Forskeren: Stor forskel på hvordan borgere med handicap og socialrådgivere oplever sagsforløb
Borgere med handicap og deres sagsbehandlere befinder sig ofte i dilemmafyldt farvand, viser ny videnskabelig artikel, som Katrine Syppli Kohl har været hovedforfatter på.
Hvad er det grundlæggende dilemma, når det handler om sagsbehandling og borgere med handicap?
Vores undersøgelse viser, at der stadig er ret stort forskel på, hvordan den gennemsnitlige sagsbehandler og kommunale leder på den ene side og den gennemsnitlige borger på den anden side oplever sagsbehandlingen af borger med handicap. Sagsbehandlere og ledere vurderer samarbejdet noget mere positivt end borgeren. Det store spørgsmål er, hvorfor er der den her forskel?
Hvad gjorde du for at få svar på det?
Jeg har interviewet 10 sagsbehandlere og 20 borgere med handicap eller deres pårørende. På baggrund af de interview har vi fundet fem gennemgående dilemmaer.
Hvad er det for dilemmaer?
Økonomidilemmaet: At sagsbehandleren afvejer det at overholde budgettet og det, en indsats koster – nogle gange er det svært at finde en god balance mellem de to hensyn.
Autonomidilemmaet: At borger og sagsbehandler ikke altid er enige om, hvilken hjælp der er mest relevant.
Fragmenteringsdilemmaet: Når forskellige forvaltninger er ansvarlige for forskellige aspekter af borgerens hjælpebehov, men deres indsatser mangler koordinering eller endda blokerer hinanden.
Lov og behov-dilemmaet: Der er lovgivningen – og så er der også kommunens egne regler og muligheder.
Kategoriseringsdilemmaet: Når sagsbehandler og borger er uenige om omfanget og karakteren af borgerens problem og behov.
Hvad vil du gerne have, at artiklen får af betydning ude i kommunerne?
Det giver udfordringer, hvis indsatsen ikke tager udgangspunkt i borgeres oplevede behov. For eksempel er der en borger, som har ønske om at bo tæt på familie, men kommunen har ikke et bosted tæt på.
Eller en borger, der har prøvet de tre værksteder, kommunen har til aktivering – og er træt af dem. Det kan skabe spændinger mellem borger og sagsbehandler, fordi sagsbehandleren ikke kan imødekomme borgerens ønsker. Det tværfaglige samarbejde fylder for alle parter. Så der er noget at gøre der.
Katrine Syppli Kohl er forsker ved Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområder er velfærdsstatens system/klientmøder med sårbare og udsatte borgere og ikke-borgere, Danmarks håndtering af flygtninge og asylansøgere og dansk udvælgelse af kvoteflygtninge til genbosætning.
Find artiklen og undersøgelsen bag den på vive.dk – søg på ’Trust and mistrust in public services for people with
disabilities’.