Esbjerg og Odsherred vil have arbejdstidskabalen til at gå op

Jeg var virkelig skeptisk i starten: ”Hvad er det for en sparerunde, I laver?”, tænkte jeg, fordi man ville samle de ret få medarbejdere, som var på arbejde om fredagen, på én adresse. Det lød som om, man ville spare kvadratmeter og bygninger. Men tanken om en weekend på tre dage var samtidig vildt tiltalende. Jeg ville få mere tid sammen med familien i weekenden, og det gjorde udslaget for mig.

Sådan forklarer socialrådgiver og tillidsrepræsentant Janni Hygum fra Jobafklaring i Jobcenter Esbjerg, hvorfor hun takkede ja til at afprøve en arbejdsuge på fire dage. Hun har været ansat i jobcentret i 11 år og arbejder med borgere i ressourceforløb.

Siden 1. november 2020 har alle medarbejdere som led i et treårigt forsøg kunnet vælge mellem at arbejde fire eller fem dage om ugen. Ifølge en midtvejsevaluering fra VIVE af ordningen har mellem 80 og 90 procent valgt en firedages arbejdsuge på 35 timer, som skal ligge fra mandag til torsdag. Hertil kommer to faglige fordybelsestimer, som den enkelte medarbejder selv kan vælge både tidspunkt for og indhold af, så længe det er fagligt relevant. Oveni kommer, at medarbejderne i Jobafklaring har mulighed for at arbejde hjemme to ud af de fire arbejdsdage, hvis det giver mening for den enkeltes arbejdsopgaver.

For Janni Hygum er muligheden for at arbejde hjemmefra et afgørende element i ordningen – også selv om hun kun bor et kvarter på cykel fra sin arbejdsplads og derfor ikke er belastet af en lang transporttid.

– De to dage, hvor jeg arbejder hjemme, kan jeg tage nogle ekstremt lange dage, hvis jeg vil. Her har jeg ro til at fordybe mig, jeg stresser ikke over alt muligt, jeg skal nå, og jeg kan i princippet vælte ud af sengen klokken 7 om morgenen og gå i gang med at arbejde i mit nattøj. Det er en dejlig frihed at have. Samtidig er den fleksible arbejdstid også tiltalende, fordi jeg kan sætte min arbejdstid efter, hvad der giver mening den enkelte dag.

Kræver skarp planlægning

Janni Hygum og hendes kollegaer i Jobafklaring sidder delt på to adresser. De arbejder hjemme fast mandag og tirsdag, hvor kollegaerne i Fleksjobteamet så møder ind. Onsdag og torsdag er det så Janni Hygum og hendes kollegaer, som er fysisk til stede. De dage bruger hun blandt andet til samtaler med de borgere, hun arbejder med.

– Når jeg kun har to fremmødedage, kræver det en meget skarp struktur. Jeg har et skema, jeg styrer mine samtaler efter. Og borgerne, som skal mødes med mig, ved godt hvilke dage, de skal booke mig til fysiske møder. De borgere, som er i aktivitetstilbud, taler jeg i telefon med.

Det kræver også en god pausekultur at arbejde på den måde, har Janni Hygum erfaret. Især fordi nogle af arbejdsdagene bliver meget lange. Hun har struktureret sine fire arbejdsdage sådan, at hun arbejder klokken 8-16 mandag og onsdag. Tirsdag er det fra klokken 8-18 og torsdag klokken 8-17.

– I starten arbejdede jeg hele tiden, når jeg sad hjemme. Jeg stoppede først, når min mand kom ind og spurgte, om jeg ikke skulle have aftensmad. Nu er jeg opmærksom på at gå væk fra computeren i frokostpausen og sørge for at gå lidt rundt i huset – lige som jeg ville gøre på jobbet, hvor man går ud til printeren eller kaffemaskinen flere gange om dagen. Det er også vigtigt at komme ud og få noget luft, når vejret er til det.

Den fleksible arbejdstid gør, at Janni Hygum kan få tid til sin træning.

– Det er en vigtig prioritering for mig, at nogle arbejdsdage er forholdsvis korte, så jeg kan have tid til andet end arbejde. De to hjemmearbejdsdage giver mig den fleksibilitet, jeg har brug for – det ville være svært for mig at møde ind fire dage om ugen, når arbejdsdagene er så lange, siger hun.

Det sker også, at Janni Hygum er nødt til at tage fridagen om fredagen i brug til ekstra arbejde eller faglig fordybelse

Kollegiale relationer svækkes

De to hjemmearbejdsdage har givet Janni Hygum et større overskud, når hun møder på arbejdspladsen.

– Da jeg mødte ind hver dag, kunne det godt blive for meget for mig, fordi jeg både skal tale med mennesker, rumme deres følelser og frustrationer og samtidig være social med en masse gode kollegaer, spise frokost sammen og så videre. Det kunne jeg ikke altid rumme, så jeg sad af og til på mit kontor og spiste frokost og blev ret sur, hvis nogen kom ind og forstyrrede mig. Nu har vi fået en kultur, hvor vi har fokus på at prioritere frokostpausen for at holde fast i det sociale, men hvor det også er okay at trække sig, når man skal koncentrere sig ved computeren, fortæller hun.

Den største ulempe ved den komprimerede arbejdstid er konsekvenserne for de kollegiale relationer, oplever Janni Hygum.

– Vi arbejder til en vis grad forskudt af hinanden i de forskellige teams, og derfor er der nogle kollegaer, som næsten aldrig ser hinanden eller som oftere ser medarbejdere fra andre teams, end de ser kollegaerne fra deres eget team. Andre teams møder ind sammen, så de har hinanden at sparre og samarbejde med. Dem, som vælger at møde ind alle ugens arbejdsdage, kan også opleve at sidde lidt alene. Det er nok det sværeste ved ordningen.

Det har medarbejderne skrevet i deres evaluering, forklarer Janne Hygum, og det har fået ledelsen til at lave tiltag for at forbedre det.

– I mit team har vi blandt andet faglige sparringsmøder på Teams. De koordinerende medarbejdere sidder også sammen enten på skærm eller fysisk og fordeler sager en gang om ugen. Det er en måde at få skabt noget kollegialt samvær på.

Den nye måde at arbejde på kræver en høj grad af dialog, er også Janni Hygums erfaring.

– Det er vigtigt, at man i sit team taler om, hvem der møder ind hvornår, og at det er sådan, vores team er. Jeg vil gerne sidde lidt længere, hvis det kan betyde, at en af mine kollegaer kan hente sine børn tidligt, men så skal de omvendt også acceptere, at man ikke skal booke mig til et fysisk møde klokken 8, fordi det fungerer ikke for mig. Her er dialogen virkelig vigtig.

– Men hvordan er det at arbejde så mange timer på fire dage – kan du overhovedet nyde din fridag?

– Ja, for mig er det dejligt, at jeg ikke skal op på et bestemt tidspunkt. Jeg havde det også sådan, at bare fordi jeg har fri om fredagen, skal jeg ikke stå for alt det huslige. Jeg arbejder jo stadig fuld tid, lige som min mand. Så alt i alt nyder jeg mine fredage og den lange weekend, og de lidt længere arbejdsdage fungerer også fint for os – det er blevet normalen herhjemme.

– Hvad med de lange arbejdsdage – får borgerne samme gode ’service’, hvis du er træt i ydertimerne?

– Det er meget få, jeg taler med i ydertimerne – det er ofte der, jeg lægger det administrative arbejde. Men når nogen skal have for eksempel en pårørende med til møde, har jeg muligheden for at holde mødet lidt sent, hvis den pårørende først skal have fri fra job. Så er jeg bare opmærksom på ikke at have så mange møder tidligere om dagen, for så kan jeg godt blive træt i hovedet. Men det er rigtig fint, at vi kan tilrettelægge møderne efter borgernes behov. De er glade for, at vi kan være fleksible.

Signal om fleksibilitet og frihed

Hvad tænker du om, at jeres kommune kastede sig ud i eksperimentet?

– Jeg synes, det er fedt, de gør det. Det er en måde at vise på, at man er nytænkende, at det hele ikke er så stift, og at man gerne vil imødekomme, at mange gerne vil arbejde, men samtidig også gerne vil have større fleksibilitet og frihed. Det er et virkelig godt signal at sende – at vise, at også jobcentrene er moderne.

Når det gælder Jannis kollegaer, er deres oplevelse af den nye ordning stort set enslydende med hendes egen.

– Jeg har spurgt dem. De fleste, der arbejder fire dage om ugen, fremhæver fleksibiliteten som den største fordel. De er glade for, at de kan tilrettelægge arbejdslivet efter familielivet, at de kan flexe ud, hente børn og arbejde på lidt skæve tidspunkter, så det passer med deres familieliv. I forbindelse med firedages arbejdsuge fik vi også mulighed for at gå ned i tid, og det har især dem med små børn eller børnebørn gjort brug af, mens jeg, som ikke har børn, kan give den fuld skrald, fordi det passer ind i mit liv.

Men Janni Hygum ved også, at der er kollegaer, som har fravalgt firedages arbejdsuge, fordi de ikke kunne få lange arbejdsdage til at hænge sammen med familielivet.

– Nogle synes, at de lange dage betyder, at de mister tid med deres børn. De ønsker ikke, at deres børn skal have så lange dage i institutioner. Men samtidig har jeg også hørt, at folk har svært ved at søge væk herfra, fordi de er så glade for at arbejde på den her måde. I nye stillinger har medarbejderen mulighed for at vælge, om de ønsker en fire- eller femdages arbejdsuge, og jeg hører, at det fungerer godt som rekrutteringsværktøj.

Ny aftale i Odsherred

Modsat hos hendes kollega i Esbjerg er begejstringen over en ny aftale om fleksibel arbejdstid til at overse hos socialrådgiver og tillidsrepræsentant Connie Bronnée i Odsherred Kommunes børne-familieafdeling. Odsherred var den første kommune i Danmark, som kastede sig ud i at afprøve en firedages arbejdsuge – et forsøg, som vakte stor opmærksomhed i det kommunale landskab og hurtigt fik andre til at følge trop. Ud over Esbjerg har også Solrød, Kerteminde og Gentofte kommuner forsøgt sig med variationer over modellen.

Efter fire års forsøg har Odsherred for nylig indgået en permanent aftale om ’Fleksibel arbejdstid’. Den er, fortæller Connie Bronnée, en direkte udløber af erfaringerne fra forsøget med firedages arbejdsuge, men den er på nogle afgørende punkter struktureret meget anderledes og er ikke længere en ’klassisk’ firedages arbejdsuge.

I korte træk, forklarer Connie Bronnée, er den nye ordning mere ’teknisk’. Medarbejderne har en normtid på 37 timer om ugen, inklusive to skemalagte kompetenceudviklingstimer. Det er et krav, at normtimerne lægges mandag til fredag, men med det udgangspunkt, at man ikke behøver at arbejde eller møde ind om fredagen. Vælger man at holde fri fredag, skal timerne fordeles på ugens øvrige fire arbejdsdage.

Normtiden betyder, at hvis man er syg en dag, registreres man kun for otte normtimer – og altså ikke hvad der svarer til en dags arbejde i en firedages arbejdsuge: 9 timer og et kvarter. Og det samme gælder ifølge Connie Bronnée ved en feriedag.

– Der er noget med den måde at opgøre timerne på, som er drilsk, og derfor synes jeg ikke, at den nye aftale er lige så god om forsøgsordningen. Heldigvis skal den evalueres allerede næste år, siger hun.

Connie Bronnée forklarer desuden, at medarbejderne selv kan tilrettelægge deres fredag. Den er ikke ’arbejdsgiverstyret’.

– Fredag møder vi ikke ind og har ikke borgerkontakt, og det er helt legalt, at man ikke kan få fat på os om fredagen. Det betyder, at vi kan vælge at lave administrativt arbejde eller overhovedet ikke arbejde den dag. Gør vi ikke det, skal timerne jo bare fordeles på de øvrige dage. Så vi har stadig en fleksibilitet, men den er sat på formel på en ny måde. Og vi tramper de her nye stier, mens vi lægger asfalten – vi har jo ikke prøvet den her version før. Det skal vi lige vænne os til. Omvendt er det hele så nyt, vi har kun været i gang i nogle få uger, så måske finder vi ud af, at det fungerer fint.

Firedages uge mere fleksibel

For Connie Bronnée var forsøgsordningen med en ren firedages arbejdsuge at foretrække, fordi hun oplevede fleksibiliteten som større.

– Vi kunne for eksempel møde ind tidligt om morgenen, hvis der ikke var borgerefterspørgsel om aftenen. Vi kunne selv jonglere med det, og det var frivilligt. Det samme gjaldt de to kompetencetimer, som vi kunne lægge, hvor vi ville. Nu er de arbejdsgiver- og kalenderstyret. Så selv om der var en intensivering af arbejdstiden i forsøgsperioden, oplevede jeg den ikke på samme måde, fordi der samtidig var en ekstensivering – jeg kunne brede min arbejdstid ud, som jeg ville. Og jeg oplevede, at jeg på en anden måde kunne få noget fra hånden, når jeg var på arbejde. Jeg holdt meget af min fridag om fredagen, selvom jeg ofte skulle restituere lidt fredag formiddag. Men det var fantastisk med tre sammenhængende fridage.

Forklaringen på, at den nye aftale om fleksibel arbejdstid er anderledes end forsøgsordningen med firedages arbejdsuge, er ifølge Connie Bronnée, at kommunens samarbejdspartnere oplevede, at medarbejderne var svære at få fat på – og slet ikke træfbare om fredagen, som var hel fridag.

– Men hvordan har dine kollegaer oplevet, at det kunne hænge sammen med familielivet at komme så sent hjem fire dage om ugen?

– Min oplevelse er, at det ikke var så slemt. De kunne møde ind tidligt – før klokken otte, og så kunne de gå klokken 16.30. Nogle oplevede at være udtrættede sidst på dagen, men corona betød, at vi sparede en del tid i transport ved ikke at skulle køre ud til borgerne. Vi fik lov at kalde dem ind på vores administrative center i stedet for, husker Connie Bronnée.

Godt rekrutteringsværktøj

Når alt det er sagt, roser hun stadig kommunen for at have taget skridtet med en firedages arbejdsuge som den første i landet.

– Det er fantastisk, når der er den ledelsesmæssige opbakning til at prøve sådan noget af. Det har været rigtigt spændende at være en del af forsøget, og det er også nødvendigt, hvis vi vil have de unge ind. De arbejder ikke 8-16. De skal nå at have tre karrierer i løbet af et arbejdsliv og skal være mange år på arbejdsmarkedet, så de har brug for den fleksibilitet. Vil vi tiltrække dem, skal vi gøre noget andet end andre. Jeg hører også, at det har været et godt rekrutteringsværktøj.

– Hvis du blev spurgt igen om halvandet år, hvordan den nye ordning har fungeret, hvad tror du så, at du ville svare?

– Hvis ikke vi får ændret på norm­tiden, skal vi ikke være i ordningen. Den spænder ben for vores oplevelse af fleksibilitet. Og jeg ved, at vores kommunaldirektør er meget indstillet på, at vi oplever det som fleksibelt – at vi kan hente og bringe børnene tidligt og sent, og at arbejdstiden skal kunne tilrettelægges efter den enkeltes behov – selvfølgelig set i relation til driften. Så det bliver spændende at se, hvor vi lander.

---

Bag om historien

Hvordan får vi arbejdstidskabalen til at gå op? Regeringen vil have os til at arbejde mere, men det går imod en trend, hvor mange ønsker at arbejde mindre og indrette deres arbejdsliv mere fleksibelt.

Det viser sig i en voksende interesse fra både ­offentlige og private virksomheder, som forsøger sig med firedages arbejdsuge, brug af hjemmearbejde og fleksible arbejdstider for at skabe en bedre balance mellem job og fritid. Det fleksible arbejdsliv er også med i fagbevægelsens oplæg til OK24.

Det er en udvikling, som kan være en del af svaret på velfærdssektorens behov for at kunne ­rekruttere og fastholde medarbejdere – også på socialrådgiverarbejdspladser.

---

Midtvejsevaluering af firedages arbejdsuge ved Jobcenter Esbjerg

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analyse­center for Velfærd, har midtvejsevalueret forsøget med firedages arbejdsuge i Jobcenter Esbjerg. Evalueringen viser, at:

• De fleste af medarbejderne på firedages ugen fortæller, at den ekstra fridag om fredagen er en af de vigtigste grunde til, at de har valgt en firedages arbejdsuge, og næstflest angiver, at bedre sammenhæng mellem privat- og arbejdsliv er en af de vigtigste grunde.
• Blandt medarbejderne på femdages ­arbejdsugen svarer flest, at de kortere arbejdsdage sammenlignet med firedages ugen og bedre sammenhæng mellem privat- og arbejdsliv er de vigtigste grunde til, at de har valgt at arbejde fem dage om ugen.
• De fleste medarbejdere på firedages arbejds­ugen angiver lange arbejdsdage som en ulempe, mens flest medarbejdere på femdages ugen oplever, at det, at de ikke har samme arbejdsuge som størstedelen af kollegaerne i jobcentret, er en ulempe.
• Flere af medarbejderne på femdages end firedages ugen mener, at de går glip af noget socialt samvær på arbejdspladsen som følge af deres valg af arbejdsuge. Det kan skyldes, at noget socialt samvær for medarbejdere på firedages ugen foregår senere på dagen, hvor medarbejdere på femdages ugen er gået hjem. Samtidig mener flere på firedages ugen i 2022, at der er et godt socialt sammenhold i deres enhed sammenlignet med 2021.
• Flere medarbejdere på femdages arbejdsugen oplever, at de nogle gange mangler en kollega eller sparringspartner sammenlignet med medarbejdere på firedages ugen.
• De fleste på både fire og femdages arbejdsugen vil i (meget) høj grad anbefale andre at søge en stilling i Jobcenter Esbjerg, men det gælder for signifikant færre på femdages ugen.

Kilde: 4-dages arbejdsuge ved Jobcenter Esbjerg. Midtvejsevaluering (VIVE, 2022)

---

Fakta om lokalaftalen om fleksibel arbejdstid i Odsherred Kommune

I oktober 2022 vedtog byrådet i Odsherred Kommune en ny lokalaftale om ’Fleksibel ­Arbejdsplads’. Aftalen bygger på erfaringerne fra tre års forsøg med firedages arbejdsuge, men med visse ændringer:

• Fredagen er ikke længere en særligt beskyttet fridag, men medarbejderen kan vælge ikke at lægge arbejdstimer mindst 34 fredage om året.
• Medarbejderne kan selv vælge, hvor mange fredage de vil holde fri ud af de minimum 34 fredage i alt. Det er et hensyn til de medarbejdere, som har givet udtryk for, at de ikke kan få hverdagen til at hænge samme mandag til torsdag, hvis de skal holde fri på de fleste fredage og stadig levere 37 timer i gennemsnit om ugen.
• De to ugentlige kompetencetimer indgår ikke længere i aftalen, da det vurderes, at der ikke er hjemmel til at registrere mindre end 37 timer om ugen for en medarbejder på fuld tid. Kompetenceudvikling indgår fortsat som en del af arbejdstiden.
• Medarbejderne kan placere fem af ugens arbejdstimer fleksibelt uden for planlagt arbejdstid såvel på fredage som på andre dage og tidspunkter.
• Medarbejderne er forpligtet til at præstere 32 arbejdstimer ud af ugens 37 arbejdstimer i gennemsnit mandag-torsdag.
• Medarbejderne skal stå til rådighed for arbejde på højst otte fredage om året af hensyn til borgerbehov for betjening af vagttelefoner, uopsættelige opgaver eller strengt nødvendigt arbejde, der alene kan finde sted på den enkelte fredag.

Aftalen trådte i kraft 1. januar 2023.
Aftalen er forhandlet på plads mellem kommunen og Dansk Socialrådgiverforening, HK, DJØF, IDA, Dansk Magisterforening, Forbundet Arkitekter og Designere, Teknisk Landsforbund og Konstruktørforeningen.

» Se hele lokalaftalen  / Kilde: Odsherred.dk