”Hvis mit helbred er med mig, bliver jeg ved ti år mere”

Tidlig pension bør også gælde psykisk nedslidte, mener Lone Persson. Hun har været sygemeldt med stress – men er tilbage på job. Hun oplever arbejdsglæde, når det lykkes at rykke en kriseramt familie.

Midt august tonede Lone Persson to gange frem på skærmen hos TV2 News og stemplede ind i debatten om tidlig pension. Hun er glad for, at de, der har været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år og ofte i fysisk hårde job, formentlig kan komme til at trække sig tilbage lidt tidligere end i dag.

Men det er vigtigt for hende at gøre opmærksom på, at tidlig pension ikke kun bør være forbeholdt fysisk nedslidte.

– Det er grundigt dokumenteret, at for eksempel socialrådgivere også er hårdt pressede. Her er der tale om psykisk nedslidning – og det er svært at måle og definere. Men det må man så forsøge, siger Lone Persson.

Hun ved, hvad hun taler om. Dels er hun oprindeligt uddannet både bager og sosu-assistent og har prøvet, at fysikken har sagt stop. Først fik hun melallergi, siden svigtede ryggen. Dels har hun selv været sygemeldt med stress fra socialrådgiverjobbet i en længere periode.

– Jeg sad med mellem 80 og 90 sager i visitationen. Det var mængden af sager – og alt det administrative arbejde, der fulgte med – som pressede mig allermest. Men det var en klage fra en borger, der udløste stresssygemeldingen.

– Jeg var ikke enig i klagen, men jeg kunne ikke imødegå den. Så jeg fik en anmærkning i min personalemappe, og det fik læsset til at vælte, fortæller Lone Persson.

Hukommelse og nærvær

Hun var hårdt ramt af stressen, og især en bemærkning fra hendes datter fra den periode har bidt sig fast.

– Hun sagde en dag: ’Det kan ikke betale sig at fortælle dig noget, fordi du husker det ikke. Du er ikke nærværende.’ Og hun havde jo ret. Samtidig var jeg virkelig træt, og jeg kunne ikke se noget lys forude. Jeg kunne slet ikke se mig komme tilbage på arbejde.

Men hun kom tilbage.

– Nu kan jeg mærke, når jeg er ved at være overbelastet, så jeg lige skal geare ned. Og mine kolleger kan også se det på mig, og de tilbyder at hjælpe.

Vil ikke lukke ned

Lone Persson er i det hele taget meget glad både for kollegerne og for sit arbejde.

– Vi gør som oftest en forskel for de børn, der kalder på vores hjælp. Når det lykkes at rykke en kriseramt familie et bedre sted hen, bliver jeg glad. Jeg har selv været igennem en revalidering og ved, hvordan det er at sidde overfor myndighedspersoner. Derfor prøver jeg altid at behandle mine borgere med respekt, så de oplever en fair behandling.

Hun er klar til at tage ti år mere, selv om hun har prøvet, hvordan jobbet slider på psyken.

– Hvis mit helbred er med mig, så vil jeg gerne blive ved ti år mere. Men skulle jeg få fysiske smerter eller psykisk belastning, så stopper jeg selvfølgelig. Men hvis jeg allerede nu tænker, at jeg skal pensioneres, så begynder jeg at lukke ned. Det gider jeg ikke.


Gode råd om at forebygge stress

På socialrådgiverne.dk/stress kan du få svar på spørgsmål om arbejdsrelateret stress, ­symptomer, om at forebygge stress, ­stresspolitik og håndtering af stress­sygemelding og fælles forebyggelse og håndtering af stressproblemer på arbejdspladsen.

Læs også om DS’ vejledende sagstal på socialraadgiverne.dk/sagstal


CV Lone Persson
59 år, Christiansfeld

  • 1982 – Uddannet håndværks­bager
  • 1993 – Uddannet social- og sundhedsassistent
  • 2008 – Tog en HF for at at blive optaget på socialrådgiveruddannelsen. Begynder på socialrådgiveruddannelsen. Praktik i Nuuk, Grønland
  • 2012 – Socialrådgiver i Familie­rådgivningen Kolding Kommune