Hver anden socialrådgiver efterlyser større beslutningskompetence
Når socialrådgiverne ikke selv må træffe beslutningen om, hvilken hjælp borgerne skal have, kan det gå ud over kvaliteten af den sociale indsats. Over halvdelen af socialrådgiverne oplever, at økonomiske hensyn står i vejen for at iværksætte den indsats, som de fagligt vurderer, vil være den rigtige for borgeren, viser ny rundspørge.
Socialrådgivernes beslutningskompetence er blevet mindre i løbet af de seneste to år, viser en ny rundspørge fra Dansk Socialrådgiverforening. Her svarer lidt over halvdelen af socialrådgiverne, at de gerne vil kunne træffe flere beslutninger, end de kan i dag. Det gælder særligt på børneområdet, hvor 72 procent af socialrådgiverne efterspørger en større beslutningskompetence.
Ønsker større beslutningskompetence
Socialrådgiverne har samlet set fået mindre beslutningskompetence inden for de seneste to år, men de ønsker sig en større beslutningskompetence, end de har i dag.
Note: De resterende har svaret enten ’Ved ikke’, ’Ikke relevant for mig’ eller ’Andet’. Henholdsvis 523 og 521 besvarelser.
Kilde: Rundspørgen ’Socialrådgiveres faglige handlerum og beslutningskompetence’
De fleste socialrådgivere kan selv visitere til enkelte paragraffer eller indsatser op til et bestemt beløb i de sager, som de har ansvar for. Men på børneområdet kan hver tredje socialrådgiver ikke træffe afgørelse om nogen form for indsatser uden at få tilladelse af en leder eller et visitationsudvalg.
På socialområdet gælder det næsten hver femte socialrådgiver, mens stort set alle socialrådgivere på beskæftigelsesområdet selv kan træffe afgørelser enten efter bestemte paragraffer eller under en bestemt beløbsgrænse.
Kan ikke træffe afgørelser
15 procent af socialrådgiverne kan ikke træffe afgørelse om nogen form for indsatser i de sager, som de har ansvar for. På børneområdet er tallet meget højere.
Note: Har svaret ’ingen’ på spørgsmålet ’Hvilke typer afgørelser om indsatser kan du selv træffe i de sager, som du har ansvar for?’ 547 besvarelser.
Kilde: Rundspørgen ’Socialrådgiveres faglige handlerum og beslutningskompetence’
’Relationsdræbende’
Mange af socialrådgiverne i undersøgelsen oplever, lige som Camilla i artiklen s. 22, at det trækker sagsbehandlingen i langdrag, når sagerne skal forbi enten ledelsen eller et visitationsudvalg, før der kan træffes en afgørelse. Ventetiden kan have konsekvenser for både borgerne og socialrådgiverne, skriver en af deltagerne i undersøgelsen:
”Det kan gå ud over borgernes velbefindende, når de ikke kan få svar på vigtige beslutninger med det samme eller inden for en kort periode, og det kan medføre, at vi socialrådgivere bliver stillet overfor følelsesmæssige høje krav, og at vi generelt ikke finder det etisk og fagligt acceptabelt.”
Når en sag skal forbi enten en leder eller et visitationsudvalg, kan det på den ene side være rart for socialrådgiverne, at de ikke står alene med ansvaret for svære beslutninger. På den anden side kan det være fagligt utilfredsstillende og gå ud over relationen til borgerne, at socialrådgiverne skal stå på mål for beslutninger, de ikke selv har truffet.
Grafik 3: Fordele og ulemper
Nogle gange kan det være rart ikke at skulle træffe beslutningerne selv, andre gange har det negative konsekvenser for socialrådgiver at skulle forbi enten en leder eller et visitationsudvalg.
Note: Svar på spørgsmålet: ’Hvilken betydning har det for dig som socialrådgiver, når du ikke selv har beslutningskompetencen?’ Der har været mulighed for at vælge flere svarkategorier. 470 besvarelser.
Kilde: Rundspørgen ’Socialrådgiveres faglige handlerum og beslutningskompetence’
En socialrådgiver fortæller: ”Det er en kompleks situation, hvor det visse sager er godt ikke at stå alene med ansvaret, og i andre vil det være en hæmsko og relationsdræbende, at jeg ikke kan træffe en åbenlys rigtig beslutning.”
Det er ikke kun sagsbehandlingstiden og samarbejdet, der bliver påvirket, når socialrådgiverne ikke selv må træffe beslutninger. Det kan også få betydning for hvilke afgørelser, der ender med at bliver truffet. Hver tredje socialrådgiver i undersøgelsen svarer, at den indsats, borgerne får, er af lavere kvalitet, når socialrådgiverne ikke selv har beslutningskompetencen.
Grafik 4: Går ud over kvaliteten i indsatserne
Hver tredje socialrådgiver oplever, at det går ud over kvaliteten i de indsatser, borgerne får, når socialrådgiverne ikke har beslutningskompetencen.
Note: Svar på spørgsmålet: ’Hvilken konsekvens har det efter din vurdering for den indsats, borgerne får, når du ikke selv har beslutningskompetencen’.
Kilde: Rundspørgen ’Socialrådgiveres faglige handlerum og beslutningskompetence’
Økonomien er styrende
En socialrådgiver, der arbejder på socialområdet, beskriver i undersøgelsen, hvad der kan ske, når en af hendes sager kommer på et visitationsudvalg:
”Det er mit indtryk, af økonomien er styrende hver gang, og at rådgivernes faglige vurderinger tillægges mindre betydning som følge heraf. Flere gange henvises vi til at benytte kommunens egne tilbud, selvom vi som rådgivere vurderer, at tilbuddet ikke matcher borger lige så godt som andre tilbud.”
Visitationsudvalgene er mest udbredt på socialområdet og børneområdet, og her svarer 39 procent af socialrådgiverne, at visitationsudvalgene kun i nogen eller i lav grad følger deres indstillinger. Og det er netop økonomiske hensyn og kommunernes ønske om at bruge deres egne tilbud, der står i vejen for, at visitationsudvalgene følger indstillingerne, svarer socialrådgiverne.
Grafik 5: Derfor følger visitationsudvalget ikke indstillingen
39 procent af socialrådgiverne på socialområdet og børneområdet svarer, at visitationsudvalgene kun i nogen eller i lav grad følger deres indstillinger. Her er deres vurdering af, hvorfor udvalget ikke følger indstillingerne.
Note: Svar på spørgsmålet: ’Hvad står efter din vurdering i vejen for, at udvalget følger dine indstillinger?’. Der har været mulighed for at vælge flere svarkategorier. Spørgsmålet er kun stillet til de 129 respondenter, der har svaret, at visitationsudvalget i nogen, lav eller meget lav grad følger deres indstillinger.
Kilde: Rundspørgen ’Socialrådgiveres faglige handlerum og beslutningskompetence’
Samtidig fremhæver mange af socialrådgiverne i rundspørgen, at der kan være gode, faglige drøftelser på visitationsmøderne, og over halvdelen svarer, at det kan være en god mulighed for at få sparring og et tværfagligt blik på sagerne, når de skal fremlægge deres sager for enten ledelsen eller et visitationsudvalg. En af socialrådgiverne skriver:
”Det kan både understøtte at ’jeg ikke gør som jeg plejer’, men får andre perspektiver, hvilket er supervigtigt for borgeren. Men når økonomien er den afgørende faktor for, hvilken indsats der iværksættes, eller er styrende for den faglige vurdering, så giver det borgeren en ringere indsats.”
På både socialområdet, børneområdet og beskæftigelsesområdet oplever over halvdelen af socialrådgiverne, at økonomiske hensyn står i vejen for at iværksætte den indsats, som de fagligt vurderer, vil være den rigtige for borgeren. 27 procent oplever det indimellem og 31 procent oplever det altid eller ofte.
Grafik 6: Økonomi står i vejen for faglighed
Over halvdelen af socialrådgiverne oplever, at økonomiske hensyn altid, ofte eller indimellem står i vejen for at iværksætte den indsats, som de fagligt vurderer, vil være den rigtige for borgeren.
Note: Svar på spørgsmålet: ’Hvor ofte oplever du, at økonomiske hensyn står i vejen for at iværksætte den indsats, som du fagligt vurderer, vil være den rigtige for borgeren?’ De resterende har svaret enten ’Ved ikke’, ’Ikke relevant for mig’ eller ’Andet’. 520 besvarelser.
Kilde: Rundspørgen ’Socialrådgiveres faglige handlerum og beslutningskompetence’
DS: Bekymrende udvikling
Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, kalder det for en bekymrende udvikling.
– Rundspørgen viser, at visitation kan spille en kvalificerende rolle, hvis det bliver en faglig sparring og en deling af svære beslutninger, men at det desværre alt for ofte kommer til at handle om at spare penge.
Kompetente socialrådgivere, der kan handle og sætte indsatser i gang hurtigt og smidigt, er helt afgørende, hvis man vil have gode sociale indsatser, mener hun.
– Vi skal som socialrådgivere kunne bruge vores faglighed. Hvis man fratager os vores beslutningskompetence, risikerer vi, at sagsforløbene trækker i langdrag, men faktisk også, at vi får dårligere muligheder for at lave helhedsorienteret og samlet sagsbehandling, der bedst hjælper borgeren, siger Signe Færch.
Når afgørelser kræver visitationsprocedure og udvalgsmøder, så skaber det de langsommelige og uigennemskuelige arbejdsgange, som vi burde få færre af.
– Og det rimer utrolig dårligt på den politiske intention om at frisætte den offentlige sektor, som jeg hører stort set alle politikere er optaget af, siger hun.
KL: Mere frisættelse
Frisættelse er ikke kun på dagsordenen på Christiansborg, men også ude i kommunerne. KL har sammen med Dansk Socialrådgiverforening og andre faglige organisationer formuleret en række anbefalinger til, hvordan medarbejderne i kommunerne skal få et større fagligt handlerum. I anbefalingerne ’Fælles perspektiver på frisættelse’, står der blandt andet, at der skal være fokus på ”at skabe rum til professionel dømmekraft for medarbejderne og frihed til at finde løsninger med udgangspunkt i borgernes behov”, og at ” både staten og kommunerne har ansvar for at øge rummet til medarbejdernes faglighed”.
Men hvordan går det med frisættelsen ude i kommunerne? Det har vi spurgt formanden for KL’s socialudvalg, Ulrik Wilbeck (V), om.
– Jeres undersøgelse tyder jo på, at det i nogle kommuner ikke går helt så godt som i andre. Men jeg vil rigtig gerne derhen, hvor de medarbejdere, der er tættest på borgeren, har mulighed for at sammen med borgeren at træffe beslutninger om, hvad der skal ske, siger han.
Lige for tiden er der meget fokus på, hvordan kommunerne kan styre deres udgifter på det specialiserede socialområde. Men Ulrik Wilbeck er ikke bekymret for, at det skulle gå ud over kommunernes økonomi, hvis socialrådgiverne blev sat mere fri.
– Der er ingen tvivl om, at kommunerne bliver nødt til at have et økonomisk styringsredskab. Men jeg oplever ikke de to ting kollidere. For de beslutninger, socialrådgiverne skal tage i forhold til den enkelte borger, er ikke voldsomt udgiftsdrivende, siger han.
Ledelserne ude i kommunerne skal selvfølgelig tage de store økonomiske beslutninger, men de skal også turde give noget ledelse fra sig.
– Man vil altid lave en aftale om, hvad socialrådgiveren kan træffe beslutninger om, og hvor den økonomiske snitflade ligger, så det bør ikke være så farligt at lade socialrådgiverne træffe beslutninger.
Ulrik Wilbeck er borgmester i Viborg Kommune, og her har de gode erfaringer med frisættelse på ældreområdet, som til dels kan overføres til socialområdet, og de har fremskudte socialrådgivere i udsatte boligområder inspireret af projektet ’Opgang til opgang’ i Aarhus.
– Fra KL’s side forsøger vi at skubbe kommunerne i den rigtige retning ved at udbrede de gode cases. Ofte viser det sig, at de bureaukratiske benspænd er nogle, kommunerne selv har fundet på, så det er en kultur, der skal ændres ude i kommunerne, hvor lederne skal turde at give beslutninger fri, siger Ulrik Wilbeck.
» Læs rundspørgen ’Socialrådgiveres faglige handlerum’ på socialraadgiverne.dk/publikationer
Rundspørgen ’Socialrådgiveres faglige handlerum og beslutningskompetence’ er sendt ud til alle kommunalt ansatte medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening i marts 2024. 620 socialrådgivere har deltaget i rundspørgen. 90 procent er basismedarbejdere med myndighedsansvar, og 10 procent er ledere eller faglige koordinatorer. 40 procent arbejder på beskæftigelsesområdet, 30 procent på børneområdet (Børne- og familieafdelinger og børnehandicap) og 24 procent på socialområdet (voksenhandicap, udsatte voksne, psykiatri, hjemløshed mv.).
Bag om temaet
I mange kommuner er det praksis, at socialrådgiverne ikke selv kan træffe beslutninger på en række områder – for eksempel om hvor vidt en borger skal visiteres til et behandlingstilbud eller til individuel socialpædagogisk støtte. Ofte træffes beslutningen i de såkaldte visitationsudvalg.
I temaet sætter vi fokus på, hvad det betyder for socialrådgivernes faglighed, hvis deres faglige handlerum og beslutningskompetence begrænses i højere eller mindre grad. Hvilke konsekvenser har det for sagsbehandlingen – herunder forlænget sagsbehandlingstid, helhedsorienterede indsatser og mulighed for at skabe en tillidsfuld relation til borgeren?