med oplysninger i sagen til, at der kan træffes en korrekt afgørelse.

Kommunernes anvendelse af observationer har været kritiseret i historier på eksempelvis DR og TV 2 Østjylland. I DR’s dækning blev en borger eksempelvis observeret i seks dage, hvor der blandt andet blev noteret google-søgninger, og hvilket pålæg pågældende brugte på sin rugbrødsmad. Det er selvfølgelig langt over grænsen, og er i strid med flere grundlæggende regler og principper.

Officialprincippet, proportionalitetsprincippet, databeskyttelsesreglernes dataminimeringsprincip samt retten til privatlivets fred efter menneskerettighedskonventions artikel 8 sætter snævre rammer for kommunernes anvendelse af observationer, da observationer kun må anvendes, når oplysningerne ikke kan skaffes på anden vis, eksempelvis gennem dialog/samtale med borgeren og lægeoplysninger.

Kommuner: Ankestyrelsens ansvar

Kommunerne henviser ofte til, at det er Ankestyrelsens ansvar, at kommunerne i større omfang anvender observationer, idet Ankestyrelsen ofte hjemviser sagerne med en bemærkning om, at der mangler oplysninger til at kunne vurdere sagen.

Rådmand Kristian Würtz (Aarhus Kommune, Socialdemokratiet) er blandt andet citeret for at sige i et indslag på TV2 Østjylland den 26. april 2021: ”Man kan jo høre i indslaget fra søndag, at der ligger rigtig mange oplysninger i sagen allerede, men det har ikke været nok til, at Ankestyrelsen har kunnet sige, at den afgørelse, der er truffet i socialforvaltningen i Aarhus, enten har været rigtig eller forkert. Og derfor er vi blevet opfordret til at gå ud og lave observationerne ude i borgernes hjem.”

Kommunerne, her eksemplificeret ved Kristian Würtz, overser, at Ankestyrelsen jo netop med en hjemvisning tager stilling til, at afgørelsen er forkert, da der eksempelvis kan mangle væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem.

Borgers behov skal mødes

En ydelse efter serviceloven er en løbende ydelse. Hvis en ændring eller ophør af hjælpen alene er begrundet i et ændret serviceniveau og ikke i oplysninger om, at der skulle være et ændret behov hos borgeren, så er det kommunen, der skal dokumentere, at ændringen fortsat opfylder behovet.

Ankestyrelsen forholder sig til den konkrete afgørelse. I sagen fra TV2 Østjylland fremgik det af dækningen, at Aarhus Kommune traf afgørelse om, at en borger mistede sin faste hjælper og i stedet blev tilbudt hjemmehjælp og ledsager.

Når Ankestyrelsen hjemviser sagen, er det således fordi, at der ikke er tilstrækkeligt med oplysninger til at dokumentere, at den nedsatte hjælp kan opfylde borgerens behov. Det burde efter min vurdering være en naturlig overvejelse hos kommunen, når en sag bliver hjemvist, om den hjælp, borgeren fik oprindelig, var den relevante – i dette tilfælde om borgeren skulle have sin faste hjælper igen. Her henvises endda til, at der i forvejen ”ligger rigtig mange oplysninger i sagen”, som kan belyse borgerens behov.

Kristian Würtz forklarede videre til TV2 Østjylland, at de har spurgt socialministeren, som har svaret, at observationer kan være nødvendige. Han fortsatte ”Jeg ser hellere, at vi kan være fri for det, men det kræver, tror jeg, at lovgivningen bliver lavet om […]”

Rådmand Kristian Würtzs udtalelser kan efter min mening være problematiske, idet det synes som om, at præmissen er, at hjælpen skal nedsættes – kommunen skal blot finde ud af, hvordan det kan dokumenteres.

Præmissen bør selvfølgelig være, at borgeren skal have den hjælp, der kan opfylde borgerens behov. Observationer må ikke anvendes i sager, hvor behovet allerede er belyst.

Det er under alle omstændigheder svært at redegøre for, at det er nødvendigt, at to personer skal observere en borger i to døgn for at kunne vurdere behovet for hjælp, som det fremgik af TV2 Østjyllands dækning. Det vil således efter min vurdering være i strid med de helt grundlæggende regler, som nævnt ovenfor.


Store kommunale forskelle
49 kommuner har ifølge DR siden 2017 observeret borgere med handicap for at afgøre, ­hvilken hjælp de har behov for.

Formen og omfanget af observationen er ifølge DR forskellig fra kommune til kommune. Observationerne svinger fra få timer til dage og uger.

Kilde: DR den 18. februar 2021 på bag­grund af DR’s aktindsigt i sager, hvor ­interne eller eksterne har observeret borgere med handicap i eget hjem, når det drejer sig om §95 og §96 i serviceloven.
82 kommuner har svaret på aktindsigten.


Søren Blæsbjerg
Studielektor i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet