DS: Jobcentrene har haft en hård barndom
Jobcentrene har levet en omskiftelig tilværelse med alt for lidt arbejdsro og for mange regler. Socialrådgivernes formand Majbritt Berlau gør status over de seneste 10 år og opfordrer den nye beskæftigelsesminister til at lytte til medarbejderne på jobcentrene.
Claus, Inger, Mette, Henrik, Jørn og Troels. Ikke færre end seks ministre har stået i spidsen for den enstrengede beskæftigelsesindsats og dermed jobcentrene, som ifølge Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, har levet en omskiftelig tilværelse igennem deres første 10 år – præget af alt for lidt arbejdsro og alt for mange regler.
– Medarbejderne har kæmpet for at hjælpe borgerne i jobcentrene med at komme ud på arbejdsmarkedet, men mange gange har det været på trods af hårde odds. Den centrale processtyring har ikke fungeret hensigtsmæssigt. I løbet af de 10 år, hvor vi har haft jobcentrene, har der været seks forskellige beskæftigelsesministre, og man kan næsten ikke forestille sig en privat virksomhed over en tiårig periode skifte topchef i samme antal, uden at det vil få vidtrækkende konsekvenser for virksomheden.
Hun mener i lighed med Dorte Caswell, forsker i socialt arbejde , og en række socialrådgivere, at etableringen af jobcentre har svækket den helhedsorienterede indsats, som især udsatte ledige har brug for.
– At lukke portene mellem jobcentrene og de øvrige forvaltninger har indiskutabelt været mere til skade end til gavn. Det har medført, at borgere i højere grad har skullet løbe spidsrod i systemet, det har øget bureaukratiet markant, og det har gjort det svært at praktisere en del af vores kernefaglighed – nemlig helhedsorienteringen.
Tillid frem for rigide regler
Og at helhedsorienteringen er klemt, er de så udskældte ressourceforløb – der netop er tænkt som en helhedsorienteret indsats – et eksempel på.
– Det er typisk de udsatte kontanthjælpsmodtagere, som har behov for en tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats, som et ressourceforløb er tænkt som. I Dansk Socialrådgiverforening mener vi, at ressourceforløb gives for sent til en for lille målgruppe. Ressourceforløbene skal kunne iværksættes tidligere og ikke først, når borgerens arbejdsevne er lille og dermed vanskelig at udvikle. Derfor vil vi gerne tidligere i forløbet have mulighed for at bruge vores faglighed og beslutningskompetence til at vurdere, om borgeren har brug for et ressourceforløb, siger Majbrit Berlau.
Hun understreger, at gode ressourceforløb kræver, at der er et reelt indhold på hylderne.
– Det nytter ikke noget, at alle i en kommune kun får tilbudt svømning en time om ugen i varmtvandsbassin – og så kalder det for et ressourceforløb. Desuden er dokumentationskravene for stramme. Derfor efterlyser vi, at der generelt er større tillid til en faglig vurdering frem for, at indsatsen styres – og forstyrres – af rigide regler for dokumentationskrav.
Politisk bevågenhed
Majbrit Berlau påpeger, at medarbejderne på jobcentrene har skullet holde sig oprejst, selv om de gennem alle årene har været ramt af reformændringer igen og igen.
– Jobcentrene har været præget af konstant politisk bevågenhed, og det er sjældent, at vi har hørt politikerne rose jobcentermedarbejderne. Det har været en underlig holdeplads for skideballer, hvor den ene politiker efter den anden har følt sig berettiget til at stille sig op og pege fingre ad jobcentermedarbejderne. Det er ikke i orden i betragtning af de relativt ringe rammer og det reformkaos, som har præget området.
Majbrit Berlau forholder sig optimistisk til den videre udvikling af beskæftigelsessystemet.
– Der er en gryende erkendelse af, at det ikke går længere – at der ikke kan opretholdes en så stærk processtyring på området, og at der er brug for stærke fagligheder for at løse opgaven med udsatte ledige. Vi har været med til at dagsordensætte, at det betaler sig at investere i beskæftigelsesindsatsen. Og nu står vi over for en unik mulighed, fordi der er et opsving på vej. Vi skal sikre, at det kommer de ledige til gavn og skabe nogle ordentlige rammer for beskæftigelsesindsatsen, siger hun og henviser til, at nogle kommuner er begyndt at arbejde med helhedsorienterede indsatser og investeringsmodeller, hvor man sørger for et passende sagstal og en variation både i foranstaltnings- og behandlingstilbud.
Og hendes råd til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) – den sjette i rækken på ti år – lyder:
– Lyt, lyt, lyt. Til de mange medarbejdere i jobcentrene, som hver dag bygger mere viden og erfaring op om, hvilken hjælp ledige borgere har brug for, så de kan komme videre i deres liv og arbejdsliv. Det er en kæmpekapacitet, som ministeren bør lytte til.