JURA: ’Et så normalt liv som muligt’ skal indgå i helhedsvurdering af borgerens behov
Kommunen er forpligtet til at foretage en helhedsvurdering af borgerens behov for hjælp.
Kommunerne er forpligtet til at foretage en helhedsvurdering af borgerens behov, når kommunen tildeler og udmåler hjælp. Det betyder eksempelvis, at kommunen skal være opmærksom på at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Denne forpligtelse følger af retssikkerhedslovens § 5.
Konkret betyder det, at hvis en person eksempelvis har et fleksjob og oplyser sagsbehandleren om, at pågældende ikke selv kan gøre rent, så skal sagsbehandleren vejlede om muligheden for hjælp efter servicelovens § 83.
I vurderingen af, om personen er berettiget til hjælp til rengøring, skal det konkret vurderes, om borgeren på grund af sin nedsatte funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre opgaven. Det har Ankestyrelsen i principmeddelelse 83-12 vurderet sådan, at kommunen kan give afslag på praktisk hjælp med henvisning til, at borgeren kan benytte mindre belastende arbejdsstillinger – eksempelvis siddende – dele opgaverne op over flere dage eller gøre brug af andre redskaber eller teknologiske hjælpemidler.
Det er dog afgørende, at der i denne vurdering foretages en helhedsvurdering af borgerens situation, og det vil således være forkert, hvis kommunen alene giver et afslag til en person på baggrund af, at kommunen har vurderet, at pågældende kan udføre rengøringen over flere dage.
Det fremgår eksempelvis af servicelovens § 81, at formålet med hjælpen efter servicelovens voksenbestemmelser er at sikre, at borgeren får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Det tydeliggøres i servicelovens § 81, nr. 2 og nr. 4, hvor det fremgår, at hjælpen skal fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer.
Værdighed og integritet
I principmeddelelse 82-12 blev dette konkretiseret, og Ankestyrelsen understregede, at forhold såsom borgerens værdighed, integritet og personlige glæde ved at leve i et rent hjem, og navnlig borgerens mulighed for at leve et så normalt liv som muligt, herunder et socialt liv, skal indgå i den samlede helhedsvurdering.
Der er således en klar forpligtelse for kommunen til at se på borgerens samlede situation, når det skal vurderes, hvilken hjælp der er den rigtige. Det vil således være i strid med reglerne, hvis der alene fokuseres på, om pågældende kan opdele rengøringsopgaverne.
Det skete i principmeddelse 54-15, hvor det fremgår, at en borger blandt andet fik afslag på hjælp, fordi pågældende kunne dele rengøringen op over flere dage. I klagen til Ankestyrelsen fremhæver borgeren, at pågældende har et fleksjob, som borgeren ønsker at bevare, hvorfor pågældende har behov for hvile. Ankestyrelsen fastslog, at kommunen blandt andet skal vurdere, hvorvidt en opdeling af opgaverne giver borgeren tid nok til at restituere, varetage sit fleksjob, og have mulighed for et socialt liv ved siden af udførelsen af opgaverne.
Det er i overensstemmelse med L 137 2000-01, alm. bem. pkt. 4.2, hvor det fremgår, at ”Personer, der er i stand til at varetage et fleksjob, men som på grund af restitutionsbehovet og deres nedsatte funktionsevne ikke magter at klare visse opgaver i hjemmet, vil, såfremt de opfylder betingelserne, kunne få hjælp efter servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp og/eller hjælp til dækning af merudgifter.”
Det er således afgørende, at kommunerne i den konkrete vurdering af borgerens behov for hjælp efter den sociale lovgivning foretager en helhedsvurdering, hvor samtlige af borgerens behov indgår, så borgeren kan leve et så normalt liv som muligt. I denne vurdering er det afgørende, at kommunen inddrager andre relevante oplysninger, eventuelt også fra eksempelvis andre dele af forvaltningen – det er ikke tilstrækkeligt ensidigt at fokusere på sine ”egne” oplysninger.
- Retssikkerhedslovens § 5
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. - Hovedkonklusion
Kommunen er forpligtet til at foretage en helhedsvurdering af borgerens behov for hjælp. Det betyder, at kommunen er forpligtet til at inddrage alle overvejelser, når det skal vurderes, om borgeren eksempelvis skal have hjælp til rengøring.
Hvis borgeren har et fleksjob, skal dette inddrages i forhold til vurderingen af borgerens mulighed for at gøre rent. Det skal også sikres, at borgeren kan have et socialt liv ved siden af rengøringen. Borgeren skal kort sagt kunne leve et så normalt liv som muligt.
Søren Blæsbjerg
Studielektor i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre.
Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet