”Jeg bliver mindet om, at jeg ikke har den eneste rigtige løsning”

I løbet af efteråret skal socialrådgiver Naja Florander vinke farvel til 15 kolleger ud af en gruppe på cirka 70. Besparelserne på de sociale tilsyn, som blev stemt igennem i Folketinget i forsommeren, er ved at blive realiseret i Socialtilsyn Hovedstaden, selv om lovgivningen først træder i kraft i det nye år. Det kan Naja Florander og hendes kolleger mærke:

– Vi har meget at se til samtidig med, at vi sammen med ledelsen er i gang med at finde ud af, hvordan den nye lovgivning skal implementeres, siger hun.

Naja Florander arbejder i den sektion, som fører tilsyn med plejefamilier. Fra 1. januar 2026 skal tilsynsområdet reduceres med 30 procent. Det betyder, at plejefamilierne ikke længere skal have tilsyn en gang om året. Fremover kan der gå op til to år imellem, mens der kan gå op til tre år imellem tilsyn hos sociale tilbud. Og tilsynsbesøgene skal fortrinsvis være uanmeldte.

Risikobaseret tilsyn

Den nye lovgivning lægger op til, at de faste årlige tilsyn skal erstattes med en endnu mere risikobaseret tilgang, hvor der føres flere tilsyn der, hvor det vurderes, at der kan være problemer. Socialtilsyn Hovedstaden har flere redskaber, til risikovurdering. Naja Florander fremhæver særligt et af dem.

Sammen med fire kolleger har hun igennem de seneste år udviklet en ’sagsdrøftelsesmodel’, som de har givet navnet SPIR: ’Sagsdrøftelse, Positioner, Interview, Responser’, længe før de vidste, at der skulle spares på socialtilsynene.

– Vi har lavet modellen ud fra et ønske om at blive mere strukturerede, når vi vurderer en sag, og styrke vores opmærksomhed på egne forforståelser og blinde vinkler. Med færre ressourcer er det vigtigt, at vi skærper arbejdet med at fastholde kvaliteten og ikke forfalder til hurtige, rutineprægede beslutninger med mangel på faglig nysgerrighed, siger Naja Florander.

Styrker faglig nysgerrighed

I modellen fordeles rollerne mellem en sagsansvarlig, en interviewer og lyttende teammedlemmer. De lyttende indtager op til to perspektiver fra et såkaldt positionshjul med 12 mulige positioner – for eksempel barnets, plejeforældrenes, et kritisk perspektiv eller et fokus på, hvad der fungerer i plejefamilien. Er et perspektiv allerede repræsenteret, opfordres man til at tage det modsatte for at sikre, at de forskellige nuancer i sagen kommer frem.

– Med SPIR-modellen opnår vi tydeligere afgørelser og ved mere præcist, hvorfor vi eksempelvis vurderer, at en plejefamilie ikke kan udvides med flere børn. Det gør os også bedre rustet til risikovurderinger, fordi vi har trænet risikoperspektivet, forklarer Naja Florander.

Modellen bliver nu brugt af alle teams i plejefamilie-sektionen i Socialtilsyn Hovedstaden og har med få justeringer bredt sig til teams i Sektionen for sociale tilbud. På baggrund af de gode erfaringer med at bruge modellen håber Naja Florander og kollegerne, at de får mulighed for at videreudvikle modellen.

– SPIR udfordrer mig til at se på mig selv som fagperson. Den har styrket min nysgerrighed og minder mig om, at jeg ikke har den eneste rigtige løsning, men ofte kun en del af den.

Hvis du vil høre mere om SPIR-modellen, kan du skrive til socialtilsyn@frederiksberg.dk.

---

CV Naja Florander
44 år, Holbæk

2018 –   Tilsynskonsulent, Socialtilsyn Hovedstaden, sektion plejefamilier
2022 – 2024   Udarbejdelse af SPIR-model og efterfølgende vejledning
2013 – 2019   Den sociale diplomuddannelse, Børn og unge
2017 – 2018   Socialfaglig konsulent på børne-familieområdet, privat aktør
2009 – 2017   Myndighedssocialrådgiver, børne-familieafdelingen, Gladsaxe Kommune
2005 – 2009   Uddannet socialrådgiver, Den sociale Højskole, København