DS’ udspil til en ny beskæftigelsesindsats: Tillid er vejen til forandring

Mistillid. Politikerne mangler grundlæggende tillid til, at mennesker gerne vil bidrage til samfundet, og at socialrådgiverne har fagligheden til at vurdere, hvordan de bedst støtter mennesker ramt af ledighed og andre udfordringer. Det er den vigtigste årsag til, at politikerne har vedtaget 77 lovændringer, 30 bekendtgørelser og 22 vejledninger på ti år. Og der er brug for et sporskifte nu, siger Mads Bilstrup, formand for socialrådgiverne.

Derfor lancerer Dansk Socialrådgiverforening et udspil, der skal forbedre arbejdsmiljøet på jobcentrene, vilkårene for det sociale arbejde og mennesker på kontanthjælp. Det vender vi tilbage til.

Jernbur og excel-ark

Problemet med stram styring og kontrol er ikke ligefrem nyt. Allerede i 1905 satte den tyske sociolog Max Weber ord på en af bagsiderne af det moderne samfund, nemlig bureaukratiets voksende magt over vores liv. Han konstaterede, at vi som borgere og medarbejdere er fanget i ’rationalitetens jernbur’, hvor hensynet til produktivitet og effektivitet frem for menneskelige værdier bestemmer indretningen af vores arbejds- og privatliv.

Mange offentligt ansatte kan nok genkende billedet. ’Excel-arkenes jernbur’ er måske et mere tidssvarende udtryk for den styring, politikerne de seneste årtier har lagt ned over den offentlige sektor. Et godt eksempel er tidstyranniet i hjemmeplejen, hvor tiden til hvert besøg udmåles i detaljen med minuttal på selv de mindste opgaver som at give de ældre medicin eller støttestrømper på, og centralt fastsatte krav frem for den ældres behov bestemmer, hvad SOSU-assistenten må hjælpe med.

På samme måde oplever mange socialrådgivere store udfordringer med at arbejde helhedsorienteret, fordi systemet deler borgerne op i enkeltdele: psykiske lidelser hører til i psykiatrien, sociale problemer i socialforvaltningen, fysiske problemer i sundhedsvæsnet, beskæftigelse i jobcentrene.

– I mange år har politikerne talt om, at fagligheden skal tilbage til medarbejderne, regler skal fjernes og tilliden skal fremmes. Men bortset fra forsøg i enkelte kommuner er vi fortsat ofte underlagt stramme, rigide regler og økonomiske hensyn. Og samarbejdet mellem de forskellige sektorer fungerer ikke godt nok, siger Mads Bilstrup.

Økonomien styrer

På landets jobcentre oplever mange socialrådgivere manglende tværfagligt samarbejde som en stor udfordring for deres arbejde. I en ny rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening har foretaget blandt medlemmer i beskæftigelsesindsatsen, svarer kun lidt over 40 procent, at jobcentret i høj eller meget høj grad samarbejder med sundhedsområdet. Samtidig udfordrer stram styring socialrådgivernes egen faglighed. Flere end halvdelen svarer, at de bliver pålagt at bruge eller undgå bestemte indsatser.

– Det er i meget høj grad måltal, STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), puljer, politikerne og konsulentfirmaer, der sætter rammerne for, hvad vi helt konkret skal tale med borgerne om, og hvad den rette indsats er. Problemet er, at det næsten altid tager udgangspunkt i økonomi, lyder det fra en af socialrådgiverne i rundspørgen, som langt fra står alene med den oplevelse. 44 procent af socialrådgiverne svarer, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfagligheden i afgørelser om indsatser til borgerne.

Et konkret eksempel på styring er brugen af virksomhedspraktik. I projektet ’Flere skal med’, som 88 kommuner har deltaget i, er der krav om, at kommunerne skal sende mindst 40 procent af indsatsgruppen i virksomhedsforløb. Tilsvarende betyder ændringer i refusionsreglerne, at mange indsatser er blevet dyrere for kommunerne, mens virksomhedspraktik fortsat er en billig indsats. Og det kan mærkes ude på jobcentrene: Lidt over halvdelen af socialrådgiverne svarer, at der på deres arbejdsplads er konkrete måltal for virksomhedspraktik. Lidt flere (56 procent) angiver, at ledelsen følger op på, om hver enkelt medarbejder får borgerne i virksomhedsrettet indsats.

– Mange socialrådgivere oplever at blive målt og vejet på, om de lever op til ledelsens mål for virksomhedspraktikker. Det viser, at styringen efter måltal nogle steder har taget overhånd, siger Mads Bilstrup.

Han understreger, at fundamentale ændringer i indretningen af beskæftigelsessystemet er nødvendige, hvis vi for alvor skal se forbedringer for socialrådgivere og borgere.

– Vi har brug for et mere grundlæggende opgør med den mistillid, der gennemsyrer beskæftigelsessystemet. Vi har i mange, mange år forsøgt at råbe politikerne op, men vi må konstatere, at der skal et sporskifte til, hvis vi for alvor skal rykke noget, forklarer Mads Bilstrup og uddyber sin kritik.

– Socialrådgiverne arbejder hver eneste dag hårdt for at give mennesker den hjælp og støtte, de har brug for til at komme videre i livet og tilbage på arbejdsmarkedet. Men politikerne har skabt et system, der modarbejder frem for at understøtte det helhedsorienterede, sociale arbejde på jobcentrene. Selv om de siger noget andet og laver midlertidige puljer, er systemet stadig indrettet på mistillid til, at borgerne vil arbejde, til at socialrådgiverne stiller krav, og til at kommunerne holder både borgere og medarbejdere i ørerne.

En ny retning

Det er baggrunden for, at Dansk Socialrådgiverforening nu lancerer udspillet ’Tilliden tilbage – udspil til en ny og målrettet beskæftigelsesindsats’. Her er tillid grundlaget for et langt mere fleksibelt system, der giver plads til faglighed og det enkelte menneskes ønsker og behov.

– Politikernes bud på nytænkning er besparelser på indsatsen til unge og udsatte ledige, udtaler Mads Bilstrup med henvisning til aftalerne om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra hhv. 2021 og juni i år. Her valgte regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti at skære på ungeindsatser samt øvrig vejledning og opkvalificering til kontanthjælpsmodtagere.

– Vores bud tager udgangspunkt i socialrådgivernes faglige vurderinger og borgernes samlede situation. Det er en tilgang baseret på tillid, for vi ved, at langt de fleste mennesker ramt af ledighed drømmer om at komme i arbejde. Det skal vi tage alvorligt, siger han.

Et godt eksempel på den tillidsbaserede tilgang er retten til et udviklingsfleksjob. I dag kan man kun tildele fleksjob til mennesker, hvis arbejdsevne er ’varigt og væsentligt begrænset’. Samtidig skal alle muligheder for at fastholde folk i ordinær beskæftigelse være afprøvet. Det betyder, at fleksjob ligesom førtidspension bliver en sidste udvej frem for en del af en tidlig indsats til at komme videre.

I stedet foreslår Dansk Socialrådgiverforening, at borgere med truet arbejdsevne får ret til at vælge et udviklingsfleksjob med løbende opfølgning og tilpasning sideløbende med andre indsatser. Det kan hjælpe mange af de mennesker, der ellers ville cykle rundt i systemet i årevis, vurderer arbejdsmarkedsforsker Merete Monrad fra Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) på Aalborg Universitet.

– Udviklingsfleksjob vil give borgerne en mulighed for at have kontakt til arbejdsmarkedet og kan dermed bidrage til at skabe mening, mens borgerne venter på afklaring. Det vil være bedre end en praktik til at afprøve, hvordan det at have et arbejde fungerer for den enkelte, selv om det kun er få timer, siger hun.

Afklaringsgaranti

Udviklingsfleksjob kan gavne mange, men samtidig er det helt afgørende at forkorte afklaringsperioden. Flere end fire ud af fem socialrådgivere på jobcentrene oplever, at det i dag tager for lang tid at afklare ledige til fleksjob og førtidspension. Derfor er formand Mads Bilstrup glad for, at Folketinget før sommerferien gav borgerne en ret til afklaring inden for to år.

– Det har vi kæmpet for i mange år, og det er dejligt, at det nu endelig bliver til virkelighed. Men to år er stadig lang tid, og vi mener, at det med de rette forudsætninger bør kunne lade sig gøre at afklare folk inden for et enkelt år. Det kan måske lyde lidt som en utopi med det høje arbejdspres, lange ventetider i sundhedsvæsnet og høje krav til dokumentation, vi oplever i dag, men hvis politikerne vil det her, kan det godt lade sig gøre, siger han.

Forsker Merete Monrad er enig i, at ventetiden skal nedbringes.

– Ventetid er i sig selv en belastning. En ret til afklaring af ydelse og indsats inden for et år vil give borgerne vished om, hvornår der sker noget. Derudover kan det afhjælpe andre udfordringer som at dokumentationen bliver forældet, siger hun, men udtrykker samtidig bekymring for, at afklaringsgarantien ikke nødvendigvis kommer til at fungere efter hensigten i praksis.

– Det er vigtigt, at det ikke bare bliver et nyt målepunkt, der bygger på systemets og ikke borgerens behov. Det må ikke blive endnu et processkridt, som medarbejderne bare skal klikke af for dets egen skyld.”

Ny enhed for ikke-jobparate

Ordet ’omstrukturering’ kan nok få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange socialrådgivere og andre offentligt ansatte. Alligevel foreslår Dansk Socialrådgiverforening en ændring af organiseringen på beskæftigelsesområdet.

– Jeg er helt med på, at mange socialrådgivere jævnligt oplever omstruktureringer, som kun sjældent fører til forbedringer. Men det, vi foreslår, tager udgangspunkt i borgernes og socialrådgivernes behov og vil samtidig sikre en mere ensartet organisering i hele landet, fortæller Mads Bilstrup.

Konkret skal alle kommuner oprette en ny enhed for ledige, der ikke er jobparate, hvor det helhedsorienterede, sociale arbejde danner selve grundlaget for beskæftigelsesindsatsen. Enheden skal ligge uden for jobcentret, som fremover alene skal være for jobparate.

– Jobcentrene blev i sin tid oprettet på mistillid til borgere og medarbejdere. Vi mener, der er brug for at signalere det modsatte, siger Mads Bilstrup.

Derudover er der i dag store forskelle på, hvordan kommunerne har organiseret sig, og hvordan rehabiliteringsteamet fungerer. For eksempel oplever kun hver femte socialrådgiver, at teamet har kompetence til at træffe beslutning om ressourceforløbenes indhold. For at sikre alle borgere i hele landet en helhedsorienteret indsats skal selve rammen om beskæftigelsesindsatsen være den samme på tværs af kommunerne.

– Alle borgere med truet arbejdsevne skal have ret til en helhedsorienteret indsats. Det kan vi kun sikre, hvis vi stiller krav til alle kommuner om at oprette tværfaglige team i de rette rammer. Til gengæld skal Folketinget droppe de skæve økonomiske incitamenter og meningsløse proceskrav, der får en del kommuner til at fokusere benhårdt på virksomhedspraktik frem for alt andet, understreger Mads Bilstrup.

Tilliden tilbage

Uanset hvilke forandringer politikerne gennemfører, kræver forbedringer af beskæftigelsesindsatsen opbakning fra medarbejderne. Det kræver gensidig tillid, og her har politikerne et stort arbejde foran sig – blot 3,3 procent af socialrådgiverne i jobcentrene oplever ifølge Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge ’i meget høj eller i høj grad’, at politikerne på Christiansborg har tillid til deres faglighed. Og selv om de selv kalder det for ’nytænkning’, har politikerne med årlige besparelser på over en milliard kroner næppe gjort det lettere for sig selv at ændre socialrådgivernes følelse af mistillid. Alligevel tror Mads Bilstrup, at der kan ske positive forandringer for både borgere og socialrådgivere de kommende år.

– Den ret til afklaring inden for to år, som politikerne selv har vedtaget, vil kræve store investeringer i både medarbejdere og sundhedssystemet. Men jeg ser det, at de har erkendt behovet for hurtigere afklaring og handlet på det, som et tegn på forandring. Derfor håber jeg, at de vil tage godt imod vores udspil, for samlet set er jeg sikker på, at det vil gavne alle – både borgere, socialrådgivere og samfundet som helhed.

» Læs også formandens leder

---

Bag om historien
Det nuværende beskæftigelsessystem med jobcentre blev født af politikernes mistillid til både borgere og medarbejdere. Den mistillid præger stadig dele af lovgivningen og styringen fra statens side med skæve økonomiske incitamenter og proceskrav, og den kommer også løbende til udtryk i massiv kritik og politiske udmeldinger om, at der nærmest uden konsekvens kan spares milliarder på beskæftigelsesindsatsen.

Det er på den baggrund, at Dansk Socialrådgiverforening lancerer udspillet ’Tilliden tilbage – udspil til en ny og målrettet beskæftigelsesindsats’.

---

DS’ 3 forslag til ny og tillidsfuld indsats

Syge ud af jobcentrene
Ny tværfaglig enhed skal hjælpe mennesker, der har andre problemer end ledighed, fx sociale og mentale.

1-årig afklaringsgaranti
Mennesker på kontanthjælp skal have ret til at få afklaret deres sag inden et år, og alle med truet arbejdsevne skal have ret til et udviklingsfleksjob.

Mennesket og faglighed i fokus
Vurdering af arbejdsevne skal i højere grad bero på socialfaglighed og borgerens selvoplevede helbred.

» Læs hele udspillet på socialraadgiverne.dk/tillidentilbage

---

Forudsætninger for udspillet

De tre hovedforslag om en ny enhed i alle kommuner, afklaringsgaranti på et år og forbedret vurdering af arbejdsevnen kræver ifølge Dansk Socialrådgiverforening, at politikerne investerer i det sociale arbejde. Derudover er for eksempel kortere ventetider i sundhedssystemet og psykiatrien afgørende for, at borgerne kan blive afklaret inden for et år.

1. Socialrådgiverne skal have tid til deres arbejde.
2. Fagligheden skal styrkes. Socialt arbejde skal varetages af socialfagligt uddannede medarbejdere.
3. Styringen skal understøtte det sociale arbejde.

» Læs hele udspillet på socialraadgiverne.dk/tillidentilbage