Ekspert Rikke Høgsted: Hjælp fra en psykolog kan ikke erstatte støtten fra kolleger og leder
Når vi rammes af stress, er det ikke altid, at psykologhjælp er den bedste løsning, påpeger psykolog og organisationskonsulent Rikke Høgsted. I sin nye bog fremhæver hun, at den vigtigste støtte ofte findes i arbejdsfællesskabet. Og hun giver 10 gode råd til, hvordan man som kollega kan give støtte i en svær situation.
Du undrer dig sikkert, hvis du er sygemeldt og får blomster fra din psykolog. Kommer buketten derimod fra din leder eller dine kollegaer, bliver du formentlig oprigtigt glad over, at de tænker på dig.
Rikke Høgsted bruger sammenligningen til at illustrere forskellen på, at en medarbejder bliver sendt til psykolog, og at der er en kultur på arbejdspladsen, hvor man støtter hinanden – også når det er svært.
– Socialrådgivere bevidner tit mennesker, som har været systematisk uheldige i livet. Det kan være hårdt at bære alene, men ved at dele det med kollegerne får man styrke. Samtidig gør et stærkt fællesskab det muligt at opdage, hvis en på holdet begynder at mistrives, uddyber hun.
10 gode råd: Sådan støtter du en kollega
- Tag kontakt til den kriseramte.
- Spørg og lyt.
- Tål en afvisning.
- Pas på med gode råd.
- Hold igen med floskler.
- Anerkend den ramtes følelser.
- Hjælp personen med at få overblik.
- Hjælp med at finde videre hjælp.
- God hjælp er tit praktisk hjælp.
- Husk at være dig selv.
Kilde: ”Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning”, af Rikke Høgsted.
Rikke Høgsted er psykolog og stifter af Institut for Belastningspsykologi og er aktuel med ”Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning”. Her giver hun redskaber til, hvordan arbejdspladser kan styrke beredskab og handlekraft.
– Fællesskabet kan både bruges ved akutte hændelser, og når hverdagens følelsesmæssige krav fører til en sygemelding. Men det bedste er naturligvis at bruge fællesskabet til at forebygge, siger Rikke Høgsted, som i bogen præsenterer en hjælpepyramide.
Nederst finder man hjælp til selvhjælp. Herfra udvides der trin for trin med støtte kollega til kollega, kollegastøtte i gruppe, psykisk førstehjælp og den støttede leder. Først oppe i spidsen står der individuel krisehjælp hos en psykolog.
Kollegaskabet punkterer
Rikke Høgsted ser en tendens til, at arbejdspladser som det allerførste sender medarbejdere med stress og belastningsreaktioner direkte til psykolog. Hun kalder det elevatorfænomenet, når man skynder sig op i hjælpepyramidens top og ’outsourcer’ ansvaret. Det advarer hun imod.
– Når en kollega fjernes fra gruppen, tænker de andre let, at det da er godt, at der bliver taget hånd om vedkommende, for de har selv travlt. Men individualiseringen af problemet punkterer kollegaskabet og kan signalere, at den sygemeldte ikke er robust nok.
Samtidig mister lederen muligheden for at træde i karakter og være der for medarbejderen.
– Lederen får ikke opbygget tillid og tryghed. Desuden risikerer man, at man ikke lærer noget af sygemeldingen. Det bliver til: ”Det er hårdt at være socialrådgiver, og når vi falder på skift, må vi hen for at blive repareret.” Det er en forrået tilgang, hvor man ikke prøver at forhindre, at det sker igen.
Rikke Høgsted appellerer til, at man giver det psykiske arbejdsmiljø samme status som det fysiske.
– I det fysiske arbejdsmiljø er vi naturligt optagede af, at en ulykke ikke gentager sig, men i det psykiske arbejdsmiljø reduceres løsningen ofte til behandling hos en psykolog, uden at man undersøger, hvad der førte til sammenbruddet, siger Rikke Høgsted.
Sygemeldte med sørgemaske
Mange tror, at alle sygemeldte har brug for fred og ro, men man kan let komme til at føle sig ensom.
– Som kollega kan du spørge, hvordan du kan hjælpe. Så kan den sygemeldte mærke, at du er en del af løsningen. Det kan være, at han eller hun beder om, at du ringer en gang imellem, eller at I mødes til kaffe, og du så lytter til hende, siger Rikke Høgsted.
Nogle holder sig måske tilbage i frygt for at gøre slemt værre. Men det bliver snarere værre, hvis man ikke gør noget.
– Det kan godt være, at du føler dig som en elefant i en glasbutik eller bliver afvist, når du kontakter din kollega. Men det er ikke dig, som er sygemeldt, så det kan du godt klare. Du må trodse usikkerheden, for I har brug for hinanden.
Lederen har en vigtig rolle i at vise, at fællesskabet har værdi, og at hun også selv vil hjælpe medarbejderen. Men kommunikationen skal være forudsigelig, understreger Rikke Høgsted.
– Den sygemeldte skal ikke tænke på, om lederen mon ringer i dag. Vedkommende skal vide, at de taler sammen med bestemte intervaller, at hun eller han er velkommen til at kigge forbi arbejdspladsen, og at leder og kolleger håber at se hende glad, hvis de mødes i supermarkedet. Nogle sygemeldte er bange for at gå ud at handle uden sørgemaske.
Supervision handler også om dig
Man skal som gruppe og leder bygge fællesskabets diger stærke i hverdagen, siger Rikke Høgsted og peger på fiskerbænken som et konkret redskab. Her sætter man sig ved siden af hinanden og taler én ad gangen, mens den anden koncentrerer sig om at lytte.
– Fiskerbænken giver et eksistentielt møde mellem fagpersoner, som står i samme situation. Her kan de dele de hårde oplevelser, arbejdet rummer. Det åbner et helende rum i os, som giver os styrke til at være afmægtige uden at blive hverken underinvolverede og kyniske eller overinvolverede og hjælpeløse.
Andre redskaber er, at nyuddannede får en mentor, at der er gode instrukser, at ledelsen skitserer, hvad der er god standard i opgaveløsningen, og at de ti procent sværeste opgaver pr. definition hører til i gruppen og ikke hos den enkelte.
Herudover er supervision en betydningsfuld, beskyttende faktor. Men det skal ikke være supervision, hvor man udelukkende taler om, hvordan man bedst hjælper en borger.
– Man skal også tale om, hvad arbejdet med borgeren gør ved én. For selvfølgelig bliver man påvirket af sine sager, men supervision forebygger, at man mister sin mentale balance, siger Rikke Høgsted.
Når stormen så kommer, står digerne imod.
– Man kan godt holde til en traumatisk oplevelse, når man kan bearbejde den med sine kolleger. Samtidig får man en arbejdsplads, folk ikke siger op fra. Det knytter os til hinanden, når vi er sammen om at tackle svære tider. Da Christian Eriksen faldt død om i Parken, samlede de andre spillere sig om ham med det samme. Den slags skaber et fastholdende vi.
Fællesskabets helende kraft
Professionel hjælp skal ses som et supplement til fællesskabets helende kraft, anbefaler Rikke Høgsted. Men hvornår er det relevant at inddrage en psykolog – uden at komme for tidligt eller for sent?
– Det spørgsmål afhænger af flere ting: Hvor længe og hvor hårdt er vedkommende ramt, hvilke andre krav stilles der eventuelt til medarbejderen, og hvordan er vedkommendes sociale netværk? Man skal også lytte til egne fornemmelser og ønsker om, hvad der skal til for at genvinde den mentale balance. Psykologhjælp kan bestemt være på sin plads, men vil aldrig kunne erstatte støtten fra en leder eller kollegaerne, siger Rikke Høgsted.
Hun møder overvejende positive reaktioner, når hun præsenterer arbejdspladser for sit budskab om, at fællesskabet er det vigtigste i forhold til mentale belastninger.
– De fleste siger: ”Ja, det er os, som ved, hvad vores job handler om, så lad os anerkende styrken i fællesskabet.” Andre er skeptiske, fordi de tror, at arbejdsgiveren vil spare psykologhjælpen væk, men når de hører, at fællesskabet har en helingsevne, ser de på det med helt andre øjne. Jeg hører også mange ledere være glade for at få den del af deres lederopgave tilbage på dagsordenen.
» Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning – Forstå, forebyg og håndter psykiske kriser – lad fællesskabet hele, af Rikke Høgsted, Forlaget Belastningspsykologi, 248 sider, 300 kroner.
10 gode råd: Sådan støtter du en kollega
- Tag kontakt til den kriseramte.
- Spørg og lyt.
- Tål en afvisning.
- Pas på med gode råd.
- Hold igen med floskler.
- Anerkend den ramtes følelser.
- Hjælp personen med at få overblik.
- Hjælp med at finde videre hjælp.
- God hjælp er tit praktisk hjælp.
- Husk at være dig selv.
Kilde: ”Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning”, af Rikke Høgsted.
» Kontakt din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og din leder, hvis du oplever arbejdsrelateret stress.
Du kan også kontakte Dansk Socialrådgiverforenings Medlemsservice på 70 10 10 99