Guiden: En vane er altid et svar på at opnå et behag – eller undgå et ubehag
Når man vil ændre vaner, kræver det, at man skal veksle et kortsigtet behag til et langsigtet gode. Det har vi svært ved, men det er det mindset, vi skal over i, påpeger adfærdsdesigner og forfatter Henrik Dresbøll.
Hvorfor er det svært at ændre vaner? Det har adfærdsdesigner Henrik Dresbøll skrevet bøger om, og ifølge ham er svaret relativt enkelt:
– Vaner giver dig en umiddelbar belønning, fordi det føles godt at udføre dem. En vane er altid et svar på at opnå et behag eller undgå et ubehag. Vi går forkert til værks, når vi forsøger at ændre vaner ved at fokusere på processen eller målet – for eksempel at løbe en marathon. Det handler ikke om at opnå noget, men om at blive nogen. Med andre ord, handler vaner i høj grad om identitet: Hvordan du ønsker at se dig selv.
– Når man vil ændre vaner, kræver det, at man skal veksle et kortsigtet behag til et langsigtet gode. Det har vi svært ved, men det er det mindset, vi skal over i, lyder det fra Henrik Dresbøll.
Nutids-jeg vinder over fremtids-jeg
De fleste af os har svært ved at se fordelene på et fremtids-jegs vegne, og derfor har vi svært ved at handle på det.
– Hvorfor skal jeg løbe fem kilometer hver anden dag for, at jeg om 10 år kan leve mobilt og rejse med min kone? Det har jeg svært ved at se i forhold til, at jeg lige nu kan vælge sofaen og få det rigtig godt. Det er mit nutids-jeg, som vinder, fordi vi foretrækker umiddelbare belønninger.
Det er også nutids-jeget, som er på spil, når vi taler om overspringshandlinger – som er en af de mest udbredte discipliner inden for undgåelsesadfærd. 95 procent af os gør det – og 20 procent af os gør det i en sådan grad, at det bliver sygeligt i den betydning, at man går i stå og ikke får udrettet noget.
– Håndtering af overspringshandlinger handler ikke om at lære at kontrollere sin tid. Det handler om at lære, hvordan man håndterer svære følelser som kedsomhed eller utryghed ved at dele sine fejl og fortælle om dem. Overspringshandlinger kan derfor opfattes som en coping-mekanisme eller forsvarsmekanisme, som vi bruger for at undgå svære følelser som frustration, kedsomhed, angst eller opgivenhed knyttet til opgaven, forklarer Henrik Dresbøll.
Når vi forsøger at undgå de negative følelser med overspringshandlinger, så forbliver følelserne ifølge Henrik Dresbøll i os, og oveni får vi stressen over ikke at have gjort det, vi havde sat os for.
– Vi opnår en umiddelbar og kortvarig belønning: Jeg kan slappe af og lægge mig på sofaen, men lige om lidt så forsvinder det behag, jeg havde ved at udskyde opgaven, fordi jeg får travlt. Og det gavner på ingen måde mit fremtids-jeg.
Henrik Dresbøll er foredragsholder, forfatter og adfærdsdesigner. Han er uddannet cand. mag. i kognitiv semiotik og har arbejdet med kommunikation, læring og adfærdsændring gennem mere end 15 år.
Henrik Dresbøll er direktør i firmaet WElearn.
Han har netop udgivet bogen ’Det første skridt – 200 måder at få ting til at ske’, Akademisk Forlag.
» Læs mere om adfærdsdesign på welearn.dk.