Grænsen bliver sat, når kritikken går over gevind
REGIONSLEDER: DS og brugerorganisationerne er på mange måder enige om kritikken af lovgivningen – men vi er ikke altid enige om, hvordan kritikken skal italesættes, eller hvor den skal rettes hen.
I Dansk Socialrådgiverforening har vi altid haft tradition for at samarbejde med brugerorganisationer. Det har traditionelt været samarbejde med handicaporganisationer, udsatte-råd, pårørende, forældregrupper, frivillige organisationer og andre brugergrupper. Samarbejdet er et forsøg på i praksis at omsætte fælles indsatser til de bedst mulige resultater for borgeren.
Nogle af brugerorganisationerne er professionaliseret og har ansat fagpersoner, andre er mere anarkistiske og knap så organiserede. Der er i mange byer opstået grupper som ”Syg i X-købing”. Det er typisk borgere, som synes, at lovgivningen på sygedagpenge- og beskæftigelsesområdet virker hård og umenneskelig. Dagspressen bringer mange historier om, hvor dårligt borgere bliver behandlet af systemet.
Mange socialrådgivere på beskæftigelsesområdet efterlyser en forenklet og sammenhængende lovgivning, og at de lave ydelser ændres, så borgerne kan leve af dem. På mange måder er Dansk Socialrådgiverforening og brugerorganisationerne enige om kritikken af lovgivningen – men vi er ikke altid enige om, hvordan kritikken skal italesættes, eller hvor den skal rettes hen.
Dansk Socialrådgiverforening samarbejder med brugerorganisationerne, så langt vi kan. Grænsen bliver sat, når kritikken går over gevind, bliver truende og usaglig og eksempelvis retter sig mod konkrete socialrådgivere under borgersamtalen, eller brugerorganisationerne udtaler sig usagligt i medierne eller i forbindelse med demonstrationer.
Så siger DS stop og reagerer – oftest sammen med ledelsen det pågældende sted, så der bliver taget ansvar, og de ansatte bliver beskyttet. Trusler, tilsvining i samtaler og udhængning på sociale medier bliver anmeldt til politiet, og betingelser for borgeres og bisidderes adfærd skal præciseres og rammesættes.
Baggrunden for kritikken skyldes ofte, at socialrådgivere på sygedagpenge- og beskæftigelsesområdet har meget forskellige arbejdsforhold. I nogle kommuner er de faglige resultater og arbejdsforhold i top. Andre steder har socialrådgiverne alt for mange sager og arbejdsopgaver, stor personalegennemstrømning, højt arbejdsbetinget sygefravær, skiftende eller dårlig ledelse, som bevirker, at der er dømt kommunalt nøl.
Men ansvaret for kommunalt nøl kan ikke placeres hos den enkelte socialrådgiver. Det er den politiske ledelses ansvar. Og de ansatte ledere har ansvar for at sikre, at politikerne har viden om de faktiske forhold – herunder ikke mindst, om socialrådgiverne har et sundt og fagligt arbejdsmiljø. Så når DS taler borgenes sag, taler vi også socialrådgivernes sag.