Jeg er på deres banehalvdel – og det rykker ved magtbalancen

Den åbenlyse fordel ved fremskudte sociale indsatser er, at man som socialrådgiver er tættere på borgerne, end hvis man sidder ’inde på kommunen’. Men det er langt fra den eneste fordel, når kommunerne rykker ud i de udsatte boligområder, viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

De har lavet en kortlægning af medborgerhuse i udsatte boligområder, og her er kommunerne til stede med socialeog sundhedsmæssige indsatser i 25 ud af de 28 medborgerhuse. Det gør de kommunale tilbud meget tilgængelige, fortæller Natasja Lund, som er konsulent i Center for Boligsocial Udvikling.

– Især for udsatte beboere er det en stor fordel, at de ikke behøver at tage en bus ind til byen, men at de kan møde kommunen et trygt sted i deres nærområde, siger hun. Med tilstedeværelsen i boligområderne kan indsatserne ikke bare nå ud til flere borgere, de kan også blive mere tilpassede borgernes behov, fortæller Natasja Lund.

– Det skyldes, at de kommunale medarbejdere typisk opnår en større viden om borgernes livssituationer, når de er tættere på borgerne, siger hun.

I medborgerhusene sidder de kommunale socialrådgiverne side om side med frivillige organisationer og boligsociale medarbejdere. Og det kan give en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats, viser undersøgelsen.

– Det bliver tydeligt for kommunerne, at der er potentiale i at samarbejde med andre aktører, der arbejder med den samme gruppe af beboere, så indsatserne spiller sammen, siger Natasja Lund.

Nedbryder siloer

I medborgerhuset i Korskærparken i Fredericia sidder socialrådgivere fra både kommunens jobcenter og familieafdeling og en socialrådgiver, som er ansat af boligselskabet til at rådgive beboerne om alt fra økonomi til opholdstilladelser.

En af dem er Louise Pernille Larvold, som arbejder med at forebygge, at unge bliver rekrutteret til bandemiljøet, via en helhedsorienteret familieindsats. Selv om hun officielt kun arbejder med den håndfuld familier, der indtil videre er en del af projektet, så er hendes kontor altid åbent for alle områdets beboere.

– De skal ikke engang banke på. Dørene er åbne, så de vader bare ind, og så er vi der. Det gør, at vi kan tage mange ting i opløbet, så udfordringerne ikke når at vokse sig sto re. Hvis det ikke er noget, jeg kan hjælpe med, så henviser jeg til den boligsociale rådgivning, siger Louise Pernille Larvold.

Hun oplever, at det er med til at ned bryde siloer både internt i kommunen og mellem kommunen og den boligsociale indsats, at de forskellige aktører sidder så tæt sammen.

– Vi er her jo alle sammen for at hjælpe borgerne, så nogle gange skal vi lige glemme de der kasser. Vi er ansat forskellige steder, men i bund og grund har vi et fælles formål, siger hun.

Beboernes eget hus

Det er boligforeningen, der ejer medborgerhuset i Korskærparken. Og det har en stor betydning, at det er i beboernes eget hus, de møder kommunen.

– Når jeg har det første møde med en borger, så er det første, jeg siger, at det her er jeres hus. Og det rykker ved den magtbalance, der er mellem borgeren og kommunen, at jeg er på deres banehalvdel, siger Louise Pernille Larvold.

Både i hendes nuværende arbejde med de udsatte familier og i et tidligere projekt med unge på uddannelseshjælp, har Louise Pernille Larvold myndigheden med fra det jobcenter, som hun er ansat i. Så hun er både sagsbehandler og udførende i de indsatser, som familierne og de unge bliver tilbudt i medborgerhuset. Derfor bliver hun mere oplevet som en del af lokalområdet, end som en repræsentant fra kommunen. Det gør det lettere at arbejde kontinuerligt med de unge.

– Hvis jeg vil lave opsøgende arbejde, kan jeg bare sætte mig ud på bænken foran medborgerhuset og falde i snak med de unge, der hænger ud der. Fordi vi kommer i deres hus, ved de hvem vi er, og derfor oplever de os ikke som nogle farlige nogle fra kommunen, siger hun.

Af de unge, der har været igennem aktiveringsprojektet, er 68 procent nu i uddannelse eller job. Men selvom de er kommet godt videre i livet, er Louise Pernille Larvold og medborgerhuset stadig deres trygge base.

– For nylig havde vi en ung fyr, som er i gang med at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, han kom forbi os og deltog i vores aktiviteter for lige at ’grounde’ dagen inden, han skulle til eksamen. Mange af dem kommer stadig forbi en gang imellem, fortæller Louise Pernille Larvold.

Læs hele rapporten på www.cfbu.dk

---

Kommunale indsatser i udsatte boligområder

Kommunerne er til stede i 25 af de 28 medborgerhuse i udsatte boligområder med tilbud indenfor:

• Kriminalitetsforebyggelse
• Uddannelse og beskæftigelse
• Sundhed og trivsel
• Familier og tidlig forebyggelse
• Økonomisk rådgivning
• Åbne rådgivninger for beboere
• Væresteder for unge

Ifølge rapporten ’Medborgercentre i udsatte boligområder – Potentialer for tværgående samarbejde mellem boligsociale, kommunale og frivillige aktører’ er fordelene for kommunerne:

• At få hurtig og nem kontakt til borgere, når de har brug for hjælp eller er motiverede til at modtage et tilbud.
• At yde en mere helhedsorienteret indsats, fordi aktørerne sammen kan tage hånd om forskellige dele af borgernes liv.
• At kunne samskabe med lokale aktører og borgere om at udvikle nye indsatser og tilbud.

Kilde: ’Medborgercentre i udsatte boligområder – Potentialer for tværgående samarbejde mellem boligsociale, kommunale og frivillige aktører’, Center for Boligsocial Udvikling.