Jeg elsker at se en udvikling hos eleverne

Jeg var ikke særlig boglig – og mine karakterer i gymnasiet rakte ikke til at komme ind på en videregående uddannelse. Så jeg blev kontorelev i Rødovre Kommunes socialforvaltning. Som uddannet fik jeg job på et socialcenter på Nørrebro, og jeg var jo omgivet af socialrådgivere og syntes, at deres arbejde med borgerne var spændende. Det ville jeg også.

Selv om jeg tvivlede på mine boglige evner, søgte jeg ind på socialrådgiveruddannelsen. Studietiden var helt fantastisk. Jeg elskede det, og jeg scorede gode karakterer for første gang i min skoletid. Jeg oplevede, at jeg var virkelig god til det – det var nok både en kombination af modenhed og en dyb interesse.

Studiet havde meget fokus på børn-familie og arbejdsmarkedet, og de områder kendte jeg fra mit arbejde som administrativ. Derfor valgte jeg at prøve Kriminalforsorgen og kom i praktik i ”Kriminalforsorgen i Frihed” i Roskilde. Her skulle jeg med i Roskilde Arrest en gang om ugen. Det havde jeg ikke lyst til, men tænkte, at det måtte jeg tage med. Allerede første gang var jeg helt solgt.

Klienterne var kriseramte, og de havde brug for vores hjælp. Der var for eksempel en varetægtsfængslet, som var i isolation. Ham talte jeg meget med. Det var berigende at tale med ham en gang om ugen, fordi jeg følte, at jeg gjorde en forskel. Her blev det klart for mig, hvad jeg skulle som socialrådgiver.

Efter studiet var jeg lige omkring sygedagpengeteamet i en kommune, men så kom der en stilling i Vridsløselille Statsfængsel som socialrådgiver. Det var drømmejobbet. Kriminalforsorgens motto er: ”Evnen til at balancere mellem det hårde og det bløde,” og det er en særlig måde at arbejde på. Jeg kunne lægge en fin og gennemtænkt udslusningsplan, men hvis den indsatte så kom op at slås, så kunne det hele falde til jorden. Man vidste aldrig, hvad man mødte ind til. Samtidig havde vi et tæt samarbejde med andre faggrupper, for eksempel den store gruppe af fængselsbetjente. Det holdt jeg meget af.

Allerede før Vridsløse lukkede, havde jeg luret lidt på det med at undervise. Jeg lavede oplæringsplaner for nye socialrådgiverkolleger, og jeg var optaget af elevernes undervisning. Efter et par år som socialrådgiver i Herstedvester Fængsel, så jeg i efteråret ’17 et jobopslag til min nuværende stilling som uddannelseskonsulent. Jeg tænkte: Nu prøver jeg. Og heldigvis fik jeg jobbet.

Jeg underviser elever på fængselsbetjentuddannelsen i kommunikation, i måden vi lægger planer for de indsatte – og i alt det juridiske omkring udgang og prøveløsladelse. Og på de områder har jeg jo masser af viden og erfaring. Jeg elsker at se en udvikling hos eleverne og have dem til eksamen.

Meget af min tid går lige nu med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Men når jeg har tid, så holder jeg meget af at gå ude. Jeg bruger parkerne i København meget og slæber ind i mellem min nevø og niece med i en trækvogn.