Ind i maskinrummet: Hvordan håndterer kommuner underretninger om overgreb?

Et nyt forskningsprojekt skal afdække, hvordan kommuner håndterer underretninger om overgreb mod børn. Projektet, der startede i foråret 2024, undersøger beslutningsprocesserne bag de sager, der enten lukkes eller sendes videre til de regionale børnehuse.

Vibeke Asmussen Frank, som er leder af Forskningscenter for social udsathed ved VIA University College, står i spidsen for forskningsprojektet. Hun fortæller, at forskerne er ved at indsamle data til projektet. Foreløbig har de interviewet 24 socialrådgivere.

Derudover skal der indhentes anonymiserede underretninger med tilhørende sagsbehandling, og de er også ved at komme i hus. I projektet dækker ’overgreb’ både fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb.

– Forskningsbaseret viden om, hvordan underretninger om overgreb mod børn håndteres, er meget sparsom både i Danmark og internationalt. Man ved en del om, hvad der sker efter en underretning, men beslutningsprocessen i forbindelse med underretninger har der ikke været så meget fokus på, siger hun og tilføjer:

– Vi er blandt andet interesserede i at identificere, om der er nogle mønstre i, hvordan kommuner vurderer sagerne. Er der for eksempel underretninger, som ligner hinanden, men hvor man nogle gange vælger at sende dem i børnehuset, og andre gange vælger at håndtere dem i kommunen? Og hvad ligger der til grund for dette?

Forskerne har hæftet sig ved, at der er en stigning i antallet af underretninger, der sendes videre til børnehusene.

– Tidligere gik cirka 14 procent af underretningerne videre til børnehusene, men i de nyeste tal fra 2022 er tallet steget til 23 procent. Vibeke Asmussen Frank peger på, at det sandsynligvis skyldes den nye barnets lov, som trådte i kraft i 2024, men hvor kommunerne begyndte at implementere de nye retningslinjer allerede tidligere.

Kommunale forskelle

Projektet har også fokus på, hvordan kommuners forskellige organisering påvirker håndteringen af underretninger – og om det har indflydelse på sagsforløbet og kvaliteten af arbejdet.

– Nogle kommuner har et lille visitationsteam, der vurderer alle underretninger, mens andre har en bredere fordeling blandt mange socialrådgivere, som tager sig af sagerne på skift. Forskellene kan muligvis påvirke, hvordan sagerne vurderes og behandles, forklarer Vibeke Asmussen Frank og uddyber:

– I en kommune har de for eksempel et lille team på seks personer, som håndterer alle underretninger – ikke kun dem, der vedrører vold og overgreb. Teamet fungerer som visitationsteam og tager sig af den første del af underretningsprocessen. De vurderer, om underretningen er akut eller ikke-akut, og de foretager børnesamtaler, hvis det vurderes nødvendigt – eventuelt også samtaler med forældrene. Hvis sagen kræver yderligere behandling, sendes den videre til familieafdelingen, hvorefter visitationsteamets arbejde afsluttes.

I en anden kommune tager de 15 ansatte socialrådgivere sig af de indkomne underretninger på skift.

– Rotationsordningen betyder, at socialrådgiverne ikke specialiserer sig i den første del af underretningshåndteringen, som man ser i den første kommune. Til gengæld følger de sagerne helt til dørs, hvilket kan give dem en anden type erfaring og indsigt, vurderer Vibeke Asmussen Frank.

Udvikling af praksis

Vibeke Asmussen Frank pointerer, at målet med forskningen ikke kun er at opnå ny viden, men også at understøtte praksisudvikling. Som en del af projektet bliver der lavet fokusgruppeinterview, hvor forskerne præsenterer nogle af de foreløbige resultater og får socialrådgivere til at reflektere over dem.

En central problemstilling, som forskerne er nysgerrige på, er, hvorvidt socialrådgivere skelner mellem forskellige former for vold.

– Barnets lov siger, at vold er vold, men i praksis ser vi, at der kan være en skelnen mellem systematisk vold og enkelthændelser, der skyldes pressede livsomstændigheder.

En anden vigtig diskussion i projektet er ifølge Vibeke Asmussen Frank, hvorvidt procedurerne i barnets lov altid er til barnets bedste.

– Nogle socialrådgivere reflekterer over, om det er bedst at sende en sag til børnehuset, hvor barnet skal afhøres af politiet, eller om det i en aktuel sag giver bedre mening at håndtere den kommunalt med en familieindsats, siger hun og tilføjer:

– Det er komplekst, fordi det handler om en balance mellem juridiske krav og en praksis- vurdering af barnets tarv.

Vibeke Asmussen Frank understreger, at projektet ikke handler om at vurdere socialrådgivernes arbejde som godt eller dårligt, men derimod om at få en dybere forståelse af beslutningsprocesserne, og hvordan barnets perspektiv bedst kan inddrages.

Forskningsprojektet bærer titlen ”Handling child abuse referrals: Problem construction, professional discretion, new procedures” og forventes afsluttet i 2026.

---

8 udfordringer

Derfor lykkes vi ikke med at bekæmpe overgreb

En helt ny udgivelse beskriver otte udfordringer, der forhindrer en effektiv indsats mod vold og seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-17 år begået i eller uden for familien:

• Vold og seksuelle overgreb forebygges ikke tilstrækkeligt.
• Børn og voksne mangler viden om vold og seksuelle overgreb samt børns ret til beskyttelse.
• Personer, der udøver eller er i risiko for at udøve vold og seksuelle overgreb, får ikke hjælp.
• Begrænset fokus på at forebygge seksuelle overgreb og negativ social kontrol via digitale platforme.
• Håndtering af sager om vold og seksuelle overgreb tager ikke afsæt i viden om barnets følelsesmæssige situation.
• Fagprofessionelle mangler viden om vold og seksuelle overgreb samt handlemuligheder.
• Barnet og familien modtager ikke altid tilstrækkelig hjælp, når volden eller det seksuelle overgreb er afdækket.
• Manglende helhedsorienteret tilgang til at bekæmpe vold og seksuelle overgreb.

”Hvorfor lykkes vi ikke bedre med at bekæmpe vold og seksuelle overgreb mod børn? – Et fælles udfordringsbillede” er udarbejdet af Det strategiske netværk om vold og seksuelle overgreb mod børn, som blev nedsat i 2023 af Social- og Boligstyrelsen.

» Læs publikationen på sbst.dk