JURA: Har vi brug for et nyt begrundelseskrav for at sikre barnets bedste?
Med barnets lov er der taget væsentlige skridt mod at styrke barnets inddragelse og perspektiv i afgørelser. En kommune har introduceret en ny tilgang, der sætter barnets stemme tydeligt i fokus. Og der er bestemt grundlag for at overveje, om denne praksis bør udbredes – særligt når man ser på menneskeretten.
Barnets stemme har i mange årtier ifølge lovgivningen været et afgørende element i sagsbehandlingen af børne- og ungesager, og med barnets lov er der implementeret endnu flere tiltag for at sikre, at barnet eller den unge inddrages under alle stadier af sagens behandling.
Mange kommuner arbejder med, at dette også afspejledes i afgørelserne. Et praktisk tiltag, som en kommune har gjort for at tydeliggøre betydningen af barnets perspektiv i sagsbehandlingen, er at indføre et særskilt afsnit i afgørelserne, hvor barnets eller den unges synspunkter tydeligt fremgår. Det er ikke et krav efter barnets lov, at der skal være et sådan afsnit, for det er fortsat de almindelige begrundelseskrav, der følger af forvaltningsloven, der gælder, men der er bestemt grundlag for at overveje, om denne praksis bør udbredes – særligt når man ser på menneskeretten.
Retten til løbende inddragelse, der følger af barnets lov § 5, skal ses i sammenhæng med lovens § 2, stk. 2, hvor det fremgår, at hjælp og støtte efter loven skal ydes med afsæt i barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.
Barnets bedste er som bekendt et grundlæggende princip fra FN´s børnekonvention, en konvention, som Danmark har tiltrådt og er forpligtet til at efterleve.
’Barnets bedste’ som primært hensyn
FN’s børnekomité har fastslået, at princippet er et trefoldigt koncept: Den materielle rettighed indebærer, at barnet har ret til at få sit bedste vurderet og taget i betragtning som et primært hensyn, når forskellige interesser overvejes for at nå frem til en beslutning om barnets liv. Fortolkningsprincippet betyder, at hvis en lovbestemmelse kan fortolkes på mere end én måde, bør den fortolkning, som mest effektivt tjener barnets bedste, vælges.
Endeligt indeholder barnets bedste en processuel regel. Vurderingen af barnets bedste kræver proceduremæssige garantier. Beslutningsprocessen skal omfatte en evaluering af mulig indvirkning (positiv eller negativ) på det pågældende barn, og begrundelsen for en beslutning skal ifølge komiteen vise, at der udtrykkeligt er taget hensyn til rettigheden.
Dette indebærer en beskrivelse af, hvordan barnets bedste er blevet undersøgt og vurderet, og hvilken vægt det er blevet tillagt i beslutningen – det vil sige, hvad der er blevet anset for at være til barnets bedste, hvilke kriterier det er baseret på, og hvordan barnets interesser er blevet afvejet i forhold til andre hensyn.
Ret til at udtrykke sine synspunkter
Det følger blandt andet af børnekonventionens artikel 12, stk. 1, at deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Børnekomiteen understreger, at barnets bedste, jf. børnekonventionens artikel 3, stk. 1, ikke kan anvendes korrekt, hvis kravene i artikel 12 om barnets ret til at blive hørt, ikke er opfyldt. Barnets lov § 5 afspejler dette.
En af de processuelle garantier, der medvirker til at sikre, at afgørelser bliver truffet ud fra, hvad der er bedst for barnet, er således barnets ret til at udtrykke sine synspunkter, og ifølge børnekomiteen skal barnets synspunkter som led i vurderingen af barnets bedste være beskrevet tydeligt i afgørelsens begrundelse.
Der foreligger således et retssikkerhedselement, når barnet eller den unge får sine synspunkter inddraget direkte i afgørelsen på den måde, som den nævnte kommune nu praktiserer. Eftersom Ankestyrelsens børnesagsbarometer fra 2024, viser, at der fortsat er problemer med at overholde reglerne om inddragelse af barnet eller den unge, synes det endnu mere relevant – og i overensstemmelse med menneskeretten – at tydeliggøre vægtningen af barnets eller den unges synspunkter i afgørelsen, ved at gøre dette til et fremtrædende element i begrundelsen.
Børnekonventionen
Det følger af børnekonventionen art. 3, stk. 1, at i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. Formuleringen ”barnets tarv” er i de fleste love moderniseret til ”barnets bedste”.
FN’s børnekomité består af 18 uafhængige eksperter, der vælges blandt medlemslandene. Komiteen overvåger deltagerstaternes implementering af konventionen og fortolker indholdet af konventionens bestemmelser gennem deres ”general comments”.
Anne Mørk, Cand.jur., ph.d.
Lektor, Juridisk Institut, AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Center
Forsker primært i børneret, særligt inden for områderne socialret, familieret og menneskerettigheder